mandag, november 24, 2014

Sommerhustur med solnedgang og scrap

I weekenden var jeg i sommerhus i Vejers sammen med pigerne fra min tirsdagsklub. Det var som altid super hyggeligt og der blev scrappet igennem. Nogen af os tog afsted allerede fredag formiddag og da vejret var helt fantastisk, startede vi med en tur på stranden. 
 Næsten vindstille, lunt og høj sol. Fantastisk at man kan opleve det sidst i november!

Karin og jeg smuttede en tur derned igen sidst på dagen og fik denne smukke solnedgang med! Billederne er taget med min iPhone5 med en Camera+ app, som de også er redigeret i. 

Jeg scrappede bla. dette layout med et andet solnedgangsbillede, som jeg har taget herhjemme engang i sommers.





Jeg fik også lavet et par kort.

 Det ses vist ikke på billedet, men snefnugget har fået et lag med en af de nye glimmertush " Wink of Stella".



Det blev et lidt langt indlæg, så hvis du er nået helt herned, så tak fordi du kom forbi. :)


mandag, november 17, 2014

Efterårs layout

I weekenden var jeg til Scrap-a-mania i Roskilde. 
Det var super skønt at være afsted og scrappe, snakke, shoppe og hygge med gode veninder. Og som altid var det et super arrangement, som Rikke og Lisbeth havde stablet på benene!
Jeg fik skam også lavet lidt :) Et mixed media layout. Billedet er fra en af mine mange gåture.





Jeg var heldig at vinde en lækker gevinst på min indgangsbillet.
En super lækker sæbeserie, som jeg er meget glad for og glæder mig til at afprøve.

Tak fordi du kom forbi.


fredag, oktober 31, 2014

White and kraft julekort

Jeg synes hvidt og kraft er utroligt elegant sammen. Jeg har lavet to forskellige kort i den farvesammensætning og med min nye fine juledie fra Memorybox.
Julestjernerne er også en Memorybox die.






Rigtig god weekend og tak fordi du kom forbi.

onsdag, oktober 29, 2014

Cattitude - layout

Endnu et layout har forladt mit arbejdsbord :)
Uh det er svært med billeder af en sort kat! Enten flyder konturerne ud og han ligner bare en sort klat eller også træder hans skaldede pletter over øjnene alt for tydeligt frem! Jeg tænkte ikke lige på, at han måske ikke er så fotogen, da jeg valgte ham for 5 år siden! :) :) :) Men han er en lækker missekat og en dygtig jæger!





Tak fordi du kom forbi!

søndag, oktober 26, 2014

Hortensia

Jeg havde et super hyggeligt crop med mig selv i går :) og fik lavet dette layout.
Skønt at lysten til scrap er vendt tilbage, jeg var ved at være bekymret for om det nogensinde ville ske! :)





God søndag og tak fordi du kom forbi!

lørdag, oktober 25, 2014

Jeg har scrappet et layout!!

I går da jeg surfede rundt på Pinterest blev jeg vildt inspireret af nogle layouts, lige netop i den stil art som jeg er ret vild med for tiden.
 Og jeg måtte naturligvis straks igang med at lifte.... ikke et bestemt layout, men stilen!
Her er linket til den dygtige dame, som laver de fantastiske layouts :)

Og her er resultatet



Tak fordi du kom forbi! :)

fredag, oktober 24, 2014

Flere julekort

Jeg fortsætter med julekortene :) og får brugt nogle gamle Primablomster.
Papiret er stadig det lækre Riddersholm.




Julemanden er et Tim Holtz stempel.
God weekend og tak fordi du kom forbi.

søndag, oktober 19, 2014

Julekort i røde farver

Jeg har lavet et julekort mere, denne gang i en anden stil, end de forrige. 
Papiret er fra Riddersholm Design. 




God søndag og tak fordi du kom forbi.

onsdag, oktober 15, 2014

Julekort

Så er jeg gået i julekort mode! :)
Kortene er lavet på akvarelpapir med mist, sværte, embossing enamel og stempler.





Tak fordi du kom forbi. :)

Husk at tilmelde dig julekort kurset hos Scrapsisters, HER hvor jeg er designer på et af kortene og har lavet en tutorial. 

torsdag, oktober 09, 2014

Mit project 365 instagrams

Endnu en dejlig convention er overstået og jeg glæder mig allerede til næste gang i marts 2015.
Selvom jeg er hoppet lidt med på Project Life bølgen, laver jeg skam stadig mine ugelayouts med instagrambilleder. Jeg er nået til uge 37, så jeg er ret godt med. Her er de seneste 3 sider jeg har lavet med masser af mist, sværte, stempler, stencils, embossing pulver m.m.


Nærbillede af bruggrunden, som jeg har lavet på bagsiden af noget gammelt papir jeg ikke var så vild med. Jeg er ganske godt tilfreds med de baggrunde. :)



Tak fordi du kom forbi. :)

Julekort kursus på Scrapsisters

For 3. år i træk afholder Scrapsisters.dk julekortkursus.
Skal du være med? Det koster kun 69 kr. og jeg kan godt love, at det er en fantastisk dygtig flok designere de har fået fat i denne gang. :)
Du støtter samtidig et godt formål, idet en del af kursusprisen går til Julemærkefonden!

Du kan købe kurset HER

Jeg er designer til et af kortene og har lavet en tutorial, som du får når du køber kurset. 
Her er et lille sneak peak af mit kort

Tak fordi du kom forbi min forsømte blog! :)

tirsdag, september 16, 2014

Ferie Project Life

Jeg har lavet en side mere i mit Project Life album



Tak fordi du kom forbi

onsdag, september 03, 2014

Kort og Project Life

Så er det vist på tide, at få sparket lidt liv i min blog igen. Jeg har haft en længere periode, hvor lysten til scrap ikke rigtigt var tilstede og det var minimalt, hvad jeg fik lavet. Måske er jeg også blevet lidt doven? det er så nemt bare at smide tingene ind på Instagram :) Men nu er lysten til scrap vendt tilbage og jeg satser på mindst et blogindlæg om ugen...der gives dog ingen garantier! ;)

Først nogle kort

 Den lille tykke engel har jeg fået af Pips som selv har støbt den. Tak for den søde Pips. :)

 Blomsterne har jeg selv lavet.

Kortene ser lidt skæve ud. Det er de naturligvis ikke, men det har noget at gøre med måden jeg har fotografereret dem på. Jeg var vist ikke lige så omhyggelig :)

Project Life
Jeg troede ellers ikke, at jeg ville hoppe med på Project Life vognen, men det må jeg jo nok tilstå at jeg er kommet til! :) Og nu vi er ved indrømmelserne, så er det faktisk rigtigt sjovt! :) Jeg vil dog ikke lave det uge eller månedsvis, men mere ved særlige lejligheder og specielle ting, som jeg så kan uddybe lidt mere, end jeg gør i mit andet project (365 instagrams) som jeg jo er startet på og det skal naturligvis gøres færdigt.
Her er de første sider jeg har lavet.
 En forside må der naturligvis være :)

 Jeg bruger nogle af alle de materialer, som jeg allerede har. Kortene skærer jeg ud på min Cameo.

 Jeg er startet med min sommerferie og er i gang med næste side, som dog ikke er færdig endnu.

 Stencils og distress ink.



Tak fordi du kom forbi......hvis der altså stadig er nogle som gør det! :)