Taaadaaa! Så er jeg næsten kommet på plads i mit nye scraproom. Og sådan ser det ud. Der mangler kun nogle småting som ledninger, et par hylder mere og min opslagstavle. Jeg har kun grovsorteret mine ting, så der skal også lidt finpudsning og sikkert også noget omorganisering til hen ad vejen.
Jeg har længe manglet et sted jeg kan stå op og arbejde, så jeg købte et fritstående køkkenmodul i Ikea. Jeg købte også en ekstra bordplade, et skuffemodul og to ben og så blev der også et skrivebord, at sidde ved. Hylder, stænger og de sorte æsker er fra samme sted. Jeg ææælsker Ikea! Den høje smalle kommode havde jeg i forvejen og den er fra Trævarefabrikkernes udsalg.
Rumdeleren havde jeg også i forvejen. Det var ikke planen, at den skulle blive, men jeg kunne ikke have alt mit skrammel uden den! Men det er fint nok, for min bærbar og Craft Robo kan jo lige stå der og fylder så ikke på bordene.
På væggen lige inden for døren står min punchreol, som min mors søde kæreste har lavet til mig. Han er bare den bedste papfar i hele verden! Selvom jeg for et par år siden solgte en stor stak af mine punches, er den på mystisk vis ved at være fyldt op igen!
De indbyggede skabe er også fyldt til bristepunktet. Har har jeg bla. alt mit papir og mine scrapalbums.
I de store skuffer i køkkendisken har jeg sværte, embossingudstyr osv.
Og i den sidste af skufferne har jeg alle mine dies til Bigshotten.
I skrivebordsskufferne har jeg kuverter og poser til mine kort, umonterede stempler, limprodukter osv.
I den høje kommode har jeg de træmonterede stempler, som der ikke er plads til på gallerihylderne, mere sværte og en masse andet dims og værktøj.
Mine nestabilities dies har jeg hængt på kroge på stængerne over bordet.
Og til slut lige et billede af mit gamle scraproom, så i kan se forskellen på før og nu!
Køkkenmodul, skrivebord, hylder, stænger og kasser kostede den nette sum af 4262 kr! Jeg æææælsker Ikea!! Tak til min elskede snegl for pålægning af gulv, samling af møbler og ophængning af alle hylderne, du har bare været dygtig har du! Jeg er sikker på, at jeg bliver glad for mit nye værelse og jeg glæder mig til at komme igang med at være kreativ derinde!