lørdag, oktober 13, 2007

Sidste billeder fra ferien

Dette bliver de sidste billeder fra vores fantastiske ferie, jeg viser her på bloggen.....dvs. mange af dem bliver helt sikkert scrappet på et tidspunkt og så kommer de jo nok på igen :)


Sidste etape af turen havde vi bestemt skulle køres på Route 1 i Californien, den går langs med stillehavet og det er en fantastisk flot vej. For at komme derover skulle vi gennem nogle bjerge og vi havde fundet vejen på kortet og GPS'en. Hvad vi ikke lige kunne se, var at en del af vejen gik gennem en militærbase, så pludselig var der en bom og vagter på vejen (jeg turde ikke tage billeder af dem, så ærgerligt nok har jeg ingen). Vi kørte hen for, at spørge om det kunne lade sig gøre at køre igennem og det kunne det godt, dog med visse restriktioner. Vi skulle vise pas, kørekort og udlejningskontrakten på bilen og så fik vi udstedt en tilladelse, som skulle afleveres til vagten i den anden ende. Vi måtte ikke fotografere derinde og vi skulle holde os på vejen!

Et af de første glimt af Stillehavet.
Her kan man se hvor tæt vejen er på havet.
Smuk udsigt! Selvfølgelig skulle der soppes og selvfølgelig blev bukserne våde!
Solnedgang i Stillehavet!
God weekend til alle og tak fordi i kigger forbi min blog!

onsdag, oktober 10, 2007

Zion nationalpark

Min mor har efterlyst flere billeder fra vores ferie, så her kommer lige nogen fra Zion nationalpark, hvor vi er gået op til Emerald pools, som er nogle små søer og vandfald. Der var ikke meget vand i søerne, men lidt vandfald var der da! og selvfølgelig var der fantastisk smukt!




tirsdag, oktober 09, 2007

Super convention

Min weekend startede superhyggeligt allerede fredag med besøg af Majer og Diana. Vi fik ikke lavet så meget, men vi fik snakket og grinet og havde det hyggeligt. Håber snart de gør turen herover igen og gerne flere dage denne gang. Lørdag tog vi så til Ryslinge og det var jo som altid super hyggeligt. Jeg fik ikke lavet noget som sædvanligt, men jeg fik snakket en hel del :) Heldigvis holdt stemmen, men søndag var den væk og jeg har faktisk ligget i sengen lige siden, men pyt det var det værd og nu er jeg oppe igen og klart til tirsdags scrap. Da jeg ikke har fået lavet noget, kan jeg jo så vise det som jeg fik med i det nye blad - My scrap corner 3 kort (det ene kom de desværre til at skrive Sofies navn under, men det er altså mig som har lavet det!) og 1 lillebitte billede af et af mine layouts, som jeg jo så kan vise i stor størrelse her! Stempel fra Orion Design
Stempel fra Alota rubberstamps
Stempel fra Magnolia
Mine svigerforældre.







torsdag, oktober 04, 2007

Bryce canyon

I Bryce canyon var der nogle fantastisk smukke klipper, her er lidt billeder derfra.


I morgen får jeg fint besøg af et par skjønne Kjøvenhavnere (Majer og Diana), det glæder jeg mig helt vildt til, jeg er sikker på at vi får en hyggelig fredag og lørdag skal vi jo så til convention i Ryslinge og det glæder jeg mig også meget til. Jeg har været med hver gang, det har været afholdt, siden den første for 2 år siden!

onsdag, oktober 03, 2007

Ravn og Ravn

I Bryce canyon så vi ravne, det var lidt sjovt, for det er jo det vi hedder til efternavn. Her er en anden Ravn, fanget i et eftertænksomt øjeblik i Las Vegas!

mandag, oktober 01, 2007

Bamsebjørne og et kort med mine nye Prisma penne

Vi var så heldige, at se bjørne hele 2 gange på vores tur! Første gang var i Yosemite, hvor bilen foran os var stoppet op for dem, desværre holdt der også en ranger på den anden side af vejen, så vi blev hurtigt gennet videre. Billederne er ikke gode, for det er jo noget med at hive kameraet frem og bare skyde løs gennem bilruden, før de er væk igen, der er ikke tid til at tænke på zoom, indstilling og baggrund :) men hvis man ser godt efter, kan man nok se at det sorte i midten af billedet er bamser! Næste gang var i Sequoia, hvor der lige pludselig gik en bjørnemor med 3 unger over vejen lige foran os ca. 50 meter fremme. Jeg synes godt, at Stig kunne have kørt lidt tættere på, men det er jo vilde dyr og det skal man selvfølgelig respektere! Den 3 unge er oppe under træet til højre!
Og så har jeg lige afprøvet mine nye Prisma penne, de er vildt lækre at male med, de giver en helt anden farve end både akvarel og distress ink, så dem er jeg glad for at jeg købte...nu har jeg bare et problem....det er ikke nok med de 48 farver der var i æsken! Man kan heldigvis købe dem enkeltvis, så nu skal jeg bare have fundet en internet butik, som sender til DK!

søndag, september 30, 2007

Wyoming og Colorado

På vores tur var vi lige meget kort omkring Wyoming, hvor jeg tog dette billede af en sø.
Vi kom også ind i Colorado på en meget stejl og smal bjergvej. Man kan nok se på skiltet, at det er laaaangt ude på landet! Der havde været voldsomt regnvejr et par dage før og vi mødte en af de lokale, som advarede os mod vejen, men vi er jo ikke nogle kyllinger, så vi kørte derind alligevel! Stig mente nok, at vores RAW4 kunne klare det, vejen var jo tørret op igen og ellers kunne vi jo altid vende om! Det gik da også fint, men jeg synes godt nok det var lidt for spændende, der var nogle ret dybe hjulspor og flere steder man kunne se der havde været skred!


Vi kørte på den vej, man kan se sno sig her på billedet, det viser dog ikke hvor dårlig stand den var i og hvor stejlt den rent faktisk var!

lørdag, september 29, 2007

Scrapindkøb i USA

Disse billeder er mildest talt elendige, men jeg synes lige de skal med alligevel :) Jeg havde inden jeg tog hjemmefra fundet nogle adresser på scrapbutikker i Salt Lake City, som jeg ville besøge. Det gik ikke alt for godt! Den første på min liste var der slet ikke, der var en butik med western udstyr på adressen! Så ind i bilen igen og videre til den næste i den anden ende af byen, som skulle være en outlet store..........vi fandt den også, men den havde lige lukket permanent..........se mit ansigts udtryk, da jeg så skiltet haha!

Jeg fandt en telefonboks med en tlf. bog i nærheden, slog op i den for at se om der skulle være andre butikker i området (Stig mente ikke det var nødvendigt at tage den bærbare computer med, hvilket han kom til at fortryde flere gange, den ville bla. have været rigtig god at ha' i denne situation!) Nå men der var en Michaels lige i nærheden, de har ikke det bedste udvalg af scrapsager, men det var da bedre end ingenting, så vi kørte derhen og jeg shoppede da også lidt. Da jeg stod og kiggede på sagerne, kom jeg i snak med en dame, som kunne fortælle, at der faktisk lå en scrapbutik i nærheden og vi susede derhen. Se min glæde, da jeg så, at det var en rigtig scrapbutik og at de rent faktisk også havde åbent næste dag!! Det var blevet aften, så vi fandt et motel i nærheden og næste formiddag tog vi derhen!

Her er jeg inde i butikken og ligner en glad julegris, man kan ikke se hvor stor den var på billedet, men den var pænt stor. De havde nu ikke ret meget, som jeg ikke har set før, men de havde en del QK på tilbud! jeg købte bla. et alfabet for $40 + en masse andre ting!
Her er så alle mine indkøb! Jeg ville gerne have været i flere butikker, men synes ikke jeg ville være bekendt over for Stig, som havde været så sød og tålmodig at bruge mere tid på det og rent faktisk mangler jeg jo heller ikke noget!





fredag, september 28, 2007

Hjemme igen

Så er jeg tilbage efter en pragtfuld tur, vi har set så meget flot og oplevet en masse, vi har kørt næsten 5000 km, men det har alligevel ikke føltes som om vi sad i bilen hele tiden. Vi har set bjørne, 4 naturparker, bjerge, ørkener, solnedgang i stillehavet, casinoer i Las Vegas, et par scrap butikker + meget mere. Jeg er rimelig kvæstet i dag, men her er et par billeder af noget af den smukke natur! Fortsættelse følger i nærmeste fremtid! Imens jeg har været væk er besøgstallet her på bloggen nået op på over 10 000, det synes jeg er ret imponerende på de 10 mdr. jeg har blogget og jeg er så glad for, at så mange gider kigge forbi og også smide en kommentar i ny og næ. Geyser i Napa vally

Yosimite nationalpark

onsdag, september 12, 2007

BOM og ferie!


Så blev jeg endelig færdig med mit 3. BOM layout. Jeg ville have lavet det i lørdags på scrap-a-mania, men det var alt for hyggeligt at snakke og shoppe, så det blev ikke til noget! Faktisk fik jeg overhovedet ikke lavet noget derovre, men jeg hyggede mig helt vildt ! Tak for godt selskab til alle jer, som jeg nåede at få snakket med og til mine medpasagerer i bilen. Det var en rigtig dejlig dag! Jeg har brugt noget af det papir jeg fik i min goodie bag (blomsterne)

I morgen rejser jeg på ferie til USA! Vi skal flyve til San francisco og lejer så en bil og kører rundt i 13 dage! Nøj hvor jeg glæder mig! Her gik jeg og regnede med, at vi skulle på afbuds charter ferie til måske Grækenland eller (gys) tyrkiet og så overraskede min dejlige mand mig med en tur til USA i stedet for. Så der bliver nok lidt stille her på bloggen de næste par uger!

fredag, september 07, 2007

Scrap-a-mania

Jubiiii i morgen skal jeg til Scrap-a-mania i Ringsted, det glæder jeg mig helt vildt til. En hel dag sammen med glade ligesindede og masser af shopping muligheder, kan man ønske sig noget bedre? Eneste minus er at jeg skal frygtelig tidligt op og det er man jo ikke så glad for, når man er vaskeægte natteravn!
Jeg genbruger det navneskilt jeg lavede da vi skulle til Sverige, synes ikke lige jeg har haft tid til at lave et nyt, men det går nok!

onsdag, september 05, 2007

BOM - bogen om mig

Så er det næste bidrag til min BOM lavet, det ligger også på SWE bloggen :) Opgaven lød på, at tegne et selvportræt! Jeg KAN IKKE tegne, så jeg blev nødt til at finde på noget kreativt! Derfor tog jeg et billede og lavede om til en tegning i photoshop! Bogstaverne og de små rammer er et sizzix alfabet, derudover har jeg brugt zigzag bånd, lidt knapper, en sort tusch og selvfølgelig bazzill karton!

mandag, september 03, 2007

Bøger sælges - SOLGT



Der skal jo lige gøres plads til lidt nyt og derfor vil jeg gerne sælge:
SlideMount Mania hæfte med mange ideer til slidemounts, 145 ideer + 43 vellum images + 44 overlay images. Ny pris 129 - sælges for 100 kr -SOLGT

Slide mount mania plastik skabelon med mønstre til slide mounts - tags - kuverter og bæltespænder. Ny pris 55- sælges for 40 kr -SOLGT

Creating Keepsakes bog "Scrapbook tips & techniques" over 700 scrapsider og ideer. Sælges for 175 kr SOLGT

My creative companion 2 (Bog i samme stil som Love your hand writing) der medføler en lineal og sider til at tegne sine skitser på og nogle små postit notes. sælges for 200 kr SOLGT
Alt fremstår som nyt! .... Kan medbringes til SAM eller convention ellers betaler du portoen!

LO med orion design stempler

For ca. 14 dage siden var en af udfordringerne på SWE bloggen, at bruge sine figur stempler på et LO. Jeg lavede dette med Gurlis søde vinterbørn, nu ligger det på Swe bloggen og jeg kan så også vise det her. Det er endnu et LO til mit "never ending" USA album :)
Jeg har brugt hvid Bazill - BG papir - Bazzill chipboard bogstaver malet med guldfarve og dekoreret med halvperler - sort Zig tusch og ikke mindst Orion design stempler farvelagt med distress ink.


lørdag, september 01, 2007

fredag, august 31, 2007

Et par kort

Jeg satte mig igår med de bedste intentioner om at lave et kort til Dianas skitse udfordring på Scrap shop, men det endte altså med 2 helt andre kort.

Papiret på det øverste er noget af det nye lækre Cloud9 design som scrapbookfun har fået hjem. Stemplet med drengen er fra Magnolia, frøen er et stempel jeg engang har fået og jeg ved desværre ikke hvor det er fra! Bogstaver, krog og orm er QK dies og fiske skeletet er en punch.

Teksten på det nederste kort har jeg set et eller andet sted, men kan altså ikke huske hvor?? Jeg har brugt Daisy D papir, Magnolia stempel, prima blomster, QK bogstaver, forto hjørner og swirls, sorte brads og punchede cirkler. Tillykke er et tekststempel fra Orion Design!


torsdag, august 30, 2007

Vores biler i USA

Endnu en side til mit USA album, denne gang er det med vores biler. Jeg har brugt noget af det nye BG mellow, som jo passer fint til efterårs træerne på billederne. Derudover Bazzill,
chipboard bogstaver, knapper, floss og en nummerplade i metal...sat fast med mini screw brads.

tirsdag, august 28, 2007

BOM - bogen om mig

Der kører så mange udfordringer rundt omkring på diverse blogs og fora og jeg ville så gerne være med på dem alle, men må nok begrænse mig lidt! En af dem jeg har valgt at hoppe med på, er på min yndlingsblog Swescrapbook De kører en BOM - bogen om mig -som de kalder Projekt Hemligheter. Den startede sidste uge og nu kan jeg vise mit bidrag, som også ligger på SWEbloggen! Jeg har brugt hvid Bazzill og Crate papir. Bogstaverne er tegnede på fotokarton efter Bazzill chipboards, klippet ud og malet med akvarel. De små hjerter er klippet ud af et ark papir fra Heidi Grace og er noget af alt det lækre nye papir som Scrapbookfun har fået hjem! Derudover har jeg brugt lidt knapper syet på med scrappers floss og en stump bånd sat på med clips. Teksten og skyttetegnet er lavet med hjemmelavede rubons.....man printer spejlvendt på den blanke side af en overhead transperant og gnider det over på sit LO (virker ikke med alle printere har jeg erfaret, tror den skal bruge blæk som ikke er vandfast, som min HP gør)


Denne uges opgave indebærer, at man skal tegne et selvportræt, men de har været så søde at skrive, at man godt må dække det med et billede af sig selv....tak for det, for tegne kan jeg altså ikke, hvor gerne jeg end vil - mit tegne talent gik vist nok i stå, da jeg var ca. 5 år! Nå jeg må jo se hvad jeg kan finde på!

mandag, august 27, 2007

Mit æbletræ

Der er vildt mange æbler på mit æbletræ i år. De er ikke ret store for der er ikke blevet tyndet ud i dem, men de smager dejligt. Jeg tog dette billede til Scrap shops foto konkurrence, men det kom vist ikke med, det ligger i alt fald ikke på siden hvor alle de andre bidrag er.
Nå pyt jeg kan jo vise det her og det havde helt sikkert ikke vundet alligevel! Jeg er jo ikke nogen mesterfotograf og har ikke en dyt forstand på det med komposition, skarphed og hvad det ellers hedder, men jeg synes egentlig at det er et meget pænt billede! Jeg skal til fotoforedrag med Jørgen Bresson den 8. september på Scrap-a-mania, det glæder jeg mig meget til, håber jeg kan lære lidt der.

lørdag, august 25, 2007

Vores hjem i USA

Jeg har besluttet mig for, at nu skal mit USA album til at være færdigt! Det er snart 2 år siden jeg startede på det, så det må være på tide! Så de sidste par layouts jeg har lavet, er med billeder derfra, bla. dette DT layout jeg har lavet til Scrapbookfun

Papiret er BG Infuse og Imagination projects. Bogstaverne er hjemmelavede chipboards, standset ud med et sizzix alfabet og malet med akryl, som jeg også har brugt under billederne. Rammerne er også en sizzix die og de små pileagtige tingester er en QK die. Fuglen er et stempel, jeg har købt for en 5'er i Panduro, engang for længe siden!

søndag, august 19, 2007

Kort!

Jeg har ikke lavet så meget her i weekenden, men et enkelt og hurtigt kort er det da blevet til + et LO, som jeg ikke kan vise endnu.
Kat og tekst er stempler fra Penny Black, blomsten er et stempel fra Orion design og bladene er QK dies.

lørdag, august 18, 2007

Endnu en award!


Der er da vist helt gået mode i det med at uddele awards på de forskellige blogs. Denne gang er det min søde brasilianske veninde Marcia , som har sendt mig en "Nice matters award". Thank you so much Marcia my dear friend, you are always so kind and even though I'm too lazy to translate my blog into english so you can understand what I write, you are always so kind to stop by and leave a comment for me. I appreciate it very much!
Hvis jeg har forstået det rigtigt kan denne award tildeles folk som er flinke til at kommentere, så det vil jeg vælge at gøre. Jeg sætter stor pris på alle jeres kommentarer, jeg bliver simpelthen så glad, når jeg kigger herind og ser at nogen har gidet kigge på det jeg laver og skrive en lille hilsen til mig.
Det er meningen man skal sende den videre til 5 personer, så jeg har valgt at sende den til
uh det var svært at vælge nogen ud, for jeg får jo så mange søde kommentarer, jeg kunne sagtens have sendt den til 5 eller 10 flere! men måske sender en af de 5 den videre til jer :)
God weekend til alle!

fredag, august 17, 2007

Rockin' girl blogger award


Jeg er blevet "tagged" af Lone og har fået en Rockin' Girl Blogger award! 1000 tak for det søde Lone!

Jeg vil gerne give den videre til Majer fordi hun laver de mest fantastisk flotte ting, både scrapbooking og nu også kort!
og til Diana fordi det er så dejligt at se, at hun er kommet igang med at scrappe og blogge igen!

tirsdag, august 14, 2007

Spændende blog

Marianne/MH72 har lavet en blog, som helt sikkert er et besøg værd! Hun prioriterer teksten meget højt på sine layouts (og punker altid os andre for at skrive noget mere!) Her er linket http://ordetpaabordet.blogspot.com/ den skal nok blive spændende at følge!
Det fik mig til, at tænke på at vi allesammen har forskellige indgangs vinkler til det med at scrappe. For nogle er billederne det vigtigste, for andre er det selve det at sætte sig ned og lave noget kreativt (måske især tidligere og nuværende kortmagere?) og så er der andre igen, som synes teksten er det allervigtigste at få med. Der er selvfølgelig også nogen, som synes lidt af det hele er vigtigt og måske er det der jeg er? Jeg har egentlig aldrig tænkt dybere over hvorfor jeg scrapper, men jeg tror at for mig er det nok primært det med at sætte sig ned og lave noget andet end kort. Det var det ialtfald i starten, men jeg kan mærke, at der som tiden går, kommer en hel del andet med i det..... Jeg lærer noget fx. ofte noget nyt om mig selv i processen med at få skrevet noget på mine layouts. Jeg er blevet bedre til at fotografere (let nok, for det gjorde jeg slet ikke før og jeg har stadig meget at lære om det også!) og jeg har bla. også et ønske om at Mads (og evt. børnebørn) engang vil synes det er spændende, at se det jeg har lavet og vil blive glade for at der også er skrevet noget ved billederne....om ikke andet vil jeg nok selv have stor glæde af det jeg har lavet, når jeg engang om mange år sidder på plejehjemmet og bladrer i mine scrapbøger! Men Marianne, på en eller anden måde har du nok alligevel haft en vis indflydelse med alt dit snak om tekst! ikke at jeg fra nu af vil have en masse tekst på alle mine layouts!..... jeg vil nok ikke ændre så meget på det jeg allerede gør med en god blanding af det hele og mange forskellige ting, men jeg har altid dig i baghovedet når jeg laver noget med tekst :)
Nå alt det her filosoferen var vist en overspringshandling, jeg skulle egentlig i gang med støvsugeren!

mandag, august 13, 2007

Pralebog

Begge mine svigerforældre er blevet 70 i år og for nylig holdt de 140 års fødselsdag. Jeg havde lavet et pralealbum til dem med alle deres fælles børnebørn. Jeg fik forældrene til, at vælge nogle billeder ud og skrive lidt om deres børn (så de var også med til at lave det) og så samlede jeg det hele i et 8x8 album med 20 sider. Jeg holdt alle siderne i samme stil, med ensfarvet karton, en bred remse mønsterpapir og brugte den samme font gennem hele albummet for at samle det lidt. Farverne på karton og mønsterpapir blev valgt ud fra billederne og var meget forskellige, men pga. ovenstående virkede det ikke rodet! Jeg har ikke taget billeder af hele albummet, men her kommer nogle sider. Jeg behøver vel ikke, at sige, at de blev jublende glade for det :)

Albummet udenpå (beklager den dårlige billedkvalitet) Første side



lørdag, august 11, 2007

Endnu et LO

Bogstaverne er chipboard fra Bazzill, som jeg har malet med akvarel og tegnet en ramme om med sort tush, de har en dejlig mat overflade som nemt tager imod sværte, maling og altså også akvarel. Stemplerne er Autumn leaves. Den store figur med fuglen og grenen er en chipboard, som jeg har fået af Gurli fra Orion Design.

fredag, august 10, 2007

Endelig!

Jeg har omsider fået installeret nogle programmer på min nye pc, så nu kan jeg igen tage billeder ud af kameraet og fotobehandle dem og få lagt noget af det jeg har lavet herind på bloggen!

Dette LO er lavet til Scrapbookfun og de fleste materialer fås der. Karton fra DCWV, papiret er fra Karen Foster og de små flyvende tingester er klippet ud af et ark også fra Karen Foster. Jeg har desuden brugt en lille stump chatterbox fra restekassen (det med striberne) Gost shape pil (som jeg har stemplet med poteaftryk) og journaling stempler er ligeledes fra Scrapbookfun. Overskriften er skåret ud på min robo, farvelagt med akvarel blyanter og optegnet med sort Zig tush. Den sorte runde ring på billedet er lavet med en QK cookie cutter die. Billederne er taget på Ellemandsbjerget ude på Helgenæs og poteaftrykket var kæmpestort, så jeg er helt sikker på, at der er løver derude!! :)


fredag, august 03, 2007

jubiiii ny pc!

Jeg har bøvlet med min gamle pc i mere end 1 år......der har været 117 ting i vejen med den og endelig har Stig fået ondt af mig (eller også blev han træt af at høre på mit brok!) Så her den anden dag kom han hjem med en helt ny pc til mig, med fladskærm og det hele. Så nu er jeg rigtig glad, jeg mangler stadig at få installleret alle mine programmer, få lagt mine billeder ind osv. men tænk at sidde ved en pc, som ikke skal genstartes 25 gange om dagen og som ikke fryser fast midt i en mail eller samtale på msn, som ikke lige pludselig lugter og er meget varm, fordi blæseren til strømforsyningen står af......ja jeg kunne blive ved!