Vi har reserveret denne dejlige lille dreng på 16 uger og skal op til Nordjylland og se ham på næste tirsdag. Forhåbentlig tager vi ham også med hjem :) Han er en sort Maine Coon. Vi er spændte på hvad Murphy siger til at få en lillebror, men jeg er næsten sikker på, at de nok skal få noget fornøjelse af hinanden.
Som mange af jer sikkert allerede ved, så er jeg stoppet som skribent og kortudfordrer hos Scrapsisters. Det er lidt vemodigt, for jeg har været med næsten siden det startede og jeg har været rigtig glad for at være en del af teamet. Det har været en meget svær beslutning, men nu er den truffet, jeg håber så bare ikke, at jeg fortryder det ;) De sidste par år har jeg brugt meget af min tid og energi på at lave noget for andre og nu trænger jeg til noget mere "MIG" tid! Jeg har så mange projekter i hovedet, som der bare ikke lige har været tid og energi til det sidste stykke tid, så dem glæder jeg mig til at få taget hul på.
Tak for et par skønne og spændende år Scrapsisters!
Helt fri for deadlines og opgaver er jeg dog ikke, for jeg har jo stadig mit DT job hos StampARTic, som jeg også er rigtig glad for og det har jeg tænkt mig at beholde.