fredag, juli 25, 2008

Fredags udfordringen

Så er det fredag igen og en ny udfordring på online magasinet http://www.scrapsisters.dk/ Kig gerne forbi og deltag!
Denne gang har jeg har jeg lavet 2 kort til udfordringen, som lyder på sting og 3 blomster!

Først et kort med hÄnglar stempel motiv. Her brugte jeg rubons som syninger og 3 Primablomster! Blade og sommerfugle er punches, chipboardramme fra Maya Road, blonden fra Panduro og papiret på begge kort er fra Maja Design.

Her har jeg syet kanterne på maskine, teksten er et stempel og roser og blade er punchede. Det er godt nok længe siden jeg har lavet punchede roser og jeg havde næsten glemt hvordan jeg gør, så det var helt hyggeligt at få det genopfrisket.
Nærbillede af roserne.
Nu skal jeg vist ud og nyde det gode vejr, god weekend til alle!

tirsdag, juli 22, 2008

card sketch challenge


I'm a huge fan of Melissa Phillips, she makes the most fantastic and beautiful cards and I find so much inspiration from her. I made this card for a sketch challenge on her blog

Jeg er stor fan af Melissa Phillips, hun laver nogle fantastiske smukke kort og jeg får meget inspiration fra hende! Dette kort er lavet til en sketch challenge på hendes blog


mandag, juli 21, 2008

Sangskjuler

Jeg havde skrevet en sang til min mor (jaja du skal nok få den at se Sus, men kun hvis du synger den for os alle sammen) og selvfølgelig også lavet en sangskjuler til. Jeg tog en gavepose jeg havde liggende og pyntede med noget papir, bånd, bogstaver skåret på Robo'en og billeder og vupti, så var der en hurtig og nem sangskjuler. Jeg lavede også en lille gæstebog, hvor siderne skal pilles ud af og sættes ind i et album, sammen med de billeder vi tog af alle gæsterne....... også dem som forsøgte at undslippe :) Jeg har lovet min mor at lave et album fra festen, så der er scrappeprojekter nok til det næste stykke tid.
Hun blev selvfølgelig meget glad for det hele og det er jo herligt at lave noget som bliver værdsat !

NB. Tallene på æsken jeg viste i går er chipboard malet med akryl, sværtet i kanten med chalk og stemplet med et tekststempel fra Panduro.



søndag, juli 20, 2008

Æske som fødseldagskort

Min mor fyldte 70 i torsdags og i går var vi så til en super dejlig fødselsdagsfest. Da der umuligt kan proppes mere ind i hendes lille overfyldte rækkehus, havde hun ønsket sig penge til at rejse for. Nu er det jo lidt kedelig bare at komme med en flad kuvert, så jeg lavede "kortet" på æsken som mit Sophisticated QK alfabet kom i



fredag, juli 18, 2008

Ugens kort udfordring på Scrapsisters


Hver fredag vil jeg fremover lægge en kort udfordring ud på Scrapsisters forum.
Her er kortet, som jeg selv har lavet til udfordringen, som denne gang går på:
1 journaling spot
mindst 1 sommerfugl
bånd
Sommerfuglen har jeg klippet ud i lyst papir efter en skabelon og derefter stemplet med et baggrundsstempel og grøn chalk, ovenpå har jeg stemplet med et tekststempel og brun chalk.
Antennerne er lavet af floss, journalingspot fra Prima, chipboardramme fra Orion og papiret er Maja Design.
God weekend til alle som kommer her forbi!

tirsdag, juli 15, 2008

Stempler igen :)


Svigermor brokker sig over der sker for lidt her på bloggen, så jeg må hellere lave et indlæg ;) Det er såmænd ikke fordi jeg ligger på den lade side, at der ikke sker så meget her for tiden, men meget af det jeg laver, kan jeg ikke lige vise nu! Jeg forsøger at få fyldt min kortkasse og her er et af de kort jeg har lavet! Anden er et aftryk, jeg har jeg fået som blogcandy fra Sarah og der kan jo næsten ikke være anden tekst på. Tror jeg bliver nødt til at eje det stempel selv, sådan et "undskyld" kort kan man jo ofte få brug for, når man er mig hihi!

Her er også et billede af min lille udemis, som vist har fået øje på en flue eller et blad.... eller måske en af de "dumme" fugle, som han heldigvis ikke kan fange! Han elsker at være ude i haven (når det ikke regner altså) og er også begyndt at vove sig lidt ud på opdagelse! Jeg tror nu ikke han går så langt væk, for når jeg ikke har set ham et stykke tid, skal jeg bare gå en runde i haven, så kommer han springende og skal se hvad jeg laver! Han er rigtig blevet teenager og er ret så fræk og provokerende ind i mellem, men han er jo bare skøn og dejlig!

fredag, juli 11, 2008

40 års fødselsdagskort


Vi skal til en 40-års fødselsdag i morgen og jeg blev sat til at lave kortet. Jeg har brugt papir fra Dreamstreet , chipboardtal som er malet med akryl maling og derefter stemplet med et tekst stempel fra Hero Art, de nye lækre prima blomster, hængsler og brads, snor, sommerfugl fra KM klip som er sværtet med chalk, bogstaver Chopstix fra Qk, printet tag med citat. Indeni har jeg lavet en lomme til penge af det samme papir som på forsiden!
Jeg har også fået lavet den første workshop til Scrapsisters.dk Klik Her hvis du vil se den.
God weekend til alle jer som kommer her forbi!

søndag, juli 06, 2008

Endnu et kort uden stempler


Nej, jeg har ikke lagt mine stempler på hylden, men nogen gange bliver jeg træt af at lave det samme og synes alle mine kort kommer til, at ligne hinanden! Så er det jo sjovt at lege med noget nyt og med denne slags kort får jeg jo brugt noget af det dims, jeg ikke kan lade være med at købe :) God søndag og mange tak for alle jeres søde kommentarer!

torsdag, juli 03, 2008

Ny header og nyt job!

Jeg trængte til lidt forandring her på bloggen, så jeg har scrappet mig en ny header! Papiret er (mit yndlings for tiden) Maja design, bogstaverne er Mademoiselle fra QK, den lille ravn er en punch og stemplet er fra Autumn Leaves.
I går aftes fik jeg den glædelige nyhed, at jeg er blevet redaktør for kort og stempel afdelingen hos online magasinet Scrapsisters. Det glæder jeg mig meget til at prøve kræfter med og håber at jeg kan leve op til forventningerne!
Rigtig god torsdag til jer som kommer her forbi!

onsdag, juli 02, 2008

Kort med journaling stempel


Blomsten er et journaling stempel som jeg købte da jeg var i Sverige, "tillykke med dagen" er fra Orion Design, papiret er Tres Jolie fra MME købt på udsalg i Panduro.

tirsdag, juli 01, 2008

Kort

Jeg har lavet nogle flere kort uden stempel motiver! Her er et af dem! Chipboardrammen er fra Orion Design, sommerfuglen er QK med små halvperler på, Prima blomster med træknapper i og papiret er det lækre Maja Design som Scrapbookfun har fået hjem, syningerne er rubons, den lille sol er en charm, som jeg har købt på Ebay og den bølgede kant er lavet med min nye Fiskars punch.

Jeg har fået forespørgsler om tingene i kufferten i mit forrige indlæg, så de kommer lige her sammen med det jeg har skrevet på dem:
Plaster - Til skrabeknæ og andre småskader!
Hårelastikker - Kan bruges til at holde håret væk fra ølglasset!
Regnslag - bør bruges til at beskytte dit tøj når du er i nærheden af dine medstudenter!
Chokolade - Indtages hvis du bliver sulten
Panodiler - indtag 1-2 stk sammen med mindst 1 liter vand ved alvorlige tømmermænd
Pengegaven sammen med lidt småmønter - Lommepenge
En æske Tic Tac - Bør bruges dagen derpå af hensyn til dine medmennesker!
Og ja hun blev glad for den og synes det var sjovt :)
1000 tak for alle jeres søde kommentarer!