Lige nu ser mit scraproom sådan ud. Vi er på grund af min husstøvsallergi i gang med at fjerne de sidste gulvtæpper i huset, bortset fra kælderen hvor jeg ikke opholder mig ret meget. Jeg besluttede i samme omgang, at få mig nogle nye møbler, da jeg især manglede et sted hvor jeg kan stå op og scrappe. Og nu har jeg så været i Ikea og købt ind, så nu skal der samles møbler og sættes hylder op.
Men jeg kan jo ikke helt undvære at være kreativ, så i mellemtiden ser min stue sådan ud!!
På
StampARTic skulle vi lave
sommerkort til udfordringen den 15. Jeg faldt over dette
mønster på nettet og da jeg havde lidt småt med tid, blev det løsningen.
Bagsiden af kortet.
Mønsteret på skoen er lavet af endnu en kreativ dame og vi besluttede at lave en
skobutik på StampARTic. Se alle de fantastiske modeller
her . Uh ha det er nogle dygtige piger mine DT kollegaer!
Det bliver en lang post denne her, men du kan bare springe det næste over, hvis ikke du gider læse om mine pelsdyr! :)

Bettefisen har fået lov til at komme ud og han elsker det. Han har så travlt med at fange insekter, gå på opdagelse og lure på fuglene. Han bliver pænt i nærheden, men jeg er selvfølgelig vildt nervøs for at han skal løbe for langt væk. Heldigvis ser det ud som om Murphy passer lidt på ham, han følger ham i alt fald meget. Det er dejligt at se, for vi har haft en lang periode, hvor min søde blide Murphy fuldstændig har ændret karakter og har hvæset og knurret af Bettefisen og mig og været et rigtigt surt løg. Jeg kan fx.slet ikke børste ham mere og vi har ikke måttet røre ved ham, når den lille har været i nærheden. Bettefisen har bare skullet holde sig på afstand ellers fik han nogen på lampen. Det får han stadig, men nu har det mere karakter af almindelig opdragelse. Det var rigtigt slemt på et tidspunkt. Murphy virkede så stresset og sur, at vi begyndte at overveje om vi havde fået to katte som bare ikke kunne leve sammen og at vi måske måtte af med Bettefisen igen. Men nu har jeg igen håb om at de kan lære at acceptere hinanden. Helt gode venner bliver de nok aldrig, man kan de bare lære at acceptere hinanden er det også ok. Det er lidt ærgerligt, for vi havde jo regnet med, at det ville blivet til glæde for Murphy at få en lillebror. Det var jo ligesom derfor vi anskaffede os en kat mere, men de er måske alt for forskellige af temperament, selvom de er samme race? Bettefisen virker meget mere selvsikker end Murpy, man han har jo også gået meget længere tid sammen med sin mor. Underligt nok har de jo været rigtig gode venner og leget og sovet sammen, men pludselig er der sket et eller andet? De er jo begge kastereret, så det kan ikke være noget med kønsmodning, men hvad der er sket aner jeg ikke? Nå men vi krydser fingre for at det bliver bedre, jeg har da håb om det endnu efter de sidste par dage! Jeg vil jo meget nødig af med nogen af dem igen, de er begge nogle skønne dyr!
God pinse til jer, som nåede helt herned!