Jeg har været på en lille miniferie fra onsdag til søndag, sammen med mine dejlige scrapveninder.
Vi boede i et super lækkert sommerhus på Falster og havde nogle helt fantastisk skønne dage. Det blev til en masse hygge, snak, grin, lækker mad, flotte drinks og sandelig også noget scrapbooking.
Der var bla. nogle udfordringer og en af dem, var et billede af os alle taget på Danmarks sydligste punkt. Vi fik en mand, som kom forbi, til at tage nogle billeder af os og et af dem blev fremkaldt på en medbragt Selphy printer. Jeg fik scrappet mit sent lørdag aften og bestemte at det bare skulle være færdigt, uanset hvad jeg havde med af materialer! Og sådan blev det!
En anden af udfordringerne var nogle små træhjerter og stjerner, som blev pyntet.
Vi fik også udleveret en malerbøtte med Prima blomster, som skulle pyntes. Den voldte mig nogle kvaler og ville ikke helt blive, som jeg ville have den skulle være, men den blev da færdig til sidst! ;)
Jeg fik også lavet et par layouts mere, men dem viser jeg en anden dag!
Hav en dejlig dag og tak fordi du kom forbi!























































