fredag, februar 18, 2011

DT Panduro Hobby - Konfirmation

Forberedelserne til forårets konfirmationer er sikkert i fuld gang rundt omkring. Jeg har pyntet en gavepose, som både kan bruges som indpakning til en lille gave eller som sangskjuler. Jeg har desuden lavet 2 forskellige kort dertil. Det ene er syet rundt i kanten med sytråd ligesom på gaveposen. Det er lavet på en base af karton og pyntet indeni og tager lidt tid at lave. Det andet er et hurtigt lavet kort, hvis man er mere til det. Det lækre papir, som jeg har brugt, er en fin kraftig kvalitet og pænt hvidt på bagsiden, så det kan foldes og bruges som kort, uden du behøvet at lime det fast på en kartonbase. På den måde får du et kort, som er mønstret på både for og bagside og hvidt indeni. De små tags er fra et ark i samme serie som papiret.



GaveposenKonfirmation er skrevet med Rub-on bogstaver på en etikette stickers. Jeg klipper bogstaverne ud fra arket og lægger dem løst på, så jeg kan se hvor meget det fylder, før jeg gnubber dem fast med den medfølgende ispind.


KortDe 2 forskellige kort, som jeg har lavet. Indeni det store kort har jeg lavet en lomme til pengesedler eller til tags, hvor du fx. kan skrive små gode råd til konfirmanden og et hvidt skrivefelt, som bare er bagsiden af mønsterpapiret. Jeg har brugt en kantpunch rundt i kanten på det hvide skrivefelt, punchen ikke er fra Panduro, men jeg har hørt i min øresnegl, at det snart bliver muligt, at købe kantpunches i Panduro Hobby. Jeg har desuden pyntet ekstra med sommerfugle stickers og igen brugt rub-ons til teksten.




Du kan se hvilke produkter jeg har brugt inde på Panduro Hobbys scrapbookingblog

mandag, februar 14, 2011

Layout

I lørdags var jeg til Scrap'n'dream i Høje Taastrup. Det var en super hyggelig dag og skønt at møde alle de søde sjællandske scrappere. Som sædvanligt fik jeg ikke lavet ret meget kreativt, men jeg fik snakket, shoppet og hygget mig rigtigt meget! Jeg startede på dette layout, som jeg så gjorde færdigt herhjemme i går.
Jeg er vældig inspireret af super dygtige Anna fra Polen og jeg glæder mig som et lille barn til, at jeg skal på kursus hos hende og Nathalie i Munchen om små 14 dage, så jeg kan lære alle de fede teknikker de bruger! De kommer begge til convention i Middelfart, men der har jeg jo ikke tid til at gå på kursus. Der kommer sneakpeaks på convention bloggen i løbet af denne uge og tilmeldingen starter også, så hold øje med den!

Grungeboard blomster standset ud med Tim Holtz die.

Syet i hånden, det var ikke til at slæbe symaskine med i toget! ;)

Flere detaljer.

fredag, februar 11, 2011

Masseproduktion til gode formål

Der findes altså bare nogle fantastiske mennesker rundt omkring, mennesker som uden egen vinding, gør en forskel.

Det er bla. Berit, som selv har et sygt barn og var isoleret med ham i en lang periode. I stedet for at sætte sig ned og have ondt af sig selv, fik hun den ide at lave kort, som sælges til fordel for Foreningen Cancerramte Børn. Se hendes hjemmeside HER
Og der er Charlie, som tænkte at vores udsendte soldater måske gerne ville sende et personligt kort hjem til familie og venner i ny og næ. Og der er jo ikke, som Charlie siger, en kiosk ude i ørkenen, hvor de lige kan købe et kort. Derfor startede hun Operation Skriv Hjem op. Det går i alt sin enkelthed ud på, at sende  hjemmelavede kort ud til de udstationerede soldater, som så kan vælge sig et kort, skrive en kærlig hilsen i det og sende det hjem.  Kortene er gratis for soldaterne og der er ingen, som tjener noget på dette projekt. Læs mere om Operation Skriv Hjem HER

Jeg har før lavet kort til begge projekter, ikke voldsomt mange, men lidt har jo også ret. Det koster mig ikke særligt meget, for jeg har bunker af papir, som jeg fx. har fået i overskud fra mine DT jobs. Desuden er det jo en god måde at få brugt de rester, som enhver scrapper og kortmager jo ofte kommer til at ligge inde med. Kortene jeg laver til sådanne formål er meget enkle, det bliver jo ikke til ret meget, hvis jeg skal bruge 2-3 timer på hvert kort, som jeg sagtens kan gøre på kort til andre formål. Det har så samtidig den fordel for mig, at masseproduktion af enkle kort ikke kræver den store tankevirksomhed, så jeg kan lytte til en god lydbog, mens jeg sidder og laver dem. Lige for tiden hører jeg Ken Follets Giganternes fald som varer ca. 35 timer og den er næsten ligeså spændende, som Jordens søjler og Uendelige verden. :)

Her er en enkelt dags produktion 29 stk. De øverste 10 er til Cancerkort og de nederste er til OSH.
I morgen tager jeg en tur til Høje Taastrup, til Scrap'n'dream. Jeg har planlagt at scrappe layouts, men måske ender det bare med shopping og snak hele dagen, som det så ofte gør for mig ved sådanne arrangementer. Det gør heller ikke noget, for det er jo også hyggeligt!
Rigtig god weekend til alle som kommer her forbi.

tirsdag, februar 08, 2011

Konfirmationskort og min lækre gevinst

I weekenden var jeg til scrap på friskolen i Gislev. Det var som altid kanonhyggeligt. Heidi, Majer og jeg startede allerede fredag aften hjemme hos Heidi. Aftenen gik med de sædvanlige grineflip, lækker mad, Asti og total hygge. Heidi og jeg lavede en model til bryllupsindbydelser til Heidis datter, som skal giftes til sommer, så det gik aftenen med. (ingen billeder desværre)
Lørdag var jeg ikke rigtig i scraphumør, jeg kom måske lidt for sent i seng og skulle også tidligt hjem og til fødselssdag, så det blev kun til et par simple og hurtige konfirmationskort. Papiret er fra Basic Grey og tekststemplerne er fra Orion Design.

Lige inden jeg skulle ud af døren fredag, kom posten med en lækkker, lækker pakke. Min gevinst fra Scraptasticevent Den var fyldt med skønne BoBunny produkter i massevis.
Thank you so much Evelien for alle the wonderful goodies! I'm so happy!
Solen skinner og livet er skønt! 

fredag, februar 04, 2011

Picnickurv til Valentine - DT Panduro Hobby


Jeg har lavet en lille picnickurv der skal bruges, som Valentinsgave til en jeg holder af. (måske min mand, hvis han ellers er sød! hihi) Den skal fyldes med chokolade og små tags med tjenesteydelser, som fodbad, massage, en bigraftur osv. skrevet på bagsiden.


Alle kanter er sværtet med distress ink og blomsterne, som jeg synes var lidt for skarpe i farven til papiret, fik også en tur med sværten. Distress ink er fantastisk til at dæmpe skrappe farver, hvis det er det man ønsker. Blomstermidten er en udstandset blomst og en brad. Hjerterne er stemplet på Ink papir og love er skrevet med rubons bogstaver. De små hjerter har fået en gang stickles glitterlim. Jeg har brugt sølvknapper, hvor øjet er klippet af, som "håndtag".


 Tagsene hvor jeg på bagsiden har skrevet, hvad de kan byttes til (fodbad, massage, en biograftur, en god midag osv.) er samlet med en klemmering, hvor jeg har sat lidt bånd omkring. De er meget enkelt pyntet med en lille sommerfugl.og kanterne er sværtet med distress ink Og her kan du se hvordan låget kan åbnes i begge ender. Klapperne bliver holdt nede med små tynde magneter, som er gemt under papiret.


På Panduro Hobbys Scrapbookingblog kan du se hvilke materialer jeg har brugt.

Jeg skylder lige at sige, at ideen ikke er min egen, men lånt fra dygtige Randi, som har lavet en ganske glimrende tutorial . Jeg har dog lavet lidt om på målene og har derfor lavet en lille vejledning her, hvor jeg også har beskrevet de erfaringer, jeg gjorde mig da jeg lavede den..


Du skal bruge følgende stykker karton:
Æsken - 22 x 26 cm. Lav en fold 6 cm inde fra hver af de fire sider og klip hakker, som vist på billedet.
Låg - 24,5 x 10,75 cm. Lav en fold 5 og 11 cm. inde fra hver af de korte sider.
Bund - 10,75 x 14,75 cm.
Bærestykke - 2 stk. (som limes sammen for bedre stabilitet) 2 x 22,5 cm. Lav en fold 6 cm fra hver side..
Håndtag - 2 x 30 cm. 


 
Klip mønsterpapir som vist. Jeg har klippet det en lille smule mindre end æsken, så man kan se kanterne. Hvis de små magneter skal skjules, skal de sættes fast inden du limer mønsterpapiret på.. Jeg satte dem ca. midt på æskens korte ender, limede papiret på og satte den anden magnet udenpå papiret (den hænger selv fast) Så lagde jeg låget løst på (efter at have placeret bærestykket) og kunne på den måde let se hvor magneterne på bærestykket skulle være. Husk at vende dem rigtigt, så de ikke støder fra hinanden, når låget lukkes.

Bærestykket sættes på midt i æsken, når den er samlet. Jeg lavde det dobbelt for mere stabilitet pga. de høje sider.

Hanken er sat fast med brads, som går hele vejen igennem æsken og bærestykket. Hullet er lavet med en syl/paperpircer. Jeg synes det var lettest at sætte hanken fast før låget.

Låget limes på bærestykket og så er picnickurven klar til at blive pyntet.
Alle materialer til denne model er også fra Panduro.

Rigtig god weekend til alle som kommer her forbi.

tirsdag, februar 01, 2011

Kuffertæske til 50-års fødselsdag

Min svigerinde bliver 50 på lørdag (jeg satser på, at hun ikke kommer her forbi inden) og hun ønsker sig penge til, at rejse for. Så jeg har lavet en lille kuffert til hende. Kufferten er en papkuffert, som jeg fik af fru Jensen, da vi var i sommerhus. Den er malet med råhvid akrylmaling og svinet lidt til med distress ink og så har jeg sat lidt af det nye lækre papir fra Maja Design på.

De små metalskilte på siden er fra Panduro og er en af mine gevinster i pakkespillet da vi holdt Mafia julehygge. De er vildt fede og jeg har heldigvis fået flere af dem!

Min svigerinde er en stor kaffesøster, så det papir måtte jeg jo bare bruge på kortet, der er lavet som et pas. Lidt chokolade som proviant og så en af pengesedlerne, som alle skal foldes til små skjorter!

Ugen er staret rigtig godt for mig. Lørdag aften havde jeg 4 rigtige i Lotto og da de søndag gik ind på min spillekonto på Danske spil (jeg spiller 10 rækker Lotto hver uge derinde) blev de omsat til et skrabespil og sandelig om jeg ikke vandt 1000 kr! Så jeg tog lige en hurtig beslutning og skrev til Annette og spurgte om jeg måske kunne være så heldig, at der var en enkelt plads tilbage til det ellers udsolgte Scrap'n'dream den 12/2. Jeg ville jo så gerne over og være sammen med de andre søde piger fra Panduro teamet, som alle tre skal med. Og jeg var heldig igen, der var lige en enkelt plads til mig og jeg kunne også få en Orange billet til toget, så det er jo perfekt!
Mit held stoppede dog ikke der, for i går aftes skrev Majer til mig, at jeg havde vundet et scrap kit nede i Belgien, hos arrangøren af Scraptastic som jeg skal  til i september.
Så nu lover jeg, at der går lang tid før jeg igen brokker mig over, at jeg aldrig vinder noget! ;)

fredag, januar 28, 2011

Staldvindue - Altered Art

Gamle staldvinduer er normalt ikke lige noget, som passer ind i min boligstil.... eller mangel på samme! Men dette vindue er helt specielt, for det har siddet i mine oldeforældres husmandssted. Min mors 95 årige morbror, som er en samler af format, har gemt på det, siden bygningerne blev revet ned for mange år siden og min mor, som også er udstyret med samlergenet, har fået det af ham. Hun fik det sandslebet og malet og spurgte så, om jeg ville have det med et spejl i. Jeg takkede nej til det med spejlet, men scrapper som jeg jo er, kunne jeg straks se mulighederne i rammen!! Jeg har jo alle de gamle billeder fra min mors fotoalbums (se foregående indlæg) og blandt dem var det faktisk også et af bygningerne som vinduet har siddet i. Det er jo helt vildt og måske skal jeg slet ikke skælde min mor så meget ud, for at samle på gammelt "ragelse"! Jeg har haft det til at stå i 1½ år og har nu endelig fået taget mig sammen til at gøre noget ved det! Jeg havde egentlig planer om nogle Prima ranker uden på rammen, men det endte med at blive sådan lidt Shabby Chik agtigt og enkelt i stedet. Sådan går det tit, når jeg laver noget, det ender med at blive helt anderledes, end jeg først havde tænkt! :)

Baggrunden er lavet af pizzaæsker, som jeg har pillet det hvide lag af og klattet lidt til med Gesso. Billederne er printet ud på Sticky back canvas, syet på maskine og flosset lidt i kanterne. Sommerfuglene er punchet ud  af et enkelt lag gammelt bogpapir, sværtet med distress ink og har fået et lag glossy accents. De var lidt svære at pille af bagepapiret, som de lå og tørrede på, men limen gjorde dem rimelig stive og holdbare.
Den lille dreng, som står ude til venstre er min mors morbror, som nu er 95 år og still going strong. Han bor alene, som han altid har gjort og klarer sig selv, med lidt hjemmehjælp til at handle. Han er en spændende personlighed og vist ikke som folk er flest! :) Babyen på skødet er min mormor.

Jeg ved ikke hvornår billedet er taget og heller ikke hvornår stedet blev revet ned. Men det kan jeg måske finde ud af?

Min mormor som 17 årig.

Rigtig god weekend til alle som kommer her forbi og tak for alle de søde kommentarer!

fredag, januar 21, 2011

DT Panduro Hobby - slægtsalbum

Jeg har lavet en lille slægsbog af et minialbum i naturbrunt karton. Jeg er så heldig at have billeder helt tilbage til mine tipoldeforældre på min mors side og de passer jo perfekt til vintagestilen. Du kan dog også sagtens bruge nye billeder til stilen, du skal bare printe/fremkalde dem i sepia eller sort/hvid. Sepia farven laves meget let med det gratis billedebehandlingsprogram Picasa 3, som du kan downloade fra internettet. Nogle af billederne har jeg scrappet før og også lavet kort med og det er sikkert ikke sidste gang jeg bruger dem! :) Du kan læse mere om hvordan det er lavet og hvilke materialer jeg har brugt på Panduro Hobbys Scrapbooking blog.














Rigtig god weekend til alle som kommer her forbi!


tirsdag, januar 18, 2011

Indbydelser til barnedåb og skitser til convention

Det er ikke fordi jeg ligger på den lade side, at der ikke sker så meget her på bloggen, men noget af det jeg har lavet kan jeg ikke vise endnu.
Jeg har lavet en bestilling på nogle barnedåbs indbydelser og nu håber jeg at modtageren, som gerne skulle få dem med posten i dag, bliver tilfreds!


Teksterne er printet og punchet ud. Jeg har sløret de personlig oplysninger inde i kortet inden jeg lagde det på her.

Jeg har også været igang med at lave skitser og udfordringer til næste Convention i Middelfart.
Her er skitserne til layout og kortkonkurrencerne.



Du kan se mere her Ses vi den 12. marts?

Husk at deltage i konkurrencen om et gavekort på 200 kr. på Panduro Hobbys scrapbooking blog
Fristen udløber i morgen!

fredag, januar 07, 2011

DT Pandurohobby - Vintageæske

Så er juleferien slut for mit vedkommende og jeg er så småt begyndt at bevæge mig ind på mit scrapværelse igen. Jeg har ikke lavet noget kreativt siden før jul, bortset fra at strikke lidt. så det er helt rart at komme igang igen. Denne måned er temaet hos Panduro Hobbys scrapbooking "Vintage" og jeg har lavet en paptaske i vintagestil. Husk at holde øje med bloggen for den næste konkurrence, hvor du igen kan vinde et gavekort på 200 dejlige kroner til Panduro Hobby.



Se beskrivelse og materialeforbrug på Panduro Hobbys scrapbooking blog hvor du også kan se, hvad de andre dygtige piger har lavet.
Rigtig god weekend til alle som kommer her forbi! 

onsdag, december 29, 2010

Mine 12 favoritter 2010

På denne tid af året, er det meget almindeligt at vise sine 10 favorit kort eller layouts.Men jeg har altså valgt 12 forskellige projekter. Jeg vælger at vise lidt blandet af det hele, for jeg laver jo meget mere end bare kort eller layouts


Julekort med skønne fotostempler fra Stempleglede.

Lavet med en Tim Holts embossingfolder.

Urtepotten og blomsterne er lavet med punches.

Baggrund lavet med alkoholink. Digtet stammer fra et gammelt konfirmationskort, som min søn fik i sin tid. Det er sjovt at se, som det har bredt sig rundt omkring i kortverden og mange aner slet ikke hvor det kommer fra! :)

Jeg har lavet en del æsker med stor  inspiration fra Randi, dette var vist min første!

Igen en model, som er fundet i blogland!

Og en mere. Links til modellerne ligger under de originale indlæg.

Billeder på lærreder, som nu hænger i sorte rammer i mit soveværelse!

Minialbum fra min skønne scrapferie i Italien, sammen med en flok dejlige piger!

Og så blev jeg jo "farmor" til min søns lille hundehvalp. Han er ikke så køn, men ualmindelig charmerende den lille Keld!

Mig selv, sagde hunden!

Min højt elskede Murphy missekat, som vi jo desværre måtte tage afsked med i 2010 da han blev syg. Jeg savner ham stadig forfærdelig meget, han var en helt speciel kat!

Jeg synes det er rigtigt hyggeligt, at se favoritterne på de forskellige blogs jeg følger og på de som jeg lige falder over, når jeg surfer rundt. Der er jo vældig mange super kreative og dygtige mennesker her i blogland og jeg synes det er pragtfuldt, at folk gerne vil dele deres kunstværker med andre! .Jeg ville ønske døgnet havde flere timer, så jeg også kunne nå at lægge kommentarer til alle de blogs jeg besøger! En ting jeg godt kunne ønske mig i nytårsgave, var at nogle flere ville fjerne noget af alt det kommentarmodration der er. Det tager så lang tid, at kommentere på de blogs, hvor man først skal igennem flere lag, før ens kommentar bliver godkendt og jeg må indrømme, at det nogen gange får mig til at stå af! Jeg ved, at mange siger det er fordi de er plaget af spam og måske er jeg bare heldig, for jeg får ikke mere end ca. 10 spamindlæg i mine kommentarer om året?? (jeg har immervæk ca. 3000 besøg hver måned i snit) Ofte kommer spam kommentarerne hos mig i gamle indlæg og det problem har jeg løst ved at sætte moderation på indlæg, som er mere end 14 dage gamle. Dvs. at jeg skal godkende kommentaren i gamle indlæg før den bliver udgivet!
Nå det lyder måske som et surt opstød, men sådan må det ikke opfattes, jeg nyder jo i høj grad at besøge jeres blogs og får da også smidt nogle kommentarer nu og da, selv hos de besværlige! ;) Og jeg nyder jo i høj grad også alle de søde kommentarer jeg selv får!
Jeg glæder mig til nye projekter, opgaver og scrap eventyr i 2011. Bla. skal jeg på et par scrapture til udlandet i februar og september.


Rigtigt godt nytår til alle og på gensyn i blogland i 2011!