Viser opslag med etiketten Tags. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tags. Vis alle opslag

lørdag, maj 18, 2013

Prima doll tag og jeg kan tegne :)

Sidste lørdag lavede jeg endnu et tag med de søde Prima Doll stempler. 
Gad vide om jeg snart bliver træt af, at lege med påklædningsdukker? ;) og om mine bloglæsere snart er træt af at se på dem? hihi


 men måske kommer det helt af sig selv, for i denne uge har jeg haft travlt med mit onlinekursus, hvor jeg lærer at tegne Art Journaling ansigter http://andrea-gomoll.de/facecinatinggirls/
Det er simpelthen bare sådan et godt kursus, og hvis man ligesom jeg slet ikke kan tegne, så er det bestemt  værd at melde sig på! Jeg er nået til uge 2, hvor vi lærer at farvelægge de ansigter vi har tegnet. 
Her er et par eksempler og jeg synes selv, at jeg er blevet rigtig dygtig, selvom jeg endnu ikke har helt styr på det med skygger osv. :) Billederne er taget med min tlf. og lagt på Instagram, så det er måske ikke helt den bedste kvalitet!
Farvelagt med Prisma Color Pencils og blenderpennen dertil. Jeg fandt desuden ud af, at blenderpennen fra Promarker kan opløse voksen i Prismapennene og få dem til at blende lidt bedre, så den brugte jeg også.

Hende her er farvelagt med akrylmaling og Neocolor II. Det er lidt sværere at styre, men øvelse gør vel mester!

Rigtig god pinse og tak fordi du kom forbi.
Jeg skal til en god venindes runde fødselsdag i dag, det glæder jeg mig til. :)
Men mon vi får set pinsesolen danse? Der er overskyet her i denne del af landet!

mandag, april 22, 2013

Konfirmationskort og tag

Jeg leger stadig med mine nye stempler (er da gået helt i påklædningsdukkemode) og i weekenden blev det til et konfirmationskort og et tag. :)


De fine blade har jeg fået af Pips. De er fra en Cheery Lynn design die og den må jeg da vist eje selv!




Rigtig god mandag og tak fordi du kom forbi.


mandag, april 15, 2013

Tag med Prima Doll Stamps

Jeg er lidt vild med Julie Nuttings Dolls, jeg købte hendes bog for et stykke tid siden og da jeg var i Sverige forrige weekend, købte jeg nogle af hendes stempler og tags. Her er beviset Charlie ;)

Mine indkøb :)

 Og et af de store tags, som jeg  lavede i går.

 Jeg har stemplet dukken på en gammel bogside, klippet den ud og farvelagt ganske let med distress ink og vand.
Tøjet er stemplet på Prima mønsterpapir, klippet ud og limet på. Blonden på skørtet har fået lidt med en hvid pen.
Det er rigtigt hyggeligt med noget paperpiecing, som jeg lavede en del af for nogle år siden, og nemt når det bare skal stemples og klippes ud.

Nu er det endelig blevet forår! 
Hav en dejlig dag og tak fordi du kom forbi. :)


tirsdag, marts 05, 2013

Tags

I weekenden hyggede jeg mig i mit pænt opryddede scraprum, som jeg brugte hele forrige uge på, at få lidt styr på. Det var blevet ret slemt med roderiet og jeg kunne faktisk slet ikke være derinde mere for rod! Oprydning er træls mens det står på, men skønt bagefter.......gad nok vide hvor længe det holder denne gang, før alt igen er kaos? Nå pyt, jeg bilder mig ind, at man ikke kan være et ordensmenneske, hvis man også er kreativ! .....Thats my story, and I'm sticking to it! :)
Jeg fik lavet en stak tags og jeg gik vist lidt i babymode med nogle af dem. Tror det var opvarmning til den dåbsgave, som jeg skal bruge på søndag, når det mindste niecebarn skal døbes, men den kan jeg først vise efter søndag!


Billederne på de to øverste er hentet på nettet og det nederste er fra Graphic45.

 Fredag og lørdag går det løs med den ene af årets to store begivenheder, nemlig Convention i Middelfart 
Jeg glæder mig helt vildt. Nu skal jeg så finde ud af hvad jeg skal scrappe derovre.... hvis der altså bliver tid til det. :) 
Ses vi måske? 

Tak fordi du kom forbi!

torsdag, december 08, 2011

Flere tags

Jeg har vist lige fået et lille flip med tags for tiden. 
Her er nogle, som jeg lavede og sendte med til vinderne af mine giveaways.




Glædelig 8. december og tak fordi du kom forbi!

onsdag, november 30, 2011

Juletags

Mange tak for alle de søde fødselsdags hilsner, jeg havde en rigtig dejlig dag i går. 
Det var jo tirsdag, så fødselsdag eller ej, mafiaen scrapper! :)
Jeg fik lavet et par juletags.

 Jeg har kørt en taperunner med dots rundt i kanten og embosset med guld. Jeg mener, at det var på Annettes/aka's blog jeg så ideen, det giver bare en fed effekt! Taggene er lavet af Canson akvarel 200 gram, som jeg ofte bruger i stedet for karton, jeg synes det har en lækker farve og struktur. Papir fra en Prima blog og et tekststempel, som jeg ikke aner hvor kommer fra?

 Endnu et tag, som er stemplet med et swirlstempel fra Papirgleder rundt i kanten.
Snefnuggene på begge tags har Linda lavet til mig.

Nå, men måske er nogen interesseret i om jeg fik nogle scrapgaver og det gjorde jeg! :)

 Jeg fik denne scrapkuffert fra Panduro Hobby af min mand (jeg havde selv bestilt den hihi)
Jeg har før haft sådan en kuffert, men kunne ikke rigtig finde ud af, at lade være med at stoppe for meget i den, så jeg ikke selv kunne løfte den ind og ud af bilen! Så den solgte jeg! Men det er nu altså mere praktisk med sådan en, istedet for 2-3 mindre tasker, så nu prøver jeg igen og må så se om jeg kan lære at begrænse mig?? :)

 Jeg har også længe gerne villet have et lille strygejern, som det ikke gør så meget at der kommer maling, lim og andet sjovt på. Det fik jeg af min mor - tak mor, jeg er meget glad for det! :)

 Linda/æseløre havde denne flotte juledekoration med til mig i lækre, lækre farver og med et ekstra lys! Vi giver ellers ikke hinanden gaver i mafiaen, men Linda er bare så sød! :)

Og denne smukke kalender dekoration har min lille nabo prinsesse på 3 år lavet til mig, er hun ikke bare dygtig? 
Jeg fik bla. også en kurv med lækre sager af naboerne og den nye bog med Sara Blædel af min yndlingssøn!
Så det var en dejlig dag!

Tak for dit besøg.
Kig endelig forbi Panduro Hobby scrapbooking blog i morgen for en overraskelse!