onsdag, maj 28, 2008

Kort uden stempler og en sjov brugsanvisning!



I går fik jeg lige lyst til at lave nogle kort uden stempelmotiver! Her er et par stykker af dem. Billederne er fra en gammel HOTP bog med Vintage Ephemera, som jeg har haft i evigheder, de små rammer er fra Maya Road!



For nylig var Heidi en tur i Kina! Hun købte forskelligt dims med hjem og var så sød at forære mig en stor pakke med bla. knapper og disse bling sten, som er beregnet til mobil telefoner, men jo fint kan bruges til scrap. I går kom jeg tilfældigt til at læse brugsanvisningen bagpå.... den er altså for morsom! Enten er der en kineser, som i høj grad trænger til et engelsk kursus eller måske har de brugt en online translator til at oversætte? Morsomt det er det i alt fald! Håber den kan læses her!

tirsdag, maj 27, 2008

Lidt flere kort!




Jeg har lavet lidt flere kort med mine nye søde hÄngler stempler... der er vist ikke så meget at sige om dem, andet end de er lavet hurtigt og enkelt med papir fra min enorme restekasse og motiverne er selfølgelig malet med mine Prisma penne! "Til brudeparret" er et stempel fra Orion design!
God tirsdag til alle jer som kommer her forbi!

mandag, maj 26, 2008

Flere kort med mine nye stempler



Jeg har fået lavet flere kort i løbet af weekenden, her er et par stykker af dem. Fuglen og de små sommerfugle er punches. Græs, myrer og blomster er QK dies. Stemplerne er hÄngler!

fredag, maj 23, 2008

Endnu et LO fra Scrapevent og et hÄngler kort!


Så har jeg fået endnu et af LO'erne fra kurserne i Sverige færdiggjort! Jeg valgte at bruge det til dette billede af min morfars bedsteforældre! Bag ved billedet sidder en lang tag, hvor historien om de to skal stå, men jeg venter lige med at skrive den til jeg har min mor i nærheden. Det er noget med, at han var uægte barn af en tjenestepige og hun kom fra en stor gård, så det er lidt af en Morten Korch! Billedet er printet på Bazzill og også forsøgt forbedret lidt i photoshop, for jeg havde kun en dårlig kopi af det! Teksten er lavet ved at printe spejlvendt på den blanke side af en tranperant og bruge det som en rub-on!

Og så har jeg fået min hÄngler klubpakke, lækkert at have en forbindelse til Norge, for man kan jo ikke købe dem her fra DK! Her er det første kort jeg har lavet med stemplerne!
God weekend til alle jer, som kommer her forbi!

onsdag, maj 21, 2008

Ferie layouts


Det sidste af de 3 layouts jeg fik lavet i sommerhuset. Jeg har sat tuborgklammen på efter at jeg kom hjem! Det lille billede er et jeg tog af et skilt og det viser hvad det er der får geyseren til at springe!

Dette begyndte jeg så småt på i sommerhuset og fik det så lavet færdigt i går! Ranken til venstre er en af de nye lange QK dies, som jeg lånte af Linda. Chipboard bogstaverne er malet med en lys grøn akrylmaling og så har jeg duppet en mørkere på med et stykke sammenkrøllet køkkenrulle.

mandag, maj 19, 2008

Sommerhus scrap

Her i weekenden var jeg i sommerhus sammen med Den jyske scrapmafia! Vi har jo fået en fast tradition med 2 sommerhus weekender om året! Som altid var det en kanon hyggelig tur, med maser af hygge, god mad, alt for meget slik, grin og en del scrap blev det da også til! Jeg fik slet ikke fundet kameraet frem (skammer mig!) så jeg kan ikke vise billeder. Heldigvis har Karin og Charlotte taget en del, så dem må jeg jo se at få fingre i nogle kopier af! Jeg er jo normalt ikke voldsomt produktiv, når jeg sådan er afsted, men jeg fik da lavet 3 layouts og 2 kort!

Her er 2 af de layouts jeg fik lavet:

Det første er til mit ferialbum. Denne seje motorcykel stod på et casino i Las Vegas!


Dette startede jeg på til Qk kurset i Sverige og det er næsten en tro kopi af oplæget vi fik!

mandag, maj 12, 2008

Min baby bliver stor!


Knapt 3 kilo sagde bagevægten, som han er ved at være for stor til!


Han er også begyndt, at få lov til at komme med ud i haven lidt...jeg vil dog helst have ham i snor, men her er han uden! Uha der er mange spændende ting derude for en lille missekat!

Jeg har ikke lavet så meget her i pinsen, men lidt kort er det da blevet til! Teksten på dette er et stempel fra Orion Design og det er den gule chipboardramme også! Den lille pige er fra Magnolia! Græsset og blomsterne er punches!

Her har jeg brugt mit nye chopstix fra QK. Stempel fra Sugar Nellie! Spænderne er fra Skybluepink.com

torsdag, maj 08, 2008

Pyntet vinæske til sølvbrudepar


I går morges skulle vi til morgensang hos nogle bekendte, som havde sølvbryllup og i stedet for et kort pyntede jeg denne vinæske! Palmen er en malebogstegning, som jeg har scaleret ned, printet ud og farvelagt med mine prismapenne! Stemplerne er fra Magnolia! Og bogstaverne er fra mit nye QK alfabet Chopstix!

tirsdag, maj 06, 2008

2 af opgaverne fra Scrapevent


Øvv...piiiv de sidste 3-4 dage har jeg være pi... syg og mest sovet, når jeg ikke har brækket mig! (okay det var måske flere oplyninger end i havde lyst til at få!?) Jeg hader at være syg! Heldigvis er det ved at være ovre og skal man se på det positive i det, har jeg tabt 3½ kilo :)...den slags kilo har det desværre med, at komme på ret hurtigt igen, når man begynder at indtage noget føde og vædske, men i dag kan jeg vel i det mindste få lov til, at føle mig slank haha! Inden jeg lagde mig fik jeg lavet æsken, som jeg begyndte på til Theresas BG kursus færdig,! Jeg ved ikke lige hvad jeg skal brug den og billedet, som vi også lavede på et af kurserne til, men det var da meget sjovt, at prøve noget andet! Jeg synes ikke lige jeg har nogle billeder, som passer til de layouts, som vi også lavede deroppe, så de får nok lov at ligge et stykke tid! Håber jeg får overskud til en blogrundfart i morgen, kan se på min bloglines, at der ligge ret mange indlæg og venter på at jeg kigger en tur forbi! God tirsdag til alle som kigger her forbi!

fredag, maj 02, 2008

Konfirmation

Jeg var til min guddatters konfirmation i går og her er gaven til hende. Hun har 3 storebrødre og var derfor lidt nervøs for, at alle skulle finde på, at give hende smykker, nu hun er den eneste pige....ikke fordi hun er utaknemmelig, men hun ville bare som de fleste andre konfirmander hellere have penge! Selvfølgelig måtte jeg jo så lave pengegaven som en halskæde!!!.... heldigvis kunne hun godt lide den slags halskæder ;) Jeg lavede også et lille kort og en lille bog med gode moster råd og det hele kom i en lille kuffert, jeg har købt hos Scrapbookfun! Den er ret let at beklæde med papir, for den kommer med løst håndtag, lukkeanordning osv. som man så først skal sætte på bagefter!