onsdag, februar 28, 2007

Nr. 2 igen!


Hmmm det lader åbenbart ikke til, at mine layouts har lige det som skal til for, at vinde en konkurrence, men en 2. plads er selvfølgelig også fint og jeg klager da heller ikke! Det her LO er lavet til Majers månedlige udfordring på Scrapshop, hvor man skulle scrappe sine sidste nye sko! Papiret er det nye lækre BG Scarlets letter og jeg har købt hele pakken, bogstaverne er stemplede med Fluid chalk, tegnet op med sort tush og bagefter klippet ud. Billedet var lidt kedeligt med det lyse gulv, så jeg doodlede lidt rundt i kanten og satte en lille blomst på. Majer laver altid sådan nogle fede udfordringer og jeg glæder mig til, at se hvad hun finder på næste gang!

søndag, februar 25, 2007

Mine mål for 2007


Diana (scrapshop DT member) satte ved årets start en udfordring i gang, om at scrappe sine mål for 2007. Nu har jeg så omsider fået lavet det LO! Det behøvede ikke, at være scrappe relaterede mål, så synes jeg valgte nogle ting, som ikke har så meget med scrap at gøre..........og dog, så er det hele jo på eller anden måde alligevel forbundet med scrap!

1. mål er, at tabe mig mindst 10 kilo eller mere og lade være med at tage det på igen!... det ville nok gå lidt hurtigere, hvis jeg kom ud og gå nogle ture, i stedet for at sidde og scrappe eller surfe på computeren!

2. mål er at lade være med at købe en masse ting, som jeg alligevel ikke får brugt..... igen computeren!! Jeg bliver så let fristet, når jeg sidder her og sufer og savler over alle de lækre ting man kan købe.

3. mål er at kome igang med at læse nogle flere bøger igen (ikke kun scrapbøger, men også romaner) jeg har altid læst meget både på dansk og på engelsk, men det sidste års tid er det ikke rigtigt blevet til så meget og egentlig savner jeg det! Det vil helt klart give mig tid til bøgerne, hvis jeg ikke bruger så meget tid på computeren!

4. mål er ............tahda.....at bruge meget mindre tid på computeren.... haha!

Jeg må nok konstatere, at scrap fylder rigtigt meget i mit liv og det er jeg egentlig ikke ked af. Det bliver jo nærmest en livsstil og det giver jo også en masse positive ting tilbage. Bla. har jeg lært rigtig mange søde piger at kende.....både den flok skønne tøzer, som kommer her hver tirsdag og scrapper sammen med mig og også en masse herlige piger rundt om i hele landet..... nogle af dem har jeg mødt og andre kender jeg kun gennem internettet, men fælles for dem er, at det generelt er nogle dejlige og positive mennesker og selvom vi nok er meget forskellige og kommer fra mange forskellige miljøer, så har vi jo alle een ting som binder os sammen......nemlig vores scrapbooking.

Og hvordan går det så med mine mål? Joh jeg har tabt 7 kilo siden 2. januar, så det går jo rigtigt godt! Jeg har også fået læst et par bøger, så der er også fremgang! Jeg synes, også jeg er blevet en lille bitte smule bedre til at lade computeren være, men bruger stadig alt for meget tid her! Det sidste mål, gider jeg altså slet ikke lige snakke om idag!!! :) det går ikke for godt!!

Jeg tror, at ideen med at bruge tid på at scrappe sine mål og offentligøre dem, kan være med til at fastholde dem lidt bedre........det forpligter jo ligesom! Så det var en rigtig god udfordring, jeg kunne bare godt ønske, at den blev fulgt lidt mere op inde på scrapshop!

torsdag, februar 22, 2007

Juuhuu så er min pc i orden igen!

Omsider er pc'en klar igen, så jeg vil lige skynde mig at vise nogle kort jeg har lavet mens jeg har været uden min egen pc. Dem med Pauline stemplerne er selvfølgelig stærkt inspireret af mit store idol Muhren fra Sverige!

Heroart tekst stempel - bamsen er Pauline stempel malet med distress ink og det farvede papir er bagsiden af noget chatterbox fra restekassen.

Crate papir - pauline stempel malet med distress ink- blomsterne er punchede med mine nye puncher, tillykke er udstandset med et ZipEmate alfabet!

Chatterbox papir og ellers det samme som ovenstående kort.

Her har jeg stemplet baggrunden med et tekststempel købt hos scrapbookfun, cyklen er et stempel fra Club scrap i USA og bogstaverne er stemplede med Panduro bogstavstempler. Og det er Bazzill karton undtagen det hvide som er Tukan!

Slut for idag :)

mandag, februar 19, 2007

Æv min pc er i stykker!

Min pc er syg og vi kan ikke sådan lige finde ud af hvad der er galt med den! Heldigvis kan jeg låne Stigs, når han ikke selv bruger den, så jeg kan komme på nettet og følge lidt med, men det er jo ikke helt det samme som at have sin egen! Jeg kan ikke lægge billeder ind fra kameraet, jeg kan ikke scanne og printe, eller bruge min ROBO og alle mine filer og programmer mangler jeg...........piiv! Håber han får lavet den i aften!
Jeg har ellers en masse at vise, men det må jo vente til jeg kan lægge billeder ind igen, så jeg må nøjes med at fortælle om det! Jeg har forkælet mig selv lidt i denne måned og købt nogle Pauline stempler fra Magnolia i Sverige. Jeg har ønsket mig dem længe, men holdt mig tilbage fordi jeg havde hørt at portoen fra Sverige er vildt dyr...........det passer ikke helt, ialtfald ikke når det kun er EZ mount stempler man køber! Jeg kom af med 23 dkr i porto for 4 stempler, så det var jo en glædelig overraskelse og jeg skal helt sikkert have flere! De tog bare en evighed om at komme og jeg var lige ved at være helt bekymret for, om de i det hele taget ville sælge noget til mig!
Jeg har også lige i dag fået 2 puncher fra Stuff 4 Scrapbooking i Canada (skal nok lægge linket ind her på siden) Jeg måtte bare eje dem da jeg så, at man kunne få en lille og en mellem "retro flower", som jo er min favorit punch for tiden. Det er gået lynhurtigt, jeg bestilte dem tirsdag i sidste uge og de kom i dag, så den butik kan jeg godt anbefale!
Jeg har fået lavet mit LO til Dianas udfordring på Scrapshop færdig og nogle kort er det også blevet til, men igen kan jeg jo ikke vise noget!
Jeg har også fået optaget et LO på SWE scrapbook igen, det med mine svigerforældre, så jeg er bare stolt over at de dygtige piger kan lide det jeg laver! De har brugt alle 3 layouts jeg har sendt til dem, så jeg synes godt jeg må prale lidt!

mandag, februar 12, 2007

Cyber crop

I går var jeg til cyber crop, afholdt af Scrapshop og de super dygtige tøzer Majer og Diana. Det var bare sjovt! En hel dag henholdsvis foran pc'en og inde på mit "scraproom" i fuld gang med, at forsøge at lave de stillede opgaver inden for tidsfristen. Hold da op hvor det var stressende og jeg fik virkelig overskredet nogle grænser, da jeg normalt sider og fedter alt for lang tid med tingene. Jeg vovede dog ikke, at gå i gang med nogle layouts, som jeg normalt er flere dage om at lave, men holdt mig til de små opgaver og det havde jeg da også mere end rigeligt at se til med! Jeg vandt den første konkurrence jeg var med i, endda med halvdelen af stemmerne, så det er jeg bare rigtig glad for!


Det var en rigtig dejlig dag og jeg håber de har lyst til at gentage succesen en anden gang, selvom jeg har temmelig ondt i ryggen og nakken i dag, fordi bla. stress er en af de ting jeg ikke tåler så godt, men det går jo over igen og det var bestemt det værd! Tak til Majer og Diana for en super søndag!

Her er de opgaver jeg deltog i:


1. opgave var "Lav et tag" , det var det jeg vandt med.


2. opgave "Lav et bogstav på 15 cm"
'

3. opgave "Lav et Valentins kort"


4. opgave "Lav et library card med lomme"


5. opgave "Lav 2 dias rammer, som passer sammen"

torsdag, februar 08, 2007

Mads 5 år!



Mads som 5-årig. Han fik briller, da han skulle starte i børnehaveklassen, fordi han har bygningsfejl på begge øjne. Både hans far og jeg er meget nærsynede og da jeg selv havde -4, før jeg omsider fik et par briller og pludselig kunne se hvordan verden så ud, ville jeg have tjekket hans øjne før han startede i skolen. Det viste sig jo så, at være meget heldigt, at vi fik det gjort. Han er senere også blevet meget nærsynet, han har ca -8,5 på begge øjne og blev kasseret til millitæret pga. det. Hans største ønske er, at blive politibetjent, det har han gerne villet siden han var lille, men det kan han ikke blive med det dårlige syn. Heller ikke selv om de har lavet om på reglerne, så man nu kan komme ind, hvis man bare kan se normalt med kontaktlinser eller efter en operation, for de har sat grænsen ved -7! også selv om man ser normalt efter en operation, hvilket vi jo synes er noget pjat!!.......det er bare rigtig træls for ham og han har så svært ved, at finde ud af hvad han så skal i stedet. Lige nu arbejder han på et lager, men det er der jo ingen fremtid i, som han siger! Håber han snart finder på et eller andet, for jo længere tid man har tjent penge, jo sværere er det jo, at skulle tilbage på SU!

Jeg har brugt sort bazzill, BG papir og chipboard bogstaver som er malede med MM maling, Autum leaves journaling stempel (købt hos Scrapbookfun, link til højre her på bloggen) Stemplet vender på hovedet, men det så jeg først da jeg havde limet alt det andet på!.....øv....Jeg har doodlet med sort Zig på bogstaver og papir og med hvid gelpen i kanten. De små stjerner er punchede.

lørdag, februar 03, 2007

LO med mine svigerforældre


Jeg tog disse billeder af mine dejlige svigerforældre i sommers ude på terassen og nu er de så kommet på et LO. Jeg valgte at holde det i blå faver, med et lille glimt af gult, fordi de begge havde blå bluser på!
Materialerne er Bazzill - rester af BG og Chatterbox - bånd - knapper - Heidi swap chipboards bogstaver - BG chipbords fotohjørner malet med MM maling og print fra pc'en.

fredag, februar 02, 2007

Kort med Orion stempler og chipboards




Jeg har været så heldig at få lov til at afprøve nogle af de lækre stempler og chipboards fra Orion Design. Så her er nogle kort med mine forsøg.

Doodle blomsterne (også fra Orion Design) på det sorte kort er stemplede med StazOn, malede med distress ink og derefter klippet ud og limet på kortet! ......Jeg skal vist lige øve mig lidt mere med det ink!!