mandag, februar 08, 2010

DT StampARTic - Altheasmix

En af fordelene ved at være med i StampARTic teamet er alle de fine DT pakker, som vi får sponseret. Hvem elsker ikke at få pakker? Det kan selvfølgelig godt nogen gange være lidt af en udfordring, at skulle lave noget med materialer man ikke selv har valgt. Men jeg kan godt lide udfordringer og jeg får lavet en masse kort, som jeg nok ellers ikke ville få lavet. Denne gang fik vi en rigtig flot pakke fra Altheasmix 


Og her er kortene jeg lavede.

Stemplet med uglerne er mit eget.
Her har jeg suppleret et lille billede fra Heartwarming vintage og lidt thickers.

Du kan se de andre designeres flotte kort på StampARTic.

Bare spring næste afsnit over, hvis du ikke gider læse om mine pelsdyr! ;)

Tak for alle de gode råd, det går lidt bedre med mine katte, men gode venner er de ikke endnu. Jeg er dog ikke mere i tvivl om, at det nok skal komme.Murphy er næsten flyttet op til os igen og kan ligge og kigge på kræet (som stadig ikke har fået et navn) uden at knurre og hvæse, hvis bare han ikke kommer for tæt på! Nysgerrigheden er vist ved at vinde over frygten! Hvis den lille ikke er i samme rum slapper han af og er min dejlige Murphy missekat igen. I går aftes lå han inde på mit bord og hjalp han mig med at lave kort. Han var en rigtig bandit som han plejer at være og var meget hjælpsom og kælen. Det var skønt, for jeg har savnet min lille trofaste følgesvend de sidste dage.
Den lille er en rigtig hyggefis, han spinder helt vildt bare man rører ved ham og han elsker at putte ved os. Han er lidt snottet og har også fået lidt betændelse i det ene øje, men han spiser og leger og virker ikke sløj. Jeg har lige snakket med dyrlægen og vi blev enige om at se det lidt an. Hvis ikke det er bedre i løbet af et par dage, skal han nok lige en tur ned og tjekkes.

7 kommentarer:

mette wad sagde ...

Super flotte og søde kort du har fået ud af det... rigtig romantiske

Karina sagde ...

Sjovt og sundt at blive udfordret engang imellem tror jeg.
Godt at høre at det går fremad med misserne.

Charlie sagde ...

Jeg læser skam gerne både om dine "pelslinger" og nyder dine fine kort. Bare det var mig der sådan fik pakker. Dem jeg får har jeg jo selv bestilt, så er det så som så med overraskelsen. =0) Men jeg nyder dem alligevel.

LaChris sagde ...

Skønne og meget forskellige kort du har lavet...de ugler er da for kære! Godt at Murphy er ved at vænne sig til brormand...men nu må den ny da snart ha et navn...hvilke går du og tumler med ? Uhhh en konkurrence på bloggen måske :O)

Dorit sagde ...

Jeg er jo mere til pelsdyr end kort, hi-hi og hører gerne nyt om misserne. De skal nok vænne sig til hinanden, men lidt sjovt, at Murphey ikke regnede med at der findes nogen lissom ham...
God bedring med hyggefisen !

lam sagde ...

Skjønne kort som altid. Dejligt at høre at det går fremad med dyrene

Márcia Mattos sagde ...

Wonderful cards Charlotte!

thanks for visiting my blog!
I am fine, thanks.....
Need your email.
Her is mine
marciamat@globo.com

Love
Marcia