onsdag, november 29, 2006

Fødselsdag

Jeg har fødselsdag i dag! Jeg synes ellers lige at det var for nyligt at jeg sidst havde det, men nu er der altså gået et år igen........skrækkeligt som tiden flyver! Nå!... man er jo ikke ældre, end man selv føler sig, så jeg er ikke ret gammel :o)
Vi er en lille flok som mødes hver tirsdag aften (som regel her hos mig) og scrapper sammen, det er altid kanon hyggeligt, vi får ikke altid produceret en hel masse, men vi får snakket og grinet og vi gi'r også hinanden en masse tips og ideer! I går tog de fusen på mig! Karin havde bagt en lækker kage og de sang fødselsdags sang for mig.... de er bare så søde!
Jeg fik den nye CD med Meat Loaf af Stig i fødselsdagsgave. Jeg er totalt fan af Meat Loaf, så den er jeg rigtig glad for, den ryger på CD'en lige om lidt! Han sagde han havde noget mere til mig, men det får jeg først i aften....hvad mon det kan være??
Jeg har lavet et par fødselsdagskort med nogle Penny Black klistermærker, som jeg købte for et stykke tid siden. Jeg er vild med de små pindsvin og har også et par stempler med dem, men det er egenligt meget smart med klistermærkerne, for selv om stempler er dejlige, er det jo begrænset hvor mange kort man gider lave med det samme motiv!

mandag, november 27, 2006

Wheeeeeeeee


Jeg er stor fan af svenske Badanka og Helene, som har en super blog (swe scrapbook), hvor jeg bare henter så meget inspiration. Jeg laver indimellem et LO med deres mandags skitse og i sidste uge tænkte jeg, at de måske ville synes det var sjovt, at vide at det ikke kun er i Sverige de inspirerer, men også her i Danmark. Så jeg sendte dem en lille mail med sidste uges LO lavet efter skitsen..........og tænk, nu har de lagt det ind på deres blog!!Wheeee hvor blev jeg bare glad og stolt, da jeg så det!

torsdag, november 23, 2006

Fødselsdagskort

Sent i går aftes kom jeg i tanke om, at jeg skulle bruge et kort til min svogers fødselsdag i dag. Så jeg måtte hurtigt lægge hjernen i blød og klaske noget sammen! Jeg synes altid det er så svært, at lave kort til mænd! Så det blev ikke lige til at personligt kort, men det går nok alligevel!

mandag, november 20, 2006

En hyggelig søndag


I går var jeg i Horsens og besøge Jette sammen med Karin, Marianne, Linda og Line. Vi have en rigtig hyggelig scrappedag, det er bare så skønt at sidde en flok tøzer og scrappe sammen! Jette havde lavet en lækker pastasalat til fokost og Linda bagt en lækker tærte, slikskålen var placeret strategisk dårligt (dvs. jeg kunne nå den!!) så idag står den vist på slankekost! Jeg fik lavet 2 halvfærdig layouts deroppe og satte mig så til at færdiggøre det ene i går aftes! Dejligt at komme lidt igang igen!
Billederne er ikke alt for gode! De er scannet ind og derefter printet ud...men det er hvad jeg har og derfor må det bare være sådan! Jeg vil lave et album til Mads, uanset at billederne ikke er den bedste kvalitet! Jeg fik ideen til, at lave firkanterne efter et LO, som Karin har lavet for nyligt. Det er sjovt, at man kan lifte og så få så anderledes et resultat!

fredag, november 17, 2006

Ikke særlig produktiv i denne uge!

Jeg får ikke lavet så meget i denne uge, synes ligesom jeg mangler lidt energi, så måske skulle jeg begynde at spise nogle vitaminer? For et stykke tid siden lavede jeg nogle layouts med doodling, som jeg selv blev ganske godt tilfreds med! De er begge liftede, men glemsom som jeg er, ved jeg ikke hvorfra? Håber jeg snart får lidt energi til at lave noget igen!

På det øverste LO med min søn Mads og hans far for snart 20 år siden, har jeg sløret ansigtet! Jeg synes det var lidt nemmere end, at skulle ringe til HJ (min eks) og spørge om det var ok, at lægge et billede af ham ud på internettet!

Det andet LO er med min niece Amanda, dengang hun var en sød lille baby, hun er 12 år nu!

Billederne er scannede ind og printet ud på PC'en og kvaliteten er derfor ikke så god....det var ligesom også før jeg fandt ud af, at jeg kunne ændre på dpi indstillingen, når jeg scanner!! Jeg kan vist ikke prale af at være særligt godt teknisk begavet! men man skal jo lære så længe man lever!


Bamses mor kommer hjem til ham i aften, det bliver han nok glad for! Og jeg glæder mig til, at der kun er en hund til at sætte snavsede poter på gulvet og smide sin pels over det hele!!

søndag, november 12, 2006

Stakkels lille Bamse


Min mor og hendes kæreste er rejst til Island på ferie 1 uge og har efterladt mors hund Bamse her hos os! Han har siddet/ligget og stirret ufravendt på døren det meste af dagen og ventet på sin mor! Han er ufattelig morsyg og vil helst være lige i nærheden af hende hele tiden, så han har det hårdt! Han og SuzziQ kommer fint ud af det med hinanden, hvis bare han ikke kommer for tæt på, for så bliver damen mopset! De er begge ufattelig madglade, så her er lige et billede af "køkkenskriverne" Det er Bamse som er rød/hvid!

lørdag, november 11, 2006

Julekort

En af mine scrapveninder Gurli (skrappedulle) er ved at starte et firma med at lave bla. stempler. Jeg har fået et ærefulde hverv, at lave nogle kort med hendes første design, nogle fantastisk søde julebørn. Det er vildt fedt, at vi får nogle flere dansk producerede stempler, dem kan man jo ikke få for mange af. Firmaet kommer til at hedde Orion Design og jeg glæder mig helt vildt, til at se hvad hun får designet næste gang.

Her er et par af de kort jeg har lavet med hendes stempler, jeg har farvet motiverne med chalk. Det mønstrede papir er fra Basic Grey

fredag, november 10, 2006

Nå, så blogger jeg altså også!

Jeg har længe gerne villet have mig en hjemmeside, men det her virker mere overskueligt, så det bli'r det så til i første omgang!
Denne blog kommer nok primært til at handle om mine 2 store interesser - scrapbooking og kortmageri. Jeg har lavet kort i flere år og er derved flere gange stødt på scrapbooking, har altid synes det så vældigt interessant ud, men kom først i gang så småt for et års tid siden. Det første halve år lavede jeg ikke så mange layouts, jeg tror jeg havde lidt præstationsangst, men er nu kommet rigtigt godt i gang. Jeg har stadig meget at lære, men er da begyndt at være nogenlunde tilfreds med noget af det jeg laver! I dag har jeg fået optaget mit andet LO i Basic Greys galleri, så jeg er rigtig glad!

Her er layoutet som er i BG's galleri. Det er en side til det album jeg er i gang med at lave om de 2 år vi boede i USA fra 99-01

onsdag, november 08, 2006

Links til mine tutorials





















Hvis du laver noget efter mine tutorials og lægger det på en blog eller lignende, må du meget gerne sende mig et link. Jeg vil rigtigt gerne se hvad du laver. Husk at det er god skik, at linke tilbage til mig, hvis du bruger mine tutorials og de må naturligvis ikke sælges eller oploades andre steder uden min tilladelse!