fredag, november 17, 2006

Ikke særlig produktiv i denne uge!

Jeg får ikke lavet så meget i denne uge, synes ligesom jeg mangler lidt energi, så måske skulle jeg begynde at spise nogle vitaminer? For et stykke tid siden lavede jeg nogle layouts med doodling, som jeg selv blev ganske godt tilfreds med! De er begge liftede, men glemsom som jeg er, ved jeg ikke hvorfra? Håber jeg snart får lidt energi til at lave noget igen!

På det øverste LO med min søn Mads og hans far for snart 20 år siden, har jeg sløret ansigtet! Jeg synes det var lidt nemmere end, at skulle ringe til HJ (min eks) og spørge om det var ok, at lægge et billede af ham ud på internettet!

Det andet LO er med min niece Amanda, dengang hun var en sød lille baby, hun er 12 år nu!

Billederne er scannede ind og printet ud på PC'en og kvaliteten er derfor ikke så god....det var ligesom også før jeg fandt ud af, at jeg kunne ændre på dpi indstillingen, når jeg scanner!! Jeg kan vist ikke prale af at være særligt godt teknisk begavet! men man skal jo lære så længe man lever!


Bamses mor kommer hjem til ham i aften, det bliver han nok glad for! Og jeg glæder mig til, at der kun er en hund til at sætte snavsede poter på gulvet og smide sin pels over det hele!!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

De er altså bare skønne, dine layouts; Dem kunne jeg sagtens finde på at lifte en dags tid.
Håber, du går en overskudstid i møde - også nu hvor der kun er 4 poter at tørre op efter ;)

lam sagde ...

De er bare for lækre de to layouts og du er da scrap til doodling