onsdag, december 29, 2010

Mine 12 favoritter 2010

På denne tid af året, er det meget almindeligt at vise sine 10 favorit kort eller layouts.Men jeg har altså valgt 12 forskellige projekter. Jeg vælger at vise lidt blandet af det hele, for jeg laver jo meget mere end bare kort eller layouts


Julekort med skønne fotostempler fra Stempleglede.

Lavet med en Tim Holts embossingfolder.

Urtepotten og blomsterne er lavet med punches.

Baggrund lavet med alkoholink. Digtet stammer fra et gammelt konfirmationskort, som min søn fik i sin tid. Det er sjovt at se, som det har bredt sig rundt omkring i kortverden og mange aner slet ikke hvor det kommer fra! :)

Jeg har lavet en del æsker med stor  inspiration fra Randi, dette var vist min første!

Igen en model, som er fundet i blogland!

Og en mere. Links til modellerne ligger under de originale indlæg.

Billeder på lærreder, som nu hænger i sorte rammer i mit soveværelse!

Minialbum fra min skønne scrapferie i Italien, sammen med en flok dejlige piger!

Og så blev jeg jo "farmor" til min søns lille hundehvalp. Han er ikke så køn, men ualmindelig charmerende den lille Keld!

Mig selv, sagde hunden!

Min højt elskede Murphy missekat, som vi jo desværre måtte tage afsked med i 2010 da han blev syg. Jeg savner ham stadig forfærdelig meget, han var en helt speciel kat!

Jeg synes det er rigtigt hyggeligt, at se favoritterne på de forskellige blogs jeg følger og på de som jeg lige falder over, når jeg surfer rundt. Der er jo vældig mange super kreative og dygtige mennesker her i blogland og jeg synes det er pragtfuldt, at folk gerne vil dele deres kunstværker med andre! .Jeg ville ønske døgnet havde flere timer, så jeg også kunne nå at lægge kommentarer til alle de blogs jeg besøger! En ting jeg godt kunne ønske mig i nytårsgave, var at nogle flere ville fjerne noget af alt det kommentarmodration der er. Det tager så lang tid, at kommentere på de blogs, hvor man først skal igennem flere lag, før ens kommentar bliver godkendt og jeg må indrømme, at det nogen gange får mig til at stå af! Jeg ved, at mange siger det er fordi de er plaget af spam og måske er jeg bare heldig, for jeg får ikke mere end ca. 10 spamindlæg i mine kommentarer om året?? (jeg har immervæk ca. 3000 besøg hver måned i snit) Ofte kommer spam kommentarerne hos mig i gamle indlæg og det problem har jeg løst ved at sætte moderation på indlæg, som er mere end 14 dage gamle. Dvs. at jeg skal godkende kommentaren i gamle indlæg før den bliver udgivet!
Nå det lyder måske som et surt opstød, men sådan må det ikke opfattes, jeg nyder jo i høj grad at besøge jeres blogs og får da også smidt nogle kommentarer nu og da, selv hos de besværlige! ;) Og jeg nyder jo i høj grad også alle de søde kommentarer jeg selv får!
Jeg glæder mig til nye projekter, opgaver og scrap eventyr i 2011. Bla. skal jeg på et par scrapture til udlandet i februar og september.


Rigtigt godt nytår til alle og på gensyn i blogland i 2011!

fredag, december 24, 2010

Til & fra kort

Årets til og fra kort blev lavet med de lækre stempler fra Stempelglede og Nestabilities. Enkle og hurtige.


Det første er stemplet på Glossy papir og det andet på karton fra StampinUp. Det er helt fantastisk så stor forskel det gør hvilket papir man bruger, når man stempler med fotostempler.

Rigtig glædelig jul til alle, som kommer her forbi og tusind tak for alle de søde kommentarer, jeg håber jeg får tid til at gøre gengæld i juledagene!

onsdag, december 22, 2010

Julelygte med chokolade

Stærkt inspireret af bla. Anne Thormose, har jeg lavet en lille julelygte æske med chokolade indeni. Den er min lille julehilsen til en god veninde. Vejledningen er fundet her


Er i ved at være klar til at holde jul? Jeg er for en gangs skyld helt med og skal pakke julegaverne ind i dag. Jeg fik lavet til og fra kort i går til vores tirsdagsscrap, så de er også klar. Så mangler jeg kun at lave brændte mandler og få købt de sidste småting til julemaden. Juletræet kommer Mads og Anna og pynter i morgen aften og bagefter skal de have bank i et eller andet brædtspil! ;)


fredag, december 17, 2010

Julekort

Jeg har lavet et par julekort med Websters papir.


Alle materialer er fra Panduro Hobby og du kan se hvilke på Panduro bloggen.
Rigtig god weekend, vi skal på juletræsjagt i dag!

onsdag, december 15, 2010

En baby i familien

Min niece Camilla har fået en smuk lille prinsesse og hun er bare så fin og lækker! Lang og slank og med fint mørkt hår.
Ligner jeg måske ikke en, som er helt klar til at blive farmor? Jeg tilbød straks Mads og Anna, at de da godt måtte låne soveværelset i søndags, da vi holdt fødselsdag for Mads og den lille prinsesse var på besøg! :)....men jeg kommer jo nok til at vente lidt, de er jo begge i gang med at uddanne sig. Godt jeg så kan få lov til at låne lille Nicoline lidt!  
Jeg lavede denne lille barnevogn til de nybagte forældre med et lille kort som dyne.
vejledningen har jeg fundet her.


Husk julekonkurrencen på Panduro Hobbys scrapbooking blog
hvor du kan vinde et gavekort på 200 kr. Sidste frist er i morgen torsdag kl. 12.00. reglerne står på bloggen og der er nu også åben for norske og svenske deltagere!

mandag, december 13, 2010

25 års fødselsdag

I går blev mit eneste barn 25 år! Jeg kan slet ikke forstå, at han allerede er så gammel, han har da lige været lille! ....og jeg er da overhovedet ikke gammel nok til at have et barn på 25!!!! :)
Nå, men 25 år og ugift, så skal man jo have kanel, så det fik han på kortet, som jeg lavede da jeg var til julefrokostscrap hos Heidi her i weekenden. Et par super hyggelige dage med god mad, masser af grin og scrap!
Papiret er fra en pakke med craft papir fra Basic Grey.

fredag, december 10, 2010

DT panduro Hobby - Pynt dit julebord

Jeg har denne gang lavet noget meget enkelt pynt til julebordet. Urtepotteskjuler, servietringe og lyskranse.


Alle tre dele er lavet af strimler på ca. 30, 15 og 7½ cm. længde, dvs. den fulde bredde af scrappapiret til urtepotteskjuleren, halv bredde til servietringe og en kvart bredde til lyskranse. Jeg har først klippet en strimmel hvidt karton, som er ca. 1 cm bredere end mønsterpapiret. Kanterne har jeg klippet med mønstersaks, så det titter frem som en blonde. Strimlen af mønsterpapiret limes ovenpå og det samles til en ring. Et selvklæbende velourbånd omkring og puncede blomster med halvperler i midten sættes ovenpå båndet med gluedots. Der er ikke bund i urtepotteskjuleren, den sættes bare over et glas eller en lille porcelænskjuler. Lyskranse kan selvfølgelig også laves til tykkere lys. Du skal bare måle omkredsen og lægge 1 cm til limkant til.

Nærbillede af borten og blomsten, som er lavet af den mellemste og den mindste størrelse i blomster punch sættet!

Du kan se på Pandurobloggen hvilke materialer jeg har brugt og der kan du også se hvad de andre dygtige piger har fundet på. Husk også at deltage i vores konkurrence om et gavekort på 200 kr. til Panduro Hobby - nu også åben for norske og svenske deltagere!

Jeg ved at mange synes det er svært at klippe med mønstersaks. Derfor har jeg engang for nogle år siden, lavet en tutorial om hvordan man klipper pænt og lige med en mønstersaks og den sætter jeg ind her. Det er med en anden saks, end den jeg har brugt til bordpynten, men princippet er det samme.

Start med at tegne en blyantsstreg efter lineal på bagsiden af dit papir ca. ½ cm inde.

Sørg for at den højeste spids på saksen støder op til stregen, når du klipper.

Du skal ikke trykke skæret helt i bund, men kun klippe et lille stykke (3-4 buer) af gangen og så flytte din saks, så den paser med mønsteret på det du lige har klippet.

Fortsæt hele vejen hen og du har en lige kant. Visk derefter blyantsstregen ud.


Hvis du vil lave en firkant med mønster på alle siderne, kan du fortætte her. Klip først en strimmel, som er lidt længere end din firkant og brug den som skabelon.

Tegn igen en streg efter linealen.

Klip den første side.

Nu skal du bruge din skabelon. flyt lidt rundt med den, så du får et pænt hjørne og tegn.

Lav derefter en streg hele vejen over.

Sørg for at mønsteret på saksen passer over den bue du har tegnet. Klip igen i små bidder og tryk ikke saksen helt sammen.

Læg igen skabelonen på og tegn bue og streg.

Tipas den sidste side med skabelonen.

Her er jeg gået en bue ned, for at få hjørnerne pæne og for at mit papir skal blive lige langt på alle fire sider.

En færdig firkant med mønster hele vejen rundt.
God weekend til alle som kommer her forbi.


fredag, december 03, 2010

Endnu et julekort

Jeg har lavet endnu et julekort med de skønne stempler fra Stempelglede. Jeg har stemplet rundt i kanten med et af stemplerne fra Vintage garden. Carte Postale er også fra dette sæt og det er guldembosset. Motivet er igen stemplet på Glossy papir med Archival ink i farven Coffee. God jul er et stempel fra Orion Design. Den lille julekugle under blomsterne er en gammel punch, som har fået en smule guldstickles.
Mange tak for alle de søde kommentarer, jeg forsøger at nå rundt til jer alle!

torsdag, december 02, 2010

Nye stempler til mig

Jeg havde forudbestilt de nye stempler fra Stempelglede hos UnikScrap og i går kom de så med posten. De er bare så fede og jeg måtte jo straks igang med at lege med dem. Uheldigvis havde jeg ikke Ezmount på lager, som jeg ellers troede, men det gik fint med dobbeltklæbende tape på akrylklodsen.

Julestemplerne er fotostempler og de bliver bedst hvis man stempler på glossy papir med Archival ink, så det har jeg gjort her. Jeg havde lige en lille chipboardramme fra Orion Design og blomsterne er fra Prima og min julegave fra fru Fun sidste år.

Hav en dejig dag derude i snemasserne. Jeg bliver inde, for jeg er ikke særlig vild med sne! Men nu har jeg jo noget at få tiden til at gå med! :)