fredag, september 02, 2011

Genbrug og emballage - DT Panduro Hobbys scrapbooking

Denne gang har vi genbrug og emballage på programmet på Panduro Hobbys Scrapbooking blog.
Jeg har lavet et minialbum, hvor "indmaden" er lavet af papkassepap og brunt indpakningspapir.
 Forsiden er helt enkelt pyntet med en ryg af filt som sat på et stykke karton, en blonde og et Tim Holtz metalskilt...Yes nu kan man nemlig få de skønne Tim Holtz metalting  i Panduro! Teksten er rubons på et stykke hvidt karton.

 Båndene for oven sidder fast i tags, som kan trækkes op. De kan bruges til tekst eller flere billeder. Ryggen limes på til sidst, når albummet er fyldt.
  Tags lavet af hvidt karton med bånd og  påsyede knapper og en standset bort, der er lavet med Panduros nye borderpunch.
Albummet er ikke helt færdigpyntet endnu, for tiden løb fra mig! :) 

Tutorial

Jeg har lavet en lille mini tutorial, som viser hvordan bogen er samlet, før den er pyntet.
Jeg har brugt 2 stykker papkassepap på 10,5x15 cm og 6 stykker brunt indpakningspapir på 21x15 cm.
De 6 stykker papir foldes på midten og der sættes dobbeltklæbende tape på de 3 sider som vist. (Folden er lavet for at vise hvor dit tape skal sidde) Der skal ikke tape på foroven, for der skal lommerne til tags være, de kommer mellem de lag du limer sammen. Lim sde 6 sider sammen oven på hinanden og lim for og bagsiderne på øverst og nederst.
 Så har du en lille bog, som du nu kan beklæde med scrappapir. 
Sådan ser ryggen ud. Den udvider sig når du fylder noget i albummet, som du kan se på billedet  som viser det færdige album fra oven længee oppe i indlægget.

Du kan se hvad de andre piger i designteamet har fundet på inde på Panduro Hobbys scrapbooking blog hvor du samtidig kan deltage i konkurrencen om et dejligt gavekort på 200 kr. til Panduro Hobby!

Tak for dit besøg og rigtig god weekend.
Pin It

12 kommentarer:

Annette / aka sagde ...

Utroligt flot album. Og så af "ingenting". Smart opbygning og så lækkert i farver og pynt.
Tak for tut. Den er rigtig fin.

Jeg regner jo med at møde min punch-mekaniker lørdag !!! På gensyn.

Camomilla sagde ...

Det er virkelig flot! Dejligt med enkle materiale, som de fleste har liggende. Meget sødt! Kh Camilla / camomillas.blogspot.com

morkaren sagde ...

Flot album, og det er sådan jeg "for det medste" laver mine mini. v.h. morkaren.

Gitte sagde ...

Rigtig flot album. Tak for tutten.

Brit sagde ...

Hvor er det et fint lille album du har lavet... Den skal prøves at gøres efter, så tak for brugerforvirringen :)

Lina sagde ...

Hvor er den bare smuk...helt igennem smuk! Og meget meget inspirerende.

Mette sagde ...

Øj...og så i lyserød !!! Super-sød, tak for tippet med det brune papir ;-)

Dorit sagde ...

Synes det er SÅ fedt at bruge emballage til albumser, det gir en lækker råhed, som jeg godt kan li' ! Så super album du har lavet.

Gitte sagde ...

Waouw hvor er det album bare lækkert. Super smart at bruge brunt indpakningpapir til siderne.
Tak for tutten :)
Du må ha' en rigtig dejlig weekend
Knus

nedergaard ( Lissy ) sagde ...

Super skønt album... så mange lækre detaljer. Ser flot ud at du har brugt filt og blonder til ryggen. Tak for vejledningen.
Ha en god søndag!!!

Unknown sagde ...

Wonderful! Compliments for this creation! :-)

Kisses,
Miriam
Fashion Crazy Ball on Bloglovin and My Facebook Page

Jytte sagde ...

Wow, det er super sødt .. tak for tut :)