Jeg har ikke været så kreativ den sidste uges tid, men jeg har da fået lavet en flok enkle julekort til OSH
Jeg har brugt noget papir fra Creative Company, som jeg fik af Heidi sidste år. Der var nogle fine motiver og hjerter på nogle af arkene og dem klippede jeg ganske enkelt ud og brugte som pynt. Derudover et par punches, et god jul stempel og vupti, de lavede jo næsten sig selv! :) Jeg er ellers ikke så god til det med masseproduktion, men må jo indrømme, at det er en fordel, hvis man skal lave mange kort.
Bettefisen aka Jacko synes lige han ville hjælpe med at tage billeder! Han er ved at blive stor og på lørdag fylder han 1 år. Han er slet ikke lige så stor en personlighed som Murphy var, han travede jo lige i hælene på mig hele tiden og var med i alt hvad jeg foretog mig (uh jeg savner ham), men Bettefisen er en rigtig lækker kat og opfører sig også som sådan en skal. Og han er da også blevet en smule mere social, især når det ikke er vejr til at være ude og jagte fugle og insekter!
I weekenden skal jeg til Convention og det glæder jeg mig som altid helt vildt til. Det er så hyggeligt at møde alle de glade scrappere. Ses vi?