lørdag, september 28, 2013

Mit liv som lykkelig katteejer

Mit liv som lykkelig katteejer
Jeg vågner ved et højlydt, meget fornærmet MIAU. Forsøger at lade som ingenting og prøver, at sove videre! Dumt træk, som resulterer i 5 sylespidse kløer i storetåen! Ømmer mig og stikker benene ud over sengekanten og er lige ved, at træde i en halvspist fugl. Træder over den og går ud og tænder for kaffemaskinen. Samler liget op og smider det ud i skraldespanden, støvsuger fjer op og vasker nødtørftigt blodet af gulvet i soveværelset! Tænker at jeg nok bare skal være taknemmelig over, at min seng ikke blev brugt som spisebord og at fuglen i det mindste var helt død, før jeg så den!
Går ud på badeværelset, lukker døren og når lige at sætte mig på toilettet, før det skraber helt vildt på døren. Rejser mig og lukker katten ind. Opgiver at vaske mig og børste tænder, da håndvasken er optaget... den er åbenbart en seng lige nu!
Går ind i stuen og går straks derefter ud i bryggerset og henter en gulvklud for at fjene de sorte potespor hen over gulvet.
Hælder kaffe op og vil sætte mig foran pc’en, men min stol er optaget!
Henter min dyne og går ud på terrassen og ryster jord og kattehår af den, overvejer om jeg skal skifte sengetøj igen i dag, men det jeg pillede af igår, er ikke tørt endnu. Tænker at det nok er meget heldigt, at det er fodenden og ikke min pude han foretrækker! Støvsuger det jord op, som faldt på gulvet i soveværelset, da jeg løftede dynen.
Sætter mig hen til pc’en, da min stol nu er ledig. Bliver opslugt og når ikke at reagere hurtigt nok, så jeg piller forsigtigt min ankel ud af gabet på katten. Undskyld lille Jacko, at jeg ikke var hurtig nok til at kæle for dig da du kom ind!
Går med ud i køkkenet, efter at være blevet nedstirret i ca. et kvarter, ser at madskålen stadig er fyldt med det, som jeg hældte i den for ca. ½ time siden. Tømmer den og giver ham noget nyt mad og står pænt og holder ham med selskab, mens han spiser.
Går derefter ind på værelset, som jeg brugte hele dagen igår på at give en ordentlig omgang rengøring. Henter en klud og tørrer jord væk fra vindueskarmen og reolen, henter støvsugeren og støvsuger jord og fuglefjer op fra gulvet.
Laver mad og husker at skubbe tingene langt ind på køkkenbordet, uden for rækkevidden af kattepoter, som lige kan nå over kanten. Henter noget i køleskabet og smider katten ned fra køkkenbordet, undersøger om han nåede at sætte tænderne i kødet!
Tænder for fjernsynet og vil sætte mig, men min lænestol er optaget!
Går ind og tænder for pc’en og går ud og henter støvsugeren og støvsuger kattehår og visne blade af kontorstolen.
Hører kattelemmen klappe og forbereder mig på, at være hurtig nok til at kæle for rovdyret, så min stakkels ankel ikke får flere skrammer. Undrer mig over, at han ikke kommer ind og højlydt fortæller mig, at han er kommet hjem. Går ud for at se hvad han laver og får serveret en død mus. Tak fordi du søger godt for mig lille mis, når jeg nu er så dum, at jeg ikke selv kan fange mus! Jeg når at tage den fra ham og smide den ud i skraldespanden, inden han selv fortærer den med hud og hår! Støvsuger jord, visne blade og katte hår op og gør klar til at gå i seng.
Lægger mig forsigtigt helt ude på kanten af min seng, for ikke at skubbe til katten, som ligger midt på min dyne i dyb søvn. Vågner iskold uden dyne midt på natten, med krampe i benene af at ligge med dem i en underlig bøjet stilling! Forsøger at lade være med, at tænke på næste dags udfordringer og falder i søvn igen.......
Nej jeg keder mig ikke!! J

9 kommentarer:

Maryann Laursen sagde ...

Ha ha ha ha ha ha Ja så er man ikke længere i tvivl om, hvem der bestemmer der i huset mere ha ha ha. Og må indrømme, det er årsagen til, at jeg altid foretrækker hunde, de er altså betydeligt nemmere at opdrage. En kat har bare sin helt egen klare vilje med simpelthen ALT. Men hvor er de også bare cute og nuttede, når de har lyst til at være det ha ha ha.
men tusind tak for en virkelig underholdende læsning her, det fik da det helt store smil frem, hvilket jo er ret cool ikke?
Há en rigtig god week-end til både dig og din mis ha ha ha

Dorit sagde ...

Synes jeg kan nikke genkendende til flere passager i din beretning !!! Og vi har 3 katte !!!!!
Kan se han har sejrsblikket på der i den grønne stol :-D
Det blir dejligt, at du ikke skal være hjemme næste weekend... ;-)

morkaren sagde ...

Åee Charlotte, hvor er din kat meget "katteagtig" jeg nikker og smilendene og genkendene til det medste af det du skriver om din Jacko, han er både smuk og dejlig, min Rufus er 16 år, og ikke så energisk mere, men han får da stadig sine "fem minutter" engang imellem, så bliver vi så glade for der stadig er liv og balade i ham. knus morkaren. p.s. kan det overhovedet betale sig at sætte støvsugeren væk?

Charlie sagde ...

Jacko er da en større hustyran end vores Minou i sin tid var - men sjove og søde er de jo de små uhyrer. Tak for et godt grin og hils ham bissen. =0) Knus

lam sagde ...

hahahah og lige derfor har jeg en hund ;O)

Thanni sagde ...

*G*...ååh ja, der er momenter man genkender i din beretning ;) - og du ved jo nok, at kattene engang var tilbedte Guder i det gamle Ægypten, det har mennesket måske glemt...men kattene glemmer aldrig *G*
Hils din lille hystyran - han er en skøn representant for alle de dejlige misser vi ikke kan undvære ;)
Ha' en dejlig søndag :)

Gitte sagde ...

Hi Hi, her holder jeg mig til hunde. :-)

Scrappe-Heksen sagde ...

Jep - har 2, den ene en maine coon og kender derfor alt til blade, jord, hårtotter, snegle og alt andet der kan klæbe til pelsen. Men undvære tyranniet - nej det er ikke en mulighed :-). Det er jo præcis den daglige "magtkamp" der er det sjove og personlige i katteforhold. Og smuk er han din Jacko.

May Britt sagde ...

Hi hi hi... lyder helt som mine 3 uldtotter... ja man keder sig aldrig når man har kat...