fredag, december 10, 2010

DT panduro Hobby - Pynt dit julebord

Jeg har denne gang lavet noget meget enkelt pynt til julebordet. Urtepotteskjuler, servietringe og lyskranse.


Alle tre dele er lavet af strimler på ca. 30, 15 og 7½ cm. længde, dvs. den fulde bredde af scrappapiret til urtepotteskjuleren, halv bredde til servietringe og en kvart bredde til lyskranse. Jeg har først klippet en strimmel hvidt karton, som er ca. 1 cm bredere end mønsterpapiret. Kanterne har jeg klippet med mønstersaks, så det titter frem som en blonde. Strimlen af mønsterpapiret limes ovenpå og det samles til en ring. Et selvklæbende velourbånd omkring og puncede blomster med halvperler i midten sættes ovenpå båndet med gluedots. Der er ikke bund i urtepotteskjuleren, den sættes bare over et glas eller en lille porcelænskjuler. Lyskranse kan selvfølgelig også laves til tykkere lys. Du skal bare måle omkredsen og lægge 1 cm til limkant til.

Nærbillede af borten og blomsten, som er lavet af den mellemste og den mindste størrelse i blomster punch sættet!

Du kan se på Pandurobloggen hvilke materialer jeg har brugt og der kan du også se hvad de andre dygtige piger har fundet på. Husk også at deltage i vores konkurrence om et gavekort på 200 kr. til Panduro Hobby - nu også åben for norske og svenske deltagere!

Jeg ved at mange synes det er svært at klippe med mønstersaks. Derfor har jeg engang for nogle år siden, lavet en tutorial om hvordan man klipper pænt og lige med en mønstersaks og den sætter jeg ind her. Det er med en anden saks, end den jeg har brugt til bordpynten, men princippet er det samme.

Start med at tegne en blyantsstreg efter lineal på bagsiden af dit papir ca. ½ cm inde.

Sørg for at den højeste spids på saksen støder op til stregen, når du klipper.

Du skal ikke trykke skæret helt i bund, men kun klippe et lille stykke (3-4 buer) af gangen og så flytte din saks, så den paser med mønsteret på det du lige har klippet.

Fortsæt hele vejen hen og du har en lige kant. Visk derefter blyantsstregen ud.


Hvis du vil lave en firkant med mønster på alle siderne, kan du fortætte her. Klip først en strimmel, som er lidt længere end din firkant og brug den som skabelon.

Tegn igen en streg efter linealen.

Klip den første side.

Nu skal du bruge din skabelon. flyt lidt rundt med den, så du får et pænt hjørne og tegn.

Lav derefter en streg hele vejen over.

Sørg for at mønsteret på saksen passer over den bue du har tegnet. Klip igen i små bidder og tryk ikke saksen helt sammen.

Læg igen skabelonen på og tegn bue og streg.

Tipas den sidste side med skabelonen.

Her er jeg gået en bue ned, for at få hjørnerne pæne og for at mit papir skal blive lige langt på alle fire sider.

En færdig firkant med mønster hele vejen rundt.
God weekend til alle som kommer her forbi.


15 kommentarer:

Karina Beck sagde ...

Sødt og dejligt enkelt bordpynt.
God weekend, lige om lidt.

aka sagde ...

Sikke da et fint sæt til julebordet. Nydeligt.

God weekend herfra.

Anne Thormose sagde ...

Super flot og elegant bordpynt, du har fået lavet.

nedergaard sagde ...

så smuk og lækkert et jule pyntesæt du har lavet.
Ha en dejlig dag

Bertram sagde ...

Flot bordpynt og tak for TUT, de kan god drille lidt de sakse.

lam sagde ...

Flot sæt til julebordet. Glædelig 10 december

Margit sagde ...

Sikke et flot sæt til julemiddagen. Det er så dejligt når det hele matcher... det ser godt ud!
God week-end.

Lone Krieger sagde ...

Sikken en super sød idé. Vil håbe jeg kan nå det. Er nemlig mig der skal holde jul i år, så hjemmegjort pynt vil gøre stor lykke.

madamtridse sagde ...

Ih hvor er det bordpynt bare flot.
Tror jeg vil prøve at lave servietringe i år.
Du må ha' en rigtig dejlig weekend.

Mutte sagde ...

Meget enkelt og fint bordpynt.

Engel sagde ...

Kære Charlotte.
jeg har allerde været inde og lure dem på Panduro-bloggen - super fint arbejde og skønt med tone-i-tone nuancer - det elsker jeg! Jeg håber, at du får en skøn weekend!
Knus Engel...

Linda sagde ...

Tak i lige måde Charlotte, nu er det jo ved at være + grader så du bliver glad igen! Sikke noget fint pynt du har lavet, det må godt bo her hos mig..... Og tak for din fine tur :0)

barbara sagde ...

Hi, got to your site via Christiane. Don't understand what you're writing, but the photo's speak for themselves. Great tutorials and very inspiring. Might make something soon thanks to you!

LindaS sagde ...

Åh - sikke en smuk opdækning - superflot.

dew_girl sagde ...

nice tutorial!!