Så er vi klar med den næste skitse inde på Panduro Hobbys Scrapbooking blog
Denne gang er det en layout skitse og igen er den lavet af undertegnede.
Jeg har scrappet et bryllupslayout med et billede af min mand og jeg fra vores bryllup for 12 år siden.
Du kan se på Panduros blog hvilke materialer jeg har brugt og deltag meget gerne i vores konkurrence derinde. Der er et dejligt gavekort på 200 kr på højkant!
Papiret er fra Riddersholm, og jeg har brugt bagsiderne, som er rigtig fine. Titlen er skrevet i word, printet ud og skåret til.
Blomsterne er hjemmelavede med punches (Tutorial følger sidst i indlægget) De er farvet med hjemmelavet glimmermist og det samme er båndet med bladene. Perlerne er et bånd og er limet på hist og pist med Panokit lim. De store blade er af metal.
Sølvhjerterne er lysdekorationer. Der sidder et lille spyd på dem, som jeg har klippet af med en skævbider.
Den aflange metaldims er en smykkedel. Jeg har syet rundt i kanten på symaskine.
BLOMSTER TUTORIAL
For at lave blomsterne skal du bruge følgende:
Daisypunches i 3 størrelser
Vand eller hjemmelavet glimmermist
Distressink+tool
Karton i kaftig kvalitet, her er brugt Panduro Basic Paper
Start med at standse dine blomster ud, du skal bruge 2 af hver størrelse til at lave de store blomster med.
Sprøjt dem dernæst med vand eller glimmermist - de skal være helt våde.
Svært kanterne med distress ink - kan evt. gøres før du gør blomsterne våde, det griser lidt mindre! :)
Så folder du hver enkelt blomst om skaftet på en pensel eller lignede som vist og maser den lidt.
Så skal blomsterne tørre helt, du kan evt. tørre den med en varmepistol.
Fold forsigtigt blomsterne ud igen, når de er helt tørre og klem spidserne på hver enkelt kronblad mellem to fingre.
Lim dem sammen - først de to største og dernæst de mindre. Brug en flydende lim fx. Panokit fra Panduro.
Her kan du se, at jeg ikke har foldet blomsterne helt ud, de må gerne være lidt skålformede. De allermindste skal ikke foldes ud - kun lige så du kan sætte den ene ned i den anden. Og så limes de på i midten af de andre.
Her er den færdige blomst. Link meget gerne til min tutorial, hvis du laver blomsterne og smid en kommentar herunde, så jeg kan komme på besøg og se hvad du har lavet med dem! God fornøjelse! :)
Rigtig god weekend til alle som kommer her forbi og mange tak for jeres søde kommentarer, de glæder mig rigtigt meget. Jeg skal i sommerhus med tirsdagstøserne aka Den Jyske Scrapmaifia og det glæder jeg mig rigtigt meget til. Det plejer at være kanonhyggeligt!
23 kommentarer:
Super flot bryllups LO. Dine flotte blomster skal helt sikkert prøves på et tidspunkt.
God weekend til dig og dine.
Hvor er det smukt, og den lyseblå gennemgående farve er perfekt til sort/hvidt foto, det skal jeg huske. og den lille panokit lim fra PANDURO bruger jeg også den er god. v.h. morkaren.
Hvor er det smukt - og romantisk.
Så flotte farver til det s/h foto. Blomsterne er bare så fine, jeg gemmer lige tutten.
Rigtig god fornøjelse med scrap, hygge og snak !
Hvor er det smukt og meget elegant.
Fyldt med flotte detaljer og hvor se bruden dog yndig og ung ud;O)
God weekend
Hvor er det bare et SMUKT layout - så fine detaljer og flotte farver. Og tak for tutorial'en - de bliver bare flotte de blomster. Rigtig god weekend.
very cute little spiked-end flowers!
SMUKT bryllupsLO. Også vild med det papir du har brugt... og så er det en rigtig fin skitse, som jeg lige husker på.
Tak for den fine TUT... tror den må prøves ved lejlighed... blomster er så dyre!!
Go' week-end.
Hvor er det bare smukt, dit bryllups-LO. Blomsterne super lækre og de må da lige prøves i weekenden :D Tak for tut :D
Super flot LO og jeg vil tilslutte mig skaren der er vild med dit farvevalg. Dejligt med endnu en metode til at lave blomster på. de bliver rigtig flotte.
Håber du får en rigtig god weekend.
Flot-flot - tak for inspirationen til blomsterne - de skal helt klart afprøves ved lejlighed :-D
Fantastisk smuk og harmonisk i lækre farver :)
De er jo overhovedet ikke til at kende på det billede fru Ravn....
Super fin LO...
Så nydelig dette ble!! Takk for tips om blomstene, dette skal jeg teste ut :o)
Åh hvilket skønt bryllupsbillede.... I ser så unge ud ;-)
Og rigtig flot LO. Er da ret vild med blomsterranken!! :-)
Rigtig flot. Tak for din blomster tutorial. Jeg har prøvet den til dette kort. http://gittescrap.blogspot.com/2011/08/et-nyt-kort.html
Rewelacja!!!WoW! Thank You...
Fantastyczny tutorial, piękny kwiatek! Dziękuję!!
Very nice!
Tak for deling af tutorial.
fede blomster, tak for at du deler ud af din viden:-)
Smukke blomster syntes de ligner kornblomster, tak for at du deler din ide
Super flotte blomster..
Super flotte blomster. De er godt lavet..
Send en kommentar