Jeg havde en notesbog, som jeg for flere år siden havde indbundet med scrappapir og ville bruge til ideer, journaling, skitser osv. Den var blevet stillet på hylden og glemt, men jeg kom i tanke om den igen, nu hvor smash bøgerne er blevet så populære. Den var dog lidt kedelig udenpå og siderne var bare med ternet og linieret papir, så den blev forsigtigt skilt ad og tilføjet nogle sider med mønsterpapir. Spiralen kunne fint klemmes sammen igen, den passede selvfølgelig ikke med min Zutter, så jeg måtte klippe huller i de nye sider med en hultang! Den fik også en makeover på coveret, så den passer bedre med det jeg kan lide lige nu. Så nu er den klar til små billeder, dagbogsnotater osv.
Forsiden med inspiration fra polske Anna Finnabair.
Bagsiden
En lomme på indersiden af coveret til stickers osv.
Bagerst har jeg sat en Ziplock pose ind til små stickers , journaling spots osv.
Herunder kommer nogle få af de mange sider, som jeg primært har brugt rester til at lave!
Hav en dejlig dag og tak for dit besøg!
Pin It