Viser opslag med etiketten Washi tape. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Washi tape. Vis alle opslag

fredag, januar 04, 2013

Washi tape opbevaring - DT Panduro Hobby

Håber alle er kommet godt ind i det nye år! Jeg er klar til endnu et år med kreative opgaver, messer, møder med dejlige scrapveninder og ikke mindst til at lege og have det sjovt med min hobby!

Årets første opgave på Panduro Hobbys Scrapbooking Blog, er kreativ opbevaring af scrapting.

Når du har været i gang med, at scrappe et stykke tid og fået samlet dig nogle materialer til formålet, melder der sig ofte et behov for opbevaring af disse.
For nogle bliver det næsten en hobby i sig selv, at indrette scrapværelser/kroge og finde på smarte opbevaringsløsninger og der findes utallige gode ideer på fx. Pinterest og YouTube.
Panduro Hobby har rigtig mange fine æsker, mapper, bøtter osv. til formålet, så tag et kig i butikkerne, når du går i gang med planlægningen af din opbevaring.

Jeg har malet og sat pænt mønsterpapir på en træ æske, som lige passer til at gemme papirtape/washitape i.
Jeg har valgt, ikke at sætte noget pynt uden på æsken - uh det var svært - for erfaringen siger mig, at sådan en æske, som jeg ofte skal have fat i og åbne og lukke, ikke er så velegnet til pynt. Heldigvis er papiret så sødt, at det pynter i sig selv. Jeg skruede forsigtigt lukkehængslet af inden jeg limede papir på æsken og satte det fast igen bagefter.

Jeg har malet kanterne af æsken med akryl maling og limet papiret fast med lacklim på hele fladen.
Som du kan se passer den lige til rullerne med tape.

Æsken kan også bruges til de båndsæt i æsker, som Panduro har i flere forskellige udgaver. Det passer lige med en pakke i hvert rum (midtfor nederst)

Kig forbi bloggen og se hvad de andre piger har fundet på af kreative opbevarings løsninger og deltag gerne i vores konkurrence, om et gavekort på 200 kr. til Panduro Hobby.

Lige om lidt er jeg klar til en dejlig weekend i sommerhus med tirsdags tøserne aka Den Jyske Scrapmafia. Det bliver helt sikkert superhyggeligt som det plejer at være. En hel weekend bare med scrap, tøsesnak og hygge....kan man ønske sig noget bedre?
God weekend til dig og tak fordi du kom forbi!

torsdag, november 22, 2012

Layouts uden mønsterpapir

Jeg var lige ved at glemme at vise de sidste to layouts, som jeg fik lavet på vores sommerhus tur.
Jeg havde for en gangs skyld fået printet billeder ud og husket at tage dem med, men af en eller anden grund, havde jeg ikke fået ret meget mønsterpapir med?? Men så må man jo improvisere og det gjorde jeg så med bla. stempler, mist, symaskine, tape og dies :)

 Tante Møghe!! :)

Billederne er fra vores ferie i Østrig/Sydtyskland og er fra en fantastisk smuk kløft, som hedder Lammer Klamm.

Rigtig god weekend og tak fordi du kom forbi!

Edit: Jeg blev lige gjort opmærksom på, at jeg havde glemt et M i klamm (som betyder kløft og dermed ikke er så slemt som det lyder på dansk hihi) Heldigvis har jeg et M mere, som straks vil blive sat på mit layout! :)

fredag, november 16, 2012

Sjov med kapsler og tape

Så er vi igen klar med en ny udfordring på Panduro Hobbys Scrapbooking BLOG
Denne gang er det kapsler og Papertape/Washi Tape.
Jeg har før brugt tape på layouts, men jeg har aldrig før prøvet at lave noget med kapsler. Men jeg skal da lige love for, at jeg er blevet hooked på de kapsler! Der er jo masser af muligheder for at lave pynt til layouts og kort og tusind andre ting med dem.

Her har jeg stemplet nogle motiver, farvelagt dem med distress ink og punchet dem ud med en 1" cirkelpunch. Cirklerne passer lige i kapslerne, som jeg har gjort flade i min Bigshot maskine, det kan også lade sig gøre at hamre dem flade med en hammer og små forsigtige slag, hvis man ikke er den lykkelige ejer af en diecut maskine. Jeg lagde cirklerne ned i kapslerne og kom et tykt lag Dimensional Magic lak ned over dem. Bagpå limede jeg magneter og voila - små køleskabsmagneter. De kan selvfølgelig også bruges på layouts og kort uden magneter.

Link til video på Youtube, som viser hvordan du gør kapslerne flade i en Bigshot.
http://youtu.be/7JrlacbfN7o

Her har jeg lavet nogle CAS julekort med papertape og pyntede kapsler som pynt. Blondeborten er punchet med en borderpunch. Jeg satte små halvperler og rhinestonestickers fast på det stemplede motiv i kapslerne, før jeg kom lak på. Bag kapslen er et punchet hjerte.

Til sidst et kort med papertape og et stemplet motiv med brads og sat fast med 3D puder.

Du kan se hvilke materialer jeg har brugt på Panduros blog, hvor du også kan se hvad de andre piger har fundet på. Husk at deltage i vores konkurrence om et gavekort på 200 kr!

Rigtig god weekend og tak fordi du kom forbi!