Glædelig 10. december.
Så blev det igen min tur til, at lave et bidrag til julekalenderen på Panduro Hobbys Scrapbooking blog.
Nogen gange er det altså nemmere, at give et gavekort i julegave, omend det er lidt kedeligt. Det kan dog gøres lidt mere spændende med en fin æske, i stedet for en flad kuvert.
Jeg har lavet en æske i 200 grams akvarelpapir, som jo har har samme tykkelse som karton. Låget er lavet i 300 grams papir, for jeg ville være sikker på at det kunne holde til de tunge ting jeg satte på, men skal man kun pynte med lette ting, kan 200 grams fint bruges. Æsken kan selvfølgelig også laves i alm. karton.
Låget er pyntet med englebillede, keramik engel, Tim Holtz metalpynt , bling, kageservietter, blonde og hjemmelavet blomst efter denne tutorial
Kanterne er embosset med sølv.
Metalpynt og blomst.
Bagsiden med en strimmel, som skjuler hængslerne (se tutorial længere nede)
Indeni har jeg sat en strimmel på 6 x 17,5 cm, som er punchet i den ene side med Panduros kantpunch.
Den er foldet midtpå og limet fast.
TUTORIAL
Selve æsken er lavet af et stykke papir på 22 x 29,5 cm. Siderne er foldet på 2,9 og på 6 cm og hjørnerne er klippet af som vist. Se evt. denne tutorial for flere detaljer. Du kan sagtens tilpasse æsken til størrelsen på dit gavekort, hvis det har andre mål. Det gør du ved at måle størrelsen på dit gavekort, lægge 6 cm. til på alle fire sider.
Klip 2 stk. låg på ca. 10,3 x 17,8 cm (de skal være en lillebitte smule større end bunden af æsken) Punch en cirkel med cirkelpunch og klip 2 strimler på 2½ x 6 cm. Fold cirklen og strimlerne på midten.
lim hængsler og cirkel fast på det ene låg som vist, og sæt en metallås fast på yderste halvdel af cirklen.
Det andet låg limes ovenpå og skjulder dermed samlingerne. Det er på dette låg du sætter dit pynt.
Hængslerne limes fast på bagsiden af æsken.
Og skjules med en strimmel på 3x 17,5 cm.
Jeg embossede kanterne på de forskellige dele før jeg limede dem sammen.
Håber du fik lyst til at prøve at lave sådan en æske og link meget gerne til min tutorial hvis du bruger den!
God weekend og tak fordi du kom forbi!
19 kommentarer:
Åh, så smuk og elegant en æske... ser rigtig fin ud med sølv, bling og de søde engler. Tak for en super how-to
God weekend
Meget flot æske - tak for den fine tut.
God weekend.
Smuk æske! Mange tak for TUTen! Den er pinnet så jeg kan finde den når jeg skal bruge den!
Mange tak for tutten. Rigtig flot æske.
Super lige hvad jeg kan bruge til at lifte til min mors julegave, så er det bare om at komme i gang. Det bliver ikke nemt lige nu- min mellemste datter er ved at lægge neglelak på mine negle :)
WAUWWW... en flot æske...
Tænk at få en gave leveret i sådan en æske =0) øj-øjjjj...
Go' week-end...
Åhhh hvor er den bare sød og tusinde tak for den fine tut ;o)
Otroligt vad mycket vackert du skapar! Jag bara suger in all inspiration! =) Jag har oxå pysslat ihop en del julalster & har en hel del på gång som jag tänkte vara med i några tävlingar oxå. Kika gärna förbi & tyck till så skulle jag bli superglad! =)
Ha en fortsatt trevlig helg, kramar Ulrica
Hvor flot, du kan bare det der, så smuk så der næsten ikke behøver noget gavekort i, ideen med at pintereste den vil jeg nok også bruge. v.h. morkaren.
Wowwww Charlotte,What a wonderful box.
Hugs Riet.xx
Wowww so beautiful!!
Hvor er den flot din æske. Tak for TUT!
Supersmuk æske og tak for tut.
Den ryger lige på lageret.
God søndag til dig.
Så fin en æske og tak for at dele how2.
Sikke en yndig æske med så mange fine detaljer på.:)
Tak for tutten. :)
Rigtig dejlig aften.
waue rigtig lækker æske, sikken et flot arbejde, og mange skønne detaljer flot flot
Hvor er det bare en helt fantastisk æske du har lavet. Den må jeg prøve engang :) Smukke farver også.
Rigtig god jul til dig.
Oh wow this is a beautiful creation (and I love your flowers :)
Sikke en fin og elegant æske. Og udførlig tutorial også. Mange tak - i dag har jeg dog haft så travl på jobbet at jeg højst kan finde ud at at sætte et julemærke på en kuvert - måske endda sætte det lige! =0)
Send en kommentar