onsdag, august 06, 2008

En ny award

Jeg har fået en award af Pia

1. You can give it to one or hundred in between- it's up to you. Make sure you link to their site in your post.2.Link back to this blogsite Tammy so Tamma can go visit all these wonderful woman. And remember the purpose of the Award. To send love and acknowledgment to women who brighten your day, teach you new things and live their lives fully with generosity and joy.

Mange tak for den fine award Pia, den er jeg glad for! Der står at man kan give den til så mange man har lyst til, men jeg vælger at kun give den til en .....hvis det går som det plejer kommer den jo nok også retur flere gange! ;)
Jeg sender den videre til min søde scrapveninde Karin som jeg beundrer meget! Hun er utrolig dygtig uanset hvad hun sætter fingerne i og hun er lidt af en multikunstner. Hun syer de mest fantastiske patchworkting efter eget mønster og hendes kort, scrapbooking og diverse alterede æsker er altid tip top standart!

mandag, august 04, 2008

Blogcandy fra Charlie

Jeg var så heldig, at vinde en blog candy hos min navnesøster Charlie I dag kom der så en dejlig pakke, personligt afleveret af danmarks sødeste og kønneste postbud! Min søn Mads er startet som postbud i dag og tilfældigvis bor jeg på hans rute.......så nu ved jeg hvem der have bank, hvis mine breve er krøllede eller forsinkede hehe!

Jeg synes lige i skulle se den lækre pakke med masser af stempelmotiver, lækkert bånd og de sødeste små punchede kjoler (æv Charlie har en punch jeg ikke har!) og et sødt lille kort med små Murpy'er på! 1000 tak igen for den lækre pakke Charlie! Godt posten ikke havde fået den smidt væk, selvom den var længe undervejs!
Min blog nærmer sig de 40.000 besøg og når den runder, vil jeg også lave en blog candy, så hold øje :)

fredag, august 01, 2008

Fredag igen

Ups der er vist lige gået en hel uge, hvor jeg ikke har fået blogget! (undskyld svigermor) Jeg har ikke haft noget at vise frem, for jeg har brugt min energi på at rydde op i skuffer, skabe og gøre rent :) Jeg er ikke færdig, men jeg er da kommet et godt stykke hen af vejen med nogle ting som har været forsømt alt for længe! Nå! nu skal jeg nok holde op med at "bande" mere!!

Det er fredag og til denne uges udfordring på Scrapsisters forum er et vintage inspireret kort! Her er mit eget bud på udfordringen


Øver mig i at tage detalje billeder (det kan vist kun blive bedre!!)

Jeg har brugt noget gammelt papir og et hæfte med ting til at klippe ud (billede og postkort)fra HOTP. En side fra en gammel bog. Knapper, blonde, bånd, floss og prima blomster. Den ovale tag er fra Panduro, jeg har sværtet den med brun stazon og brugt en BG rubon på den. Den lille ramme er chipboard, som jeg har sværtet med distress ink, givet et lag glossy accent og sat små halvperler på inden det tørrede.
Billetten har jeg selv lavet i word! Jeg klipper enderne med en mønster saks! Der findes jo mange fine billetter som man kan købe, både som stempler, digitalt og papir, men jeg ville gerne have dansk tekst på! Jeg vil gerne dele skabelonen, hvor man kan indsætte sin egen tekst! Den kan fås i Scrapsisters forum eller ved at sende mig en mail (adressen står under min profil her på bloggen). Du må bruge den alt det du vil på dine kort og layouts, men selve skabelonen må ikke lægges ud på andre forum og hjemmesider!
God weekend til jer alle!

fredag, juli 25, 2008

Fredags udfordringen

Så er det fredag igen og en ny udfordring på online magasinet http://www.scrapsisters.dk/ Kig gerne forbi og deltag!
Denne gang har jeg har jeg lavet 2 kort til udfordringen, som lyder på sting og 3 blomster!

Først et kort med hÄnglar stempel motiv. Her brugte jeg rubons som syninger og 3 Primablomster! Blade og sommerfugle er punches, chipboardramme fra Maya Road, blonden fra Panduro og papiret på begge kort er fra Maja Design.

Her har jeg syet kanterne på maskine, teksten er et stempel og roser og blade er punchede. Det er godt nok længe siden jeg har lavet punchede roser og jeg havde næsten glemt hvordan jeg gør, så det var helt hyggeligt at få det genopfrisket.
Nærbillede af roserne.
Nu skal jeg vist ud og nyde det gode vejr, god weekend til alle!

tirsdag, juli 22, 2008

card sketch challenge


I'm a huge fan of Melissa Phillips, she makes the most fantastic and beautiful cards and I find so much inspiration from her. I made this card for a sketch challenge on her blog

Jeg er stor fan af Melissa Phillips, hun laver nogle fantastiske smukke kort og jeg får meget inspiration fra hende! Dette kort er lavet til en sketch challenge på hendes blog


mandag, juli 21, 2008

Sangskjuler

Jeg havde skrevet en sang til min mor (jaja du skal nok få den at se Sus, men kun hvis du synger den for os alle sammen) og selvfølgelig også lavet en sangskjuler til. Jeg tog en gavepose jeg havde liggende og pyntede med noget papir, bånd, bogstaver skåret på Robo'en og billeder og vupti, så var der en hurtig og nem sangskjuler. Jeg lavede også en lille gæstebog, hvor siderne skal pilles ud af og sættes ind i et album, sammen med de billeder vi tog af alle gæsterne....... også dem som forsøgte at undslippe :) Jeg har lovet min mor at lave et album fra festen, så der er scrappeprojekter nok til det næste stykke tid.
Hun blev selvfølgelig meget glad for det hele og det er jo herligt at lave noget som bliver værdsat !

NB. Tallene på æsken jeg viste i går er chipboard malet med akryl, sværtet i kanten med chalk og stemplet med et tekststempel fra Panduro.



søndag, juli 20, 2008

Æske som fødseldagskort

Min mor fyldte 70 i torsdags og i går var vi så til en super dejlig fødselsdagsfest. Da der umuligt kan proppes mere ind i hendes lille overfyldte rækkehus, havde hun ønsket sig penge til at rejse for. Nu er det jo lidt kedelig bare at komme med en flad kuvert, så jeg lavede "kortet" på æsken som mit Sophisticated QK alfabet kom i



fredag, juli 18, 2008

Ugens kort udfordring på Scrapsisters


Hver fredag vil jeg fremover lægge en kort udfordring ud på Scrapsisters forum.
Her er kortet, som jeg selv har lavet til udfordringen, som denne gang går på:
1 journaling spot
mindst 1 sommerfugl
bånd
Sommerfuglen har jeg klippet ud i lyst papir efter en skabelon og derefter stemplet med et baggrundsstempel og grøn chalk, ovenpå har jeg stemplet med et tekststempel og brun chalk.
Antennerne er lavet af floss, journalingspot fra Prima, chipboardramme fra Orion og papiret er Maja Design.
God weekend til alle som kommer her forbi!

tirsdag, juli 15, 2008

Stempler igen :)


Svigermor brokker sig over der sker for lidt her på bloggen, så jeg må hellere lave et indlæg ;) Det er såmænd ikke fordi jeg ligger på den lade side, at der ikke sker så meget her for tiden, men meget af det jeg laver, kan jeg ikke lige vise nu! Jeg forsøger at få fyldt min kortkasse og her er et af de kort jeg har lavet! Anden er et aftryk, jeg har jeg fået som blogcandy fra Sarah og der kan jo næsten ikke være anden tekst på. Tror jeg bliver nødt til at eje det stempel selv, sådan et "undskyld" kort kan man jo ofte få brug for, når man er mig hihi!

Her er også et billede af min lille udemis, som vist har fået øje på en flue eller et blad.... eller måske en af de "dumme" fugle, som han heldigvis ikke kan fange! Han elsker at være ude i haven (når det ikke regner altså) og er også begyndt at vove sig lidt ud på opdagelse! Jeg tror nu ikke han går så langt væk, for når jeg ikke har set ham et stykke tid, skal jeg bare gå en runde i haven, så kommer han springende og skal se hvad jeg laver! Han er rigtig blevet teenager og er ret så fræk og provokerende ind i mellem, men han er jo bare skøn og dejlig!

fredag, juli 11, 2008

40 års fødselsdagskort


Vi skal til en 40-års fødselsdag i morgen og jeg blev sat til at lave kortet. Jeg har brugt papir fra Dreamstreet , chipboardtal som er malet med akryl maling og derefter stemplet med et tekst stempel fra Hero Art, de nye lækre prima blomster, hængsler og brads, snor, sommerfugl fra KM klip som er sværtet med chalk, bogstaver Chopstix fra Qk, printet tag med citat. Indeni har jeg lavet en lomme til penge af det samme papir som på forsiden!
Jeg har også fået lavet den første workshop til Scrapsisters.dk Klik Her hvis du vil se den.
God weekend til alle jer som kommer her forbi!

søndag, juli 06, 2008

Endnu et kort uden stempler


Nej, jeg har ikke lagt mine stempler på hylden, men nogen gange bliver jeg træt af at lave det samme og synes alle mine kort kommer til, at ligne hinanden! Så er det jo sjovt at lege med noget nyt og med denne slags kort får jeg jo brugt noget af det dims, jeg ikke kan lade være med at købe :) God søndag og mange tak for alle jeres søde kommentarer!

torsdag, juli 03, 2008

Ny header og nyt job!

Jeg trængte til lidt forandring her på bloggen, så jeg har scrappet mig en ny header! Papiret er (mit yndlings for tiden) Maja design, bogstaverne er Mademoiselle fra QK, den lille ravn er en punch og stemplet er fra Autumn Leaves.
I går aftes fik jeg den glædelige nyhed, at jeg er blevet redaktør for kort og stempel afdelingen hos online magasinet Scrapsisters. Det glæder jeg mig meget til at prøve kræfter med og håber at jeg kan leve op til forventningerne!
Rigtig god torsdag til jer som kommer her forbi!

onsdag, juli 02, 2008

Kort med journaling stempel


Blomsten er et journaling stempel som jeg købte da jeg var i Sverige, "tillykke med dagen" er fra Orion Design, papiret er Tres Jolie fra MME købt på udsalg i Panduro.

tirsdag, juli 01, 2008

Kort

Jeg har lavet nogle flere kort uden stempel motiver! Her er et af dem! Chipboardrammen er fra Orion Design, sommerfuglen er QK med små halvperler på, Prima blomster med træknapper i og papiret er det lækre Maja Design som Scrapbookfun har fået hjem, syningerne er rubons, den lille sol er en charm, som jeg har købt på Ebay og den bølgede kant er lavet med min nye Fiskars punch.

Jeg har fået forespørgsler om tingene i kufferten i mit forrige indlæg, så de kommer lige her sammen med det jeg har skrevet på dem:
Plaster - Til skrabeknæ og andre småskader!
Hårelastikker - Kan bruges til at holde håret væk fra ølglasset!
Regnslag - bør bruges til at beskytte dit tøj når du er i nærheden af dine medstudenter!
Chokolade - Indtages hvis du bliver sulten
Panodiler - indtag 1-2 stk sammen med mindst 1 liter vand ved alvorlige tømmermænd
Pengegaven sammen med lidt småmønter - Lommepenge
En æske Tic Tac - Bør bruges dagen derpå af hensyn til dine medmennesker!
Og ja hun blev glad for den og synes det var sjovt :)
1000 tak for alle jeres søde kommentarer!

fredag, juni 27, 2008

Studentergave

Min søns kæreste Anna, blev student i onsdags og her er gaven/kortet jeg har lavet til hende! Hun skal have den i morgen aften, når vi skal til studenter gilde. Jeg er lidt spændt på hvad hun siger til den, men hun har jo heldigvis masser af humor, så mon ikke den bliver godt modtaget?
Jeg regner ikke med, at hun kigger her forbi :)



Award


Jeg har fået denne award af Rikke http://troll13.blogspot.com/

Rules are; Who gets the AWARD “ Brilliant WEB-blog ? “Web sides and blogs, witch contents and designs YOU think, are especially noteworthy. Award rules are: Winner takes and uses the LOGO. Make a link to the page who gave you this award. Find at least 7 pages to give this award – (best blog design, best show of designs, whatever YOU find to be the reason why it is the most BRILIANT web page). Make links to the pages you choose. Make a comment and let them know they have been AWARDED.

Det er svært, at vælge hvem jeg skal give den videre til, der er jo så mange fantastisk dygtige bloggere rundt omkring, men her er de 7 jeg har valgt!

http://troll13.blogspot.com/ Jeg vælger, at give den tilbage til dig Rikke, for det er helt fantastisk hvad du kan med dine QK dies!
http://gsensmormor.blogspot.com/ fordi du er imponerende dygtig, uanset om det er patchwork, scrapbooking eller alt muligt andet kreativt!
http://gittesscrapbooking.blogspot.com/ fordi du tager nogle helt fantastiske billeder (selv om du ikke helt vil være ved det) og fordi du laver nogle super smukke kort og layouts!
http://meltesens.blogspot.com/ fordi du har din helt egen stil og du laver blandt mange andre lækre ting, nogle helt imponerende minialbums med så mange fede detaljer!
http://ordetpaabordet.blogspot.com/ Fordi du har ordet i din magt, det er altid spændende at læse hvad du skriver, du har en fed humor og fordi du er et pænt og ordentligt menneske ;)
http://majer.dk/ Fordi du laver nogle totalt lækre ting, har en fed stil og din blog ser bare så lækker og indbydende ud!
http://hjemmehoscharlie.blogspot.com/ fordi du laver nogle super flotte personlige kort, har en skøn humor og fordi vi er navnesøstre!

mandag, juni 23, 2008

Cybercrop

I går var der cybercrop på http://www.scrapsisters.dk/ Det var et kanon godt arrangement, som Kirsten og Anne havde stablet på benene! Jeg fik lavet 2 layouts - det ene efter en skitse og det andet skulle være med mindst 3 billeder. Begge layouts blev til mit forsømte ferie album (men vi kommer jo nok ikke på ferie i år, så der er jo masser af tid til at få det gjort færdigt!!!!) Man skulle også scrappe et eller andet fra sin skraldespand! Jeg havde ikke rigtigt noget brugbart i min, så jeg måtte lide den tort, at spise de sidste vafler uden is, for at få en dåse at scrappe!! Jeg manglede lige noget til at opbevare mine knapper i, så den blev dømt til knappedåse! Der var i alt 8 opgaver, men det her var de 3 jeg havde energi til!



Jeg har fundet min manglende ørering. Den lå og hyggede sig under brusekabinen sammen med ca. 1 million nullermænd! Jo Linda! Murphy er en underlig kat! Han laver så mange skøre ting...jeg har aldrig før hørt om en kat, som spæner hen til døren, for at se hvem der kommer, når det ringer på??... også selvom han er ude på terrasen! Han står også pænt og tager imod sin far i døren hver dag, når han kommer hjem fra arbejde! Han er i det hele taget en meget social kat og han er bare super skøn og underholdende!

søndag, juni 22, 2008

Murphy ½ år i dag!


Jeg ved jo at bla. min mor og svigermor spændt følger med her, for at se billeder af deres "barnebarn" Murphy og da han har ½ års fødselsdag i dag er dette indlæg kun med ham! Billedet er taget her til morgen på hans nye yndlingsplads...håndvasken på badeværelset! God søndag! Nu vil jeg lede efter den ørering, som på mystisk vis er forsvundet fra bordet på badeværelset!!

torsdag, juni 19, 2008

Kort til en nyudlært kok og en genial punch


Et bestillingskort til en nyudlært kok! Hängler motivet er et jeg har lånt af Karin og det er længe siden jeg farvelagde det...nu fik jeg så brug for det på et kort!

Denne geniale punch måtte jeg bare eje, den udkommer desværre først til næste år her i DK, så jeg har købt den hos http://www.crafttownhobbylandusa.com/index.htm den er helt ny også i USA, så det var ikke helt let, at finde et sted de solgte den, men jeg er jo stædig! Nu skal jeg så lige lege lidt med den, så jeg kan få alle 4 hjørner pæne :)

tirsdag, juni 17, 2008

Tagget

Jeg er blevet taggget af Diana og MH72 og skal svare på 5 spørgsmål om mig!

1. Hvad lavede du for 10 år siden ?
Øhhh? Ja hvad lavede jeg egentlig? Det samme som nu vist nok! Så lidt som muligt!

2. 5 ting på min to-do liste i dag:
Redde mine scrapsager fra Murphy - smide Murphy ned fra køkkenbordet - Samle mit affald fra papirkuven op hver gang Murphy vælter den - Lukke Murphy ud og lukke Murphy ind - Scrappe med mafiaen i aften juhuuu og forsøge at få Murphy til at lade være med at hugge deres ting!

3. Snacks jeg kan lide:
Alt hvad der feder og er usundt!

4. Ting jeg ville gøre hvis jeg var milliardær:
Invitere mine scrapveninder på det ultimative scrapcruise - bygge et nyt hus med det perfekte scraprum - rejse sydpå hele vinteren hvert år! - Forsøde tilværelsen lidt for min nærmeste familie og ellers bare nyde livet, som jeg plejer!

5. Steder jeg har boet:
Ikast- Silkeborg - Nørresundby -Ålborg - Connecticut USA -Lunderskov


Jeg har ikke lige styr på hvem der har fået den, men jeg sender den videre til meltesen , kirsten og godtesen

lørdag, juni 14, 2008

Nyt stempel fra Orion Design


Rædsel og gru - igår eftermiddags røg vores TDC internetforbindelse og den kom først igen sent på aftenen :( Nå intet er jo så skidt, at det ikke er godt for noget - for det gav mig tid til, at få lavet et kort med det nye stempel, som Gurli fra Orion design sendte til mig den anden dag! Et super sødt brudepar! Jeg gik vist lidt amok i de punchede blomster :) "Tillykke" stemplet er også Orion, papiret er fra Netto og blomster båndet er vist nok købt i Panduro engang.


Sådan så Murphy ud da vi kom hjem fra dyrlægen den anden dag, men der er ingen grund til, at have ondt af ham!! Allerede kl. 21.30 om aftenen lå han på mit bord, midt i mine scrapsager og forsøgte som sædvanligt at hugge det hele. I dag har han tyraniseret mig siden kl. 6 i morges, så han er fuldstændig frisk igen!!
God weekend til alle og mange tak for alle jeres søde kommentarer!

torsdag, juni 12, 2008

Et hus som minialbum

Via en norsk blog faldt jeg over en super lækker blog! Det er en polsk pige og hun er godt nok dygtig! Hun har bla. lavet dette flotte hus
http://karolakraftuje.blogspot.com/2008/05/scrappy-blue-house.html som jeg jo bare måtte prøve at lifte! Det var altså ikke helt let, at tage nogle gode billeder af det og nu gider jeg ikke prøve mere!




Murphy klarede operationen fint i går og er allerede i gang med alle sine sædvanlige narrestreger! Hans ører ser ikke særligt kønne ud, de er helt sorte af tatoverings sværten og de har barberet hans fine lange øreduske af :( Jeg håber godt nok de vokser ud igen!

onsdag, juni 11, 2008

Murphy

Uh min lille missekat er hos dyrlægen i dag og når han kommer hjem er han ikke mere en han, men en "den"! Han er jo helt vild med at være ude, så det var på tide at få ham øremærket og så kunne vi jo ligeså godt få ordnet det andet sammen med. Det er helt underligt, at gå rundt herhjemme uden ham! Ingen skin angreb på mine fødder, når jeg går rundt i huset og jeg kan skrive på mit tastetur uden at skulle skubbe ham væk hele tiden. Der ligger ikke nogen og snorker i vindueskarmen (og skvatter ned, når han vender sig)......ih jeg savner ham allerede :)
Her er lige et par billeder af ham. Det ene er ude fra haven og det andet tog jeg den anden aften, da han havde hovedet helt nede i mit glas isvand! Skøre kræ!
Jeg har også shoppet lidt...en ny skæremaskine fra MM og en bøjelig lineal, som jeg længe har ønsket mig! Skæremaskinen har selvslibende kniv og skærer ikke med i en gummimåtte, som så mange andre skæremaskiner. Så mon ikke man kan spare nogle penge på det i det lange løb?Nu er jeg så spændt på om jeg bliver tilfreds med den, jeg har jo efterhånden afprøvet nogle stykker! Jeg har købt den hos http://www.scrapbookshop.de/shop/index.php



mandag, juni 09, 2008

Lige et enkelt kort mere


Hun er jo bare for sød, den lille jordbærpige fra hängler! God mandag!

Blog-candy

Hvis man linker til dette er man med i lodtrækningen om nogle fine præmier og hvem vil ikke gerne være det :)
Unik Hobby har fået sig et designer team med nogle super dygtige piger
så kig forbi Deres blogge og bliv inspireret.Rikke Næhr www.troll13.blogspot.com
Tanja Simonsen www.tanjas-hule.blogspot.com
Stinne Krog *S* www.homemadeby-stinne.blogspot.com
Dorte Nielsen www.dot-scrap.dk

fredag, juni 06, 2008

Et enkelt kort og en award


Et kort mere med mine nye hÄngler stempler og med det lækre papir fra Maja design! "Tillykke" er et Orion Design stempel

og så er det award tid igen!
Jeg har fået denne af Stine som skriver: Fordi du , selvom du er medlem af en mafia, er en hyggespreder-scrapper.
og af Godtesen som skriver: Du var med til at sætte mig igang oprindeligt, først med blomsterkortene og siden med min allerførste scrapside. Og siden har du igen og igen inspireret mig med de ting du laver, og vi har haft mange hyggelige og kreative timer i sommerhuse og hos dig.
1000 tak skal i have begge 2! Nu må jeg så lige tænke over hvem jeg skal sende den videre til!

torsdag, juni 05, 2008

Flere kort



Jeg laver stadig kort i stor stil.... :) og nyder det gode vejr!

mandag, juni 02, 2008

Kort




Jeg får ikke scrappet for tiden, men jeg får lavet en del kort, både med og uden stempler. Her er et med et af mine nye hÄngler stempler og et helt uden stempler! Papiret på det øverste er Maja Design, som Scrapbookfun snart får hjem og papiret på det nederste er noget, som jeg har haft liggende et par år. Sommerfuglen er fra KM klip og er sværtet med distress ink, teksten er fra en gammel bog uden for og bagside, jeg købte på et marked engang for et par kroner!