Den har stået på oprydning af mit "scraproom" de sidste par dage. Nu er jeg omsider færdig og hvor er det dejligt, at kunne sætte sig ned og lave noget, uden at skulle flytte 7 bunker først! Jeg synes stadig det ser rodet ud, men det er måske også alle de forskellige farver, som gør det! Det er også lige meget, jeg ved hvor alting er....endnu da! Kender jeg mig selv ret, så går der ikke mange uger før det igen ligner noget, som er løgn! Jeg er og bliver et forfærdeligt rodehoved og jeg har næsten opgivet håbet om, at jeg nogensinde bliver anderledes! Jeg havde planer om, at male kommode, reoler og hylder og beklæde diverse æsker med ens papir.....men det bliver ikke i denne omgang. Mit værelse er stadig ikke helt, som jeg gerne ville have det! Jeg kunne virkeligt godt tænke mig special fremstillede scrap møbler, som jeg har set på de amerikanske sider, men indtil jeg vinder i lotto, må jeg nok nøjes med min punchreol (som min mors kæreste har lavet til mig) og mine genbrugsmøbler! Det er også godt nok, hovedsagen er at det fungerer, så pyt med at det måske ikke ser så stilrent ud! Billederne er ikke supergode, jeg er altså en klovn til at fotografere!!
Min "lille" punchsamling i min special byggede reol, det er dejligt at have overblik over dem! Mit fjernsyn i hjørnet, er som regel tændt, når jeg sidder og scrapper, ikke fordi jeg ser ret meget på det, men jeg kan godt li' lidt baggrundsstøj!
Den høje smalle kommode indeholder bla. alle mine stempler og sværte + chalk og en masse andet godt, den er købt i Trævare fabrikkernes udsalg. Min Big Shot står på en rumdeler, som jeg godt kunne have ønsket mig var lidt højere, den er lige lav nok at stå og arbejde ved, men så længe man ikke skal standse flere 100 ting ud går det fint!
Det er rigtigt dejligt, at have en masse ting lige inden for rækkevidde, når man sidder og arbejder. Min elskede værktøjskasse (Totally cute on-the-go-craftbag fra AMM) har selvfølgelig sin plads på bordet og det er bare så smart, at man lige kan tage den med, når man skal ud og scrappe andre steder! De små papæsker på bordet, har der været sterarinlys i, de er gode til at holde styr på alle småtingene og på et tidspunkt vil jeg beklæde dem med noget pænt papir!
Et glimt af mine A4 papirreoler, de er lavet af tykt karton og købt hos Creativ Company. De står sammen med bøger, blade og nogle kasser med forskelligt værktøj i en høj,smal træreol, som jeg købte til alle de bøger(romaner) jeg ikke kunne lade være med at købe da vi boede i USA. Bøgerne er nu flyttet ind i stuen i nogle andre reoler! Det er jo mere vigtigt, at have plads til scrapbøger og blade!! De indbyggede skabe er fyldt med forskellige hobbyting, ikke til kort og scrapbooking alt sammen, men meget af det er! Det høje bord under vinduet er et grillbord (vistnok købt i Netto) på det har jeg en af mine skæremaskine og nedenunder nogle æsker med restepapir og flere skæremaskiner. Jeg vil gerne have lagt en lidt større plade på grillbordet, så jeg kan veksle mellem at stå og sidde når jeg scrapper, så det skal jeg lige have lokket min kære mand til at ordne for mig (hvis jeg ikke mister tålmodigheden og selv klamper noget sammen!)
Mit elskede bazzill karton og mønster papir står i tidsskrifts kassetter fra Cropper Hopper inde i et af skabene, på den måde undgår jeg at det får lys og bliver bleget af solen!
9 kommentarer:
wauw - hvor er det flot og jeg bliver helt misundelig - og det ser bestemt ikke rodet ud .....så skal du set mit - der kan ikke være mere derinde.
Så jeg vil nok kigge på dine billeder op til flere gange og hente noget inspiration - for jeg trænger også til at få mit værelse ryddet ordentligt op.
Hold da helt maule Charlotte hvor en orden..... Du har også haft travlt, så nu kan en anden en, jo gå og ha dårlig samvittighed over at man ikke har fået noget gjort ved sagen. Pyh, ha jeg må vist huske at ta et "før" billede i mit værelse, inden start.
Det ser brand godt ud.
hvor er der dog en nydelig orden i dit rum og sikken mange ting ,du ahr på næsten igen plads( ja jeg ved jo ikke hvor stort rummet er? men det ser ikke stort ud ,O))
og jeg er da slet ikke misundelig over din punch samling .....hvordan kan du kalde den "lille"
Flot værelse og god arbejdslyst
Halløj hvor er det flot og det ser ud til at man kan finde rundt - i modsætning til mit værelse..ih nu får jeg helt dårlig samvittighed over at jeg ikke er begyndt endnu, det var ellers min plan efter overstået eksamen..FLOT og LÆKKERT værelse!!
Okay, jeg er bare SÅ misundelig - men på den gode måde. Nu har jeg fået lidt inspiration til den dag, vi vinder i lotto, og der bliver plads til at udvide huset. ;o)
Flot rum. Sikke en orden der er lige nu.Punch reolen kan den ikke sættes i masseproduktion? Så vil jeg gerne købe en.
Hanne/Fruscrap
Hanne det tror jeg ikke han gider! Han fik vist nok med den her :)
Hej Charlotte, hvor er det bare blevet flot, sikken en ORDEN.
Der er god inspiration at hente til i næste måned når sønnemand flytter hjemme fra - for man har vel lidt planer med hans værelse:-)
DET SER BARE GODT UD !!!
Ej, hvor ser det godt ud, Charlotte. Jeg håber ikke, dit rum "gror til igen" lige så hurtigt som mit. Det holdt i 2 dage...
Send en kommentar