fredag, maj 24, 2013

Art journaling - DT Panduro Hobbys Scrapbooking

Denne gang har vi Art Journaling / Mixed Media på programmet på Panduro Hobbys Scrapbooking BLOG
Det er jo lige noget, som passer mig, da jeg for tiden er ret bidt af den slags. :)
Jeg har lavet en side med en af de piger, som jeg har lært at tegne på Andreas kursus. (se link i tidligere indlæg)
Jeg har lavet den i en Art Journaling bog fra Panduro, som nok nærmere er det jeg vil kalde en Smash bog pga. det mønstrede papir som er i den. Siderne er dog kraftige nok til at man kan male dem over og sjaske temmeligt meget på dem, uden at det går igennem, så den er helt fin til formålet.

 
   


Baggrunden er malet med lyserød akrylmaling og jeg har brugt en masse forskelligt til at stemple med. Gamle rubons, stempler, masks, paprør, blobleplast mm.
Pigen er malet med akryl maling og neocolor II.

Kig forbi bloggen og se hvad de andre piger har fundet på at lave og deltag meget gerne i vores konkurrence om et gavekort på 200 kr.

Rigtig god weekend og tak fordi du kom forbi.

lørdag, maj 18, 2013

Prima doll tag og jeg kan tegne :)

Sidste lørdag lavede jeg endnu et tag med de søde Prima Doll stempler. 
Gad vide om jeg snart bliver træt af, at lege med påklædningsdukker? ;) og om mine bloglæsere snart er træt af at se på dem? hihi


 men måske kommer det helt af sig selv, for i denne uge har jeg haft travlt med mit onlinekursus, hvor jeg lærer at tegne Art Journaling ansigter http://andrea-gomoll.de/facecinatinggirls/
Det er simpelthen bare sådan et godt kursus, og hvis man ligesom jeg slet ikke kan tegne, så er det bestemt  værd at melde sig på! Jeg er nået til uge 2, hvor vi lærer at farvelægge de ansigter vi har tegnet. 
Her er et par eksempler og jeg synes selv, at jeg er blevet rigtig dygtig, selvom jeg endnu ikke har helt styr på det med skygger osv. :) Billederne er taget med min tlf. og lagt på Instagram, så det er måske ikke helt den bedste kvalitet!
Farvelagt med Prisma Color Pencils og blenderpennen dertil. Jeg fandt desuden ud af, at blenderpennen fra Promarker kan opløse voksen i Prismapennene og få dem til at blende lidt bedre, så den brugte jeg også.

Hende her er farvelagt med akrylmaling og Neocolor II. Det er lidt sværere at styre, men øvelse gør vel mester!

Rigtig god pinse og tak fordi du kom forbi.
Jeg skal til en god venindes runde fødselsdag i dag, det glæder jeg mig til. :)
Men mon vi får set pinsesolen danse? Der er overskyet her i denne del af landet!

mandag, maj 13, 2013

Kort med hjemmelavede blomster

I weekenden var jeg en tur ovre ved Heidi på Fyn. Det var en lidt spontan beslutning, men super hyggeligt.  Dorit, Gurli og Jeanette var der også lørdag, så der blev både sludret, spist, hygget og også scrappet!
 For mit vedkommende var det dog kun kort og hjemmelavede blomster.
Her er lidt af det jeg fik lavet.
Blomsterne er lavet med Retro punches fra EK succes





Rigtig god mandag og tak fordi du kom forbi!

fredag, maj 10, 2013

Gavepose til en vinflaske

Pandurobloggen er vores emne denne gang en pyntet papirspose/dåse.
Jeg har pyntet en hvid gavepose fra Panduro med papir og hjemmelavede blomster.

 Posen passer lige til en flaske god vin eller måske en flaske Asti :)

 Sommerfuglene foroven er et stykke papertape og den store er lavet med en punch.
Tillykke er stemplet, embosset og og bagefter punchet ud med 2 forskellige punches.

 Blomsterne er lavet efter min egen tutorial HER 

Og bagsiden 
Alle materialer og brugte punches er fra Panduro Hobby.
Du kan se hvad de andre piger har fundet på og deltage i vores konkurrence om et gavekort på 200 kr.

Rigtig god weekend og tak fordi du kom forbi!

onsdag, maj 08, 2013

Endnu et bryllupskort

Denne gang kom der da en dato på! :)


Ellers har jeg travlt med, at øve mig i at tegne ansigter. Jeg har aldrig nogensinde kunnet tegne, jeg tror talentet gik i stå, da jeg var omkring 5 år! :) men jeg har altid gerne villet lære det. Nu har jeg så meldt mig på et fantastisk online kursus http://andrea-gomoll.de/facecinatinggirls/ hvor man får tilsendt stempler med øjne, næse og mund, som man stempler med og skal så selv tegne resten og hurra, jeg kan tegne noget, som i alt fald ligner et ansigt! :) På kurset lærer vi også, hvordan vi selv lave om på de stemplede øjne, næse og mund, så det bliver vores egne tegninger.  Det er bare et fantastisk godt kursus og selvom det er startet, kan du stadig nå at være med, hvis du skulle få lyst!
Her er et instagram billede af en af mine allerførste tegninger, tegnet med blyant  - øvede tegnere vil nok ikke synes det er noget særligt, men for mig er det STORT, at kunne lave sådan noget!


Rigtig god regnvejsdag og tak fordi du kom forbi! :)
Håber jeg snart får tid til en blogrunde og få lagt nogle kommetarer hos alle jer, som er så søde til at kommentere her!

fredag, maj 03, 2013

Kort med Tildapapir - DT Panduro Hobbys Scrapbooking

Da jeg alligevel havde papir og pynt fremme til mit layout i sidste uge, lavede jeg også lige nogle kort med det skønne Tildapapir. 



Alle materialer er fra Panduro Hobby.

Rigtig god weekend og tak fordi du kom forbi!