torsdag, december 07, 2006

Hvor bliver tiden af??

Så gik der lige en uge igen og jeg fatter det ikke! Jeg synes bare det går hurtigere og hurtigere, jo ældre jeg bliver! Egentligt er det lidt skræmmende, men måske er det bare tegn på, at min dag er fyldt ud og at jeg ikke går og keder mig??
Jeg fik en flere gode gaver til min fødselsdag. Stig kom hjem med en kontorstol til mig, så nu har jeg både en inde ved PC'en og en på mit scrappeværelse, rigtigt dejligt når man nu sidder så mange timer både her og der, som jeg jo gør! Jeg fik parfume af mine svigerforældre, parfume og bodylotion af Mads og Mette og penge til nye sko af min mor og Preben. Så fik jeg også en stor stak fødselsdags kort fra medlemmerne i min internationale kortgruppe, det er altså lidt hyggeligt at få fødselsdags kort fra hele verden. Jeg har ikke selv været for flink til at få sendt nogle i år, så jeg sendte et julekort til alle dem som havde sendt mig et.....jeg havde heldigvis en stak liggende fra sidste år :)
I dag har jeg lavet et kort til en 60-års fødselsdag, det er længe siden jeg har lavet et kort med så mange punchede blomster, så det var helt hyggeligt at lave igen!
I morgen skal jeg til julefrokost hos Heidi i Gislev, sammen med en flok "skøre" scrappere, det skal nok blive sjovt. Lørdag skal vi til 40-års fødselsdag, så der går nok et par dage med at restituere efter sådan en travl weekend!



Kort fra kortgruppen




Ingen kommentarer: