mandag, januar 07, 2013

Min ugekalender/dagbog for 2012

Vi havde en super hyggelig tøse weekend i sommerhuset og jeg brugte fredag aften til at færdiggøre nogle projekter. Bla. min ugekalender for 2012. Jeg har hver uge lavet en side med billeder fra min mobil tlf. og printet med min lille Pogo printer. 

Siderne er sat ind i et lille ringbind , som vist nok fulgte med et ugeblad engang. 
Pynten har holdt meget godt, bortset fra en lille rose, som vist er faldet af ser jeg nu! :)

 Uden det var planlagt, er det lykkedes meget godt, at få den fyldt uden at være overfyldt.

 Siderne er lavet på Canson 200g akvarel papir (mit yndlingskarton) og der er en side for hver uge, bortset fra de uger hvor der er sket ekstra meget, som fx. vores ferie, hvor der er to eller flere sider. De er 15 x 20 cm.

Jeg viser kun et par af siderne  her, for bogen er egentlig ikke lavet til at vise frem, men er mest til mig selv og jeg har ikke sat focus på pynten. Teksten er skrevet i hånden, selvom jeg ikke er vild med min egen håndskrift. Jeg gav mig selv den ekstra udfordring, at jeg kun måtte bruge det pynt, som jeg havde liggende på mit bord i forbindelse med andre projekter + en lille pose med bla. bogstavstickers, som jeg havde fundet frem da jeg startede. På den måde gik der ikke en masse tid med at finde pynt frem og overveje, hvordan det nu så bedst ud!
Jeg er rigtig glad for den og lidt stolt af, at det er lykkedes mig at fuldføre projektet og jeg skal helt sikkert lave en igen i år. Denne gang tror jeg det bliver i en af de Smashbøger, som jeg har liggende.

Tak fordi du kom forbi! :)

13 kommentarer:

Dortesjs sagde ...

ser rigtig spændende ud,jeg påtænker osse at lave en lidt lignende bog. din er bare flot og rigtigt pynten inden i er ikke så vigtig

Maryann Laursen sagde ...

Det er da bare en rigtig god ide, og din bog er virkelig flot synes jeg. Den er garanteret guld værd at have om 10 eller 20 år, når man bare ikke kan huske alle de sjove ting der er sket over tid. Virkelig flot og vellavet.

Dorthe sagde ...

Hvor er den fin din kalender - og sikken et arbejde!
Synes altså du render i sommerhus hele tiden *GG*
Ses vi d. 19.? :)

Gitte sagde ...

Rigtig fin kalender.

morkaren sagde ...

Nej hvor er den lækker, jeg blev færdig med "december bogen" (som jeg vandt hos dig)i går aftes, mangler bare skrift og pynt, jeg må skrive på PC da siderne er meget små, men jeg er ellers godt tilfreds, men det har taget længere tid end jeg havde regnet med. knus morkaren.

Karina Beck sagde ...

Det er en flot bog, du har lavet. Rigtig smuk forside.

Jette / ma11edina sagde ...

Super flot bog, elsker din forside, og har jo også set et par af siderne, så forstår godt, at du er glad for den...dejligt minde :))
Jeg er hoppet på PL, det er jo så spændende om jeg holder året ud ;)

nedergaard ( Lissy ) sagde ...

Lækker forside til din bog... synes det er så flot at du har gennemført det et helt år. Skønne sider inden i og kan godt li at du har brugt håndskrift.
Ha en god tirsdag

Gitte sagde ...

En rigtig lækker bog du har lavet over 2012. kanon flot forside. :)

Lina sagde ...

Sikke en lækker bog. Kan godt forstå du er glad for resultatet.

Thanni sagde ...

Uha hvor er det en skøn bog! - og jeg kan rigtig godt li', at du ikke har fokuseret på pynt osv., men på at få fortalt om jeres 2012. :)
Det er en rigtig dejlig fornemmelse synes jeg, når man får gjort et projekt færdigt OG er glad for resultatet ;)

Lone Krieger sagde ...

Fantastisk, lige det vi alle går og dræømmer om at lave, men det bliver ofte ved drømme, for pludselig tager den en uge den anden og så er man alligevel ikke kommet rigtig igang. Jeg har til i år købt den nye paperstack fra G45 "A place in time" og påtænker at lave et LO for hver måned i året, som omhandler min mand og jeg. Da ungerne er flyttet hjemmefra og der endnu ingen børnebørn er, og jeg ikke synes vores liv er SÅ sindsygt sændende, så har jeg dog lovet manden og mig selv, at vi min. en gang om måneden skal lave noget sammen som trods alt er værd at scrappe. Det glæder han sig til LOL. Men et super projekt du har fået færdig, tillykke med det ;o)

Kirsten sagde ...

Hold da op, hvor er det en fin kalender! Det er virkeligt kreativt, og en meget god ide. Jeg er blevet helt inspireret til at lave min egen:)