tirsdag, august 30, 2011

Shabby chic bryllupskort

Jeg synes ikke rigtigt jeg får lavet noget der er værd at vise frem for tiden, men her har jeg forsøgt mig med et par bryllupskort i Shabby chick stil. Hjerterne er standset ud i hessian med en Tim Holtz die! Båndet er seam binding og doilien er føromtalte og ofte brugte die! :) Stemplet er fra Orion Design.



Tak for dit besøg!

Pin It

fredag, august 26, 2011

Kort af resterne fra et layout

Da jeg i sidste uge havde lavet mit layout, sad jeg som så ofte før, med en stak rester af det fine mønsterpapir. I stedet for at smide dem ud, eller putte dem i bunken med rester, besluttede jeg mig for at lave et par kort af papiret med det samme. 

 Jeg klippede nogle firkanter ud, limede dem tæt sammen på at stykke karton og syede kanterne med zigzag på symaskinen. Citatet er printet ud fra computeren og sat på et stykke karton. En sløjfe med en knap bundet på er eneste pynt. Sløjfen har jeg limet fast med Panokit lim. Alle kanter er sværtet med Distress ink.


På det næste kort lavede jeg lidt mere afstand mellem firkanterne og nøjedes med at lime dem fast. Jeg bruger en lineal til at lægge dem op mod mens jeg limer, så de bliver lige.
Du kan se hvilke materialer jeg har brugt på Panduro Hobbys scrapbooking blog.

Tak for dit besøg og rigtig god weekend!


Pin It

mandag, august 22, 2011

Art/smash/junque journal - eller bare en whateverbook!

Jeg havde en notesbog, som jeg for flere år siden havde indbundet med scrappapir og ville bruge til ideer, journaling, skitser osv. Den var blevet stillet på hylden og glemt, men jeg kom i tanke om den igen, nu hvor smash bøgerne er blevet så populære. Den var dog lidt kedelig udenpå og siderne var bare med ternet og linieret papir, så den blev forsigtigt skilt ad og tilføjet nogle sider med mønsterpapir. Spiralen kunne fint klemmes sammen igen, den passede selvfølgelig ikke med min Zutter, så jeg måtte klippe huller i de nye sider med en hultang! Den fik også en makeover på coveret, så den passer bedre med det jeg kan lide lige nu. Så nu er den klar til små billeder, dagbogsnotater osv.

Forsiden med inspiration fra polske Anna Finnabair.
Bagsiden

En lomme på indersiden af coveret til stickers osv.

Bagerst har jeg sat en Ziplock pose ind til små stickers , journaling spots osv.
Herunder kommer nogle få af de mange sider, som jeg primært har brugt rester til at lave!









Hav en dejlig dag og tak for dit besøg!

Pin It

fredag, august 19, 2011

Layout med syninger - DT Panduro Hobby

Denne gang er emnet syninger og jeg har syet på et layout. Jeg har syet i hånden og det gør jeg ved først at prikke huller i papiret med sylen fra værktøjssættet. Jeg lægger mit papir på et stykke tykt mosgummi og prikker efter en lineal. 
  Jeg har syet det hvide stykke karton fast, inden jeg kom pynt og billede på. Jeg har skabt lidt ro i mit layout med det ensfarvede stykke karton mellem den mønstrede baggrund og min fotomatte, som er bygget op af  forskellige udklippede elementer af mønsterpapir. Modellen er min søde lille nabo Anne! :)

  Nærbillede af min syning. Jeg har syet med noget meget tyndt hæklegarn, man kan også bruge broderigarn eller dobbelt sytråd! Kanterne er sværtet med distress ink i farven Old Paper.

Banneret er lavet ved at klippe små trekanter ud, som derefter er limet på et stykke smykkesnor. Bogstaverne er fra et stickersalfabet. Du kan se hvilke materialer jeg har brugt og hvad de andre piger i designteamet har fundet på inde på Panduro Hobbys Scrapbooking blog

Hav en dejlig weekend og tak for dit besøg! :)

tirsdag, august 16, 2011

Mandekort - gamle biler

Jeg roder lidt rundt med Art/junque/smash (og hvad det ellers hedder) journaling. Jeg har ikke helt fundet ud af endnu, hvad det præcis er jeg gerne vil lave til at bruge sammen med mine små billeder fra min mini printer .....jo en eller anden form for scrap dagbog, men stilen??? Det er jo bare så mange muligheder! Så jeg roder lidt videre og prøver en masse forskelligt af og på et tidspunkt finder jeg nok ud af, hvad det er jeg vil og så skal jeg nok vise det her på bloggen! :)
I mellemtiden forsøger jeg at få fyldt lidt kort i min kortkasse.
Jeg har lavet et par mandekort med billeder fra denne lækre blog


Der er nogen som har spurgt til Jacko Bettefisen og hvorfor jeg aldrig skriver om ham. Det går rigtigt godt med ham! Han er en rigtig lækker kat med masser af selvtillid, et supergodt temperament og så han er en rigtig dygtig jæger (det sidste er hans mor ikke så glad for!!) Han vil helst være ude, når det er tørvejr altså, og han er ikke helt så social og fotogen, som Murphy var. Her har jeg dog fået et sjovt billede i kassen en dag vi lå og hyggede på græsplænen! :) ...det hænder altså han er lidt social!! :)

Hav en dejlig dag og tak for dit besøg!

mandag, august 08, 2011

Kort med kærlig hilsen!

Uh ha det står sløjt til med fremstillingen af kort for tiden,  så i går aftes tog jeg mig lige sammen og fik lavet et par stykker med det lækre papir fra Pion Design.



Mon sommeren allerede er ovre? Det håber jeg ikke, jeg synes godt lige jeg kunne bruge 14 dage med høj sol og over 25 grader! Også selvom det så betyder, at jeg ikke får scrappet ret meget! Men det begynder vist snart at synge på sidste vers.....godt jeg skal på ferie til oktober! :)

 Ang. det voksede bommulds snor jeg brugte på mit layout i forrige indlæg. Det er smykkesnor fra Panduro, det fås i flere farver se her 

Hav en dejlig dag og tak for alle de søde kommentarer!

fredag, august 05, 2011

Layout med tags - DT Panduro Hobby

Denne gang skulle vi lave noget med tags. Jeg har lavet et layout, hvor jeg har brugt tags som pynt.
Jeg har brugt den hvide bagside af et mønsterark til at lave mit eget mønsterpapir på. Jeg har først sprøjtet papiret med hjemmelavet glimmermist Med Distress ink har jeg stemplet lidt skødesløst med et nodestempel i kanten, ringene er lavet med et paprør og sommerfuglen er lavet med en plastik skabelon.
Billedet er et gammelt foto, som jeg selv engang har fremkaldt til fotolære i skolen! Det er ca. 32 år og ligeså mange kilo siden! :)

 Jeg har bundet tags fra Rough & sweet serien sammen med vokset bomuldstråd
.
Blonden er farvet med glimmermist. Chipboardtallene har først fået et lag Gesso og derefter også en gang mist!

Kig forbi Panduro Hobbys scrapbooking blog og se hvad de andre designere har fundet på og deltag meget gerne i vores konkurrence, hvor du kan vinde et dejligt gavekort til Panduro Hobby! Her kan du også se hvilke materialer jeg har brugt!

Rigtig god weekend til alle, som kommer her forbi. 

torsdag, juli 28, 2011

Nyt legetøj!

Jeg har foræret mig selv et stykke nyt legetøj. En miniprinter som kan printe billeder direkte "on the go" fra en mobiltelefon eller fra et kamera. Nu er jeg jo gift med en god solid jyde, som går med både livrem og seler, har begge ben plantet godt og solidt i den jyske muld og aldrig gør noget uovervejet..... så som modvægt til det må jeg jo være lidt impulsiv engang imellem! Man siger jo at modsætninger mødes! :) 
Impulsiv blev jeg så, da jeg stødte på dette lille vidunder, som jeg jo som passioneret scrapper bare måtte eje. Og vupti var den røget i indkøbskurven og betalt....for tænk hvis den nu blev udsolgt, mens jeg tænkte mig om og forskede lidt mere i hvad den kunne....og ikke kunne!!! ;) Jeg kunne jo straks se en masse muligheder i, at kunne printe billeder ud til en dagbog/art/jungue journal på stedet og hvis man laver en serie af billeder, kan de jo også i en nødvending bruges til et layout. Altså hvor ofte sider man ikke til et crop og lige mangler nogle friske billeder at scrappe??  :) Nå men tilbage til impulsiv!! Jeg fandt først ud af at den ikke er kompatibel med en iPhone, da jeg fik den igår! ;) Den kan bruges til de fleste andre kamramobiler, men altså ikke til en iPhone, som jeg jo har! hihi Så nu ønsker jeg mig altså også en ny telefon! ;) Heldigvis er min iPhone bare en gammel ridset 3'er, som jeg har arvet fra min søn, da han købte en ny 4'er, så det er ikke så slemt som det lyder! Og i mellemtiden har jeg en Nokia Slide, som kan bruges sammen med den lille printer!

Her er så vidunderet i aktion, med "kamphunden" Keld som model. Dette billeder er taget med vores spejrefleks kamera. Man bruger kameraets kabel til at overføre billeder til printeren (ligesom når man overfører billeder til pc'en) og bluetooth til at overføre fra mobilen. Det er der det ikke kan lade sig gøre med en iPhone, for iPhones bluetooth er ikke beregnet til at overføre billeder med.....har jeg læst mig til!

Den fine lyserøde printer passer rigtigt godt til min grønne Nokia.....hmmmm hmmm host! Kreditkortet er med for at vise størrelsen. Jeg havde i farten heller ikke lige tænkt på om stikket til opladeren kunne bruges i en dansk kontakt (den er købt i England) Heldigvis følger der en lille rejseadapter med, så det var ikke noget problem! Bagerst er de 3x70 stykker specialpapir, som jeg også bestilte. Papiret er med klister på bagsiden, altså små klistermærker!  Jeg har også bestilt en opbevaringstaske til den, men den er ikke kommet endnu. Det er åbentbart fra 3 forskellige forhandlere, selvom det hele er bestilt hos Amazon.co.uk

Her er forskellige billeder som jeg har printet, kreditkortet viser størrelsen på dem. Jeg synes skarpheden er ok, men farverne er måske ikke helt optimale, især ikke baggrundsfarverne. Jeg havde ikke forventet det helt store, så jeg er ganske godt tilfreds.
Den printer ikke med blæk, som en printer normalt gør, men bruger varme til at fremkalde små farvepigmenter i papiret. Du kan læse mere om den HER
Og hvad har den skøre kone så ofret på sit nye legetøj? Ialt for printer, 3x70 stykker papir, opbevaringstaske og porto, har det kostet 820 kr! Men så er jeg nok også beskæftiget et lille stykke tid og jeg er glad for min lille Pogo! :)
Tak fordi du kiggede forbi!


tirsdag, juli 26, 2011

Dæmp dig lige lidt!! ;)

Brit mente, at den lyserøde farve var for dominerende i mit billede (se forrige indlæg) Det synes jeg også selv og det var helt sikkert en af de ting, som generede mit øje! Jeg tog derfor noget sort og hvidt glimmermist og dæmpede farverne lidt ned med + lidt mere lilla i bunden! Og det gjorde jo helt klart en forskel,  jeg kan meget bedre lide det nu! Så måske ....men kun måske...er det færdigt nu! :)

Over and out, nu er solen fremme og jeg skal ud og nyde den!

Kunst eller junk?

Jeg har de sidste dage leget med maling, glimmermist, modelingpaste osv. og fået afprøvet en masse sjove teknikker! :) Jeg er i gang med at lave en Art/Junque journal eller noget i den retning, lige nu er det bare baggrunde og afprøvning af forskellige teknikker, så jeg kan finde min stil! Jeg gad godt, at kunne tegne, men det har jeg opgivet, jeg ejer ikke skyggen af talent for det, så jeg må finde på andre ting at udtrykke mig med! Min plan er at lave den som en slags dagbog og til formålet, har jeg købt en lille miniprinter, som kan printe små billeder direkte fra mobiltelefonen eller et kamera. Den er jeg spændt på at se, men meget mere om det senere, når jeg har fået den.

Jeg lavede også dette lille billede,  jeg ved bare ikke helt om jeg kan lide det, så måske er det ikke færdigt? Men det er jo det gode ved den slags, at man bare kan fylde noget mere på og ændre lidt på farvene! Som altid er det svært at fange glimmeret på foto, så det må du nøjes med at forestille dig! :)



Nå men det lader til, at solen lader vente på sig, så måske skulle jeg gå ind og lege lidt mere!
Tak fordi du kiggede forbi!


torsdag, juli 21, 2011

Sommerferie??

Sommerferie???...nej det har jeg ikke.....eller det har jeg altid, om man vil! Jeg er jo hjemmegående, så det bestemmer jeg selv! :) Jeg har scrappet, men ikke noget jeg kan vise før næste fredag. Jeg lavede også et nuttet babykort til min kusines datter, som lige har fået en lille dreng, men glemte helt at få taget et billede af det, før det blev sendt i går! :( Så i stedet må i få lov til at se mit slumretæppe, som nu er færdigt...bortset fra de ca. 1 million tråde som skal hæftes! ...suuuuk! Det er hæklet af økologisk bommuldsgarn, som er købt til 5 kr. pr. nøgle i SuperBrugsen og farverne...tjaaa det var dem der var! Det måler 130x170 cm.

Vi skal ikke på ferie før til oktober, hvor vi i stedet for at holde kobberbryllup, tager ud at rejse. Planerne, som ikke ligger helt fast endnu, lyder på en 14 dages tur til USA. Vi vil flyve til Miami, leje en bil og køre rundt. Vi har været i Florida før, men ikke længere nede end Orlando. Vi havde snakket om, at køre over til New Orleans, men tager måske en flyver til Boston i stedet og så flyver hjem igen derfra. Så kan vi både få sol og varme (forhåbentlig ingen orkaner!) og det smukke efterår i New England med. Jeg har heller ikke været i Connecticut, siden vi flyttede derfra for 10 år siden, det kunne være helt sjovt at gense det hele og måske smutte en tur forbi og hilse på min søde scrapveninde Marianne, som lige er flyttet derover. 
Nu håber jeg altså snart vi får noget bedre sommervejr, selvom regnvejr jo er scrapvejr!

fredag, juli 15, 2011

DT Panduro Hobbys Scrapbooking - Layout

Denne gang skulle vi lade os inspirere af forsiden på Panduros katalog. Jeg valgte at lade mig inspirere af nogle af farverne og scrappede et layout.

Billdet er af min lille Murphy missekat, som jo desværre ikke er mere. Han kunne ikke finde ud af at fange fugle (i modsætning til det lille bæst vi har nu!), men så kunne han da bare drikke deres badevand! Jeg har skåret noget af fuglen fri af mønsterpapiret og sat ind over billedet. Sommerfuglen er klippet ud af et andet ark fra Maiposablokken. Bogstaverne er stickers.

Blomsterne er stemplede, farvelagt med akvarelblyanter og vand, klippet ud og tørembosset på bagsiden. Båndet med bladene er farvet med hjemmelavet glimmermist efter denne opskrift! 

Du kan se på Panduros blog  hvilke materialer jeg har brugt og der kan du også se hvad de andre designere har fundet på at lave!

 Vi fik ikke rigtigt scrappet noget sidste weekend på Falster, men vi nød det gode vejr og hyggede os helt vildt. De er bare skønne de tøser!  Denne weekend har både svigermor og mor fødselsdag, så der bliver det nok heller ikke til så meget scrap! :) Rigtig god weekend til alle som kommer her forbi,

fredag, juli 08, 2011

En lille kurv

I tirsdags til mafiascrap var Linda i gang med at lave en rigtig sød lille kurv og den blev jeg så vild med, at jeg også måtte forsøge mig. Min kurv blev dog lidt anderledes end den oprindelige tutoral som er fundet her

 Jeg har fyldt den med chokolade og på nuværende tidspunkt skulle den være afleveret som værtindegave til en super sød scrapveninde! (dette indlæg er skrevet torsdag og sat til at udgive i dag!)

Set fra en lidt anden vinkel....den blev en anelse skæv, men det gør pileflettede kurve jo også nogen gange! ;)

Sådan ser den ud uden chokolade!
Rigtig god weekend til alle som kommer her forbi. Jeg er på Falster sammen med en flok dejlige scrapveninder, så min weekend bliver helt sikkert skøn!

onsdag, juli 06, 2011

Nye sko?

Det sker faktisk ikke så ofte, at jeg laver kort som ikke er firkantede, men her kommer sørme et igen! Jeg har længe haft lyst til at prøve Donnas flotte skabloner og har nu endelig fået købt et par stykker. Denne basketstøvle er da bare helt fantastisk, men hold da op den tager lang tid at lave! :)




fredag, juli 01, 2011

DT Panduro Hobbys Scrapbooking - taskekort

Denne gang er temaet "Kort som ikke er firkantede" på Panduro Hobbys Scrapbooking blog.

Jeg har lavet et lille taskekort.
Det er meget enkelt pyntet med kæde og vedhæng, som er beregnet til at lave smykker med og en enkelt knap, hvor jeg har klippet dimsen til at sy den fast i af.

 Bunden er foldet, så kortet kan stå op. Tasken holdes lukket med en lille velcro gludot

Indeni er sat to felter, hvor der kan skrives en hilsen. Du kan se hvilke materialer jeg har brugt på Panduros blog. 
Husk at du kan deltage i konkurrencen om et dejligt gavekort på 200 kr. til Panduro!

Rigtig god weekend til alle som kommer herforbi.

mandag, juni 27, 2011

Kort til mænd

Jeg synes, som så mange andre, at det er sværere at lave kort til mænd, end til børn og damer. Men de skønne dies, stempler osv. fra Tim Holtz gør det jo unægteligt meget nemmere. :)





Hav en dejlig dag derude. Jeg skal ud og nyde det gode vejr mens det er her! :)