mandag, december 31, 2007

Den sidste dag i året

Godt nytår! Så blev det den sidste dag i 2007 og i morgen skriver vi 2008! Jeg plejer aldrig at overholde mine nytårsforsætter, så i år vil jeg overhovedet ikke ændre på en eneste af mine dårlige vaner!! Det er mit nytårsforsæt! Tak for året, som er gået og tak for alle jeres besøg her på bloggen og ikke mindst alle de søde kommentarer!

søndag, december 30, 2007

30. december

I dag har jeg af-julet...dvs. lyskæderne har fået lov at blive hængende lidt endnu, det er jo så hyggeligt med dem her i den mørke tid! Og så har jeg tømt min bogreol i soveværelset, for min halskæde var smuttet en tur ned bagved den for at hilse på alt støvet og den er for tung at skubbe med alle bøgerne i!! Hold da op der var meget støv, det er en rigtig dum ide at have bøger i soveværelset, godt vi ikke har astma!! Jeg glæder mig til vi får sat kælderen i stand, så kan de flytte derned! Jeg har rigtig mange bøger og dem i soveværelset er bare dem, som der ikke er plads til i stuen!! Jeg fik dog kasseret nogle få, bla. Lademanns leksikon, som jo fylder temmelig meget.... det bruger vi jo aldrig mere, for man kan jo slå alting op på nettet nu om dage! Jeg kan dog ikke skille mig af med de fleste af mine bøger, selvom jeg jo har læst dem og så må man jo bakse med støvet en gang i mellem, selvom rengøring absolut ikke hører til min yndlingsbeskæftigelse!!

Jeg får jo ikke rigtig scrappet noget for tiden, men kom lige i tanke om et gammelt LO, som jeg ikke har vist før, så det kan jeg jo vise nu. Jeg har lige forstørret teksten, da den jo er ret væsentlig!


lørdag, december 29, 2007

En ræv i haven og nogen har ikke været særligt søde i år!

Så var der lige en lille pause i min december føljeton! Jeg har ikke fået lavet hverken kort eller scrap, men det bliver vel hverdag igen engang, så jeg kan få tid til det! I går var vi til en smadder hyggelig brunch hos Stigs bror og det trak ud, så vi var ikke hjemme igen før kl. 21! Da jeg stod i terassedøren og fik min godnat smøg kl. "lidt sent", fik jeg selskab af en ræv! Den spankulerede overlegent hen over min græsplæne og værdigede mig ikke et blik! Vi har før set og hørt den, især når naboen har haft en pose affald til at stå ved siden af skraldspanden, men det er første gang jeg har set den inde i min have! Det er lidt underligt, den sådan holder til i et parcelhus kvarter, men den synes vel det er et godt sted at bo?
I dag har Stig fødselsdag og fordi han ikke har været særlig sød (bare se vejret!) tog vi ud i storcenteret og Bilka og fik købt ind til nytårsaften....en rigtig god straf, selv om det jo også går ud over mig.............hold da op, der var mange mennesker! Hvis jeg synes det var slemt før jul, så var det da helt vildt nu! Nå det gik nu fint nok, jeg var kun ved at eksplodere et par gange og jeg blev slet ikke sur på fødselsdagsbarnet! I aften får vi gæster, så jeg må vel hellere se om der skulle være et eller andet i fryseren! God lørdag aften til alle, som kigger her forbi!

onsdag, december 26, 2007

26. december

I dag har jeg lavet absolut ingenting! Ikke noget fornuftigt altså, men jeg har hygget mig og slappet af og det trængte jeg nok til! Ikke engang en travetur blev det til! Her til aften satte jeg mig og lavede et par kort og her er et enkelt af dem! Stemplet er fra Artimpressions, QK bogstaver og indextab, papiret er blush fra BG, blomst og karton er fra bazzill.
Vil prøve at tage mig sammen til en blogrunde i morgen og få lagt nogle kommentarer til alle jer, som er så søde til at kommentere her! Glædelig 2. juledag....det der er tilbage af den!

tirsdag, december 25, 2007

25. december

Så blev det 1. juledag og nu er jeg jo så godt i gang med at blogge hver dag, så her er endnu et indlæg! Vi havde som altid en rigtig hyggelig juleaften og jeg fik nogle skønne gaver og ikke en eneste, som skal byttes!......2 pæne bluser - en transistor med cd-afspiller til mit scrapværelse, så nu kan jeg høre radio og lydbøger, når jeg scrapper - en QK taske og Bazzill blomster - og af Charlotte fra Scrapbookfun, fik jeg en kæmpe stak Bazzill karton i alle mulige forskellige farver, vildt skøn julegave for en Bazzilloman :) I eftermiddag skal vi ind til mine svigerforældre til julefrokost, så kommer man jo nok igen til, at æde sig en pukkel til!! Måske skulle jeg se om jeg kan lokke Stig med på en god travetur i morgen, så man måske kan få forbrændt nogle af alle de kalorier igen?
Her er et billede af mit julebord, som det så ud i år - de runde gulddækkeservietter og de små guldengle er fast inventar på mit julebord!
Glædelig 1. juledag til alle, som måtte lægge vejen her forbi!

mandag, december 24, 2007

24. december

Så blev det den 24 og i aften går det løs med masser af god mad, slik og julegaver...ih jeg glæder mig, det bliver man vel aldrig for gammel til! :)
Rigtig glædelig jul til alle og tak fordi i har fulgt med her i min nedtælling til jul. Det har været sjovt at følge med hos de af jer, som også har været med på Charlies udfordring om at blogge hver dag i december!
Min store guldengel, som min familie elsker at hade, jeg synes hun er sød og jeg lavede faktisk et LO med hende sidste år, så det viser jeg lige igen :)




søndag, december 23, 2007

23. december

Nu er det dagen før og bortset fra lidt småtterier, såsom at pille kartofler og sætte et par pakkemærker på, er jeg helt færdig med alle forberedelserne. Jeg fik en meget glædelig overraskelse i eftermiddags! Min dejlige søn kom hjem og sagde "hva' så mutter, skal vi se at få pyntet det træ!" Jeg havde slet ikke spurgt ham om han ville være med, for det troede jeg ikke han gad! Der kan man bare se, man skal ikke tage alting for givet! Det var bare så hyggeligt og vi fik også lige en gang æbleskiver og en god snak. Han lovede også at komme tidligt i morgen eftermiddag, så nu behøver jeg slet ingen julegaver........øh..... jo måske alligevel hihi! Her er lige et billede fra i eftermiddags, desværre blev de uskarpe alle dem jeg tog! Ved ikke lige hvad der gik galt?
Rigtig glædelig lillejuleaften til alle!

lørdag, december 22, 2007

22. december

Så fik jeg lige tid til dagens indlæg!

Det perfekte juletræ!................ja det blev det jo så ikke til i år!! Vi har ellers brugt en del tid på at jagte rundt efter det, men til sidst blev jeg træt og så skulle det bare være NU, at vi fandt et træ! Nå pyt, en masse pynt og lys hjælper vel på det og desuden skal det jo ud igen inden nytår! Vi fik da vores hyggelige travetur i skoven (granplantagen) og vores årlige diskussion om hvad der er et pænt træ! Bagefter tog vi hjem og fik gløgg og æbleskiver og en lille "morfar" foran fjerneren. Så var det juledepressionerne/rædslerne som stod for tur, de blev lavet og dem får i ikke at se! Nu mangler jeg bare, at pakke de sidste gaver ind, pynte juletræet, vise Stig hvor støvsugeren står og så er jeg klar til at holde jul!


Jeg vil også lige vise jer det fine julekort, som scrappemafiaen har fået fra fra vores kjøvenhavnske "hangouts/wannabees" Majer og Diana. Det er så flot et kort og det var utroligt sødt af jer, det blev vi alle meget glade for. Jeg er sikker på at det er Majer, som er mesteren bag kortet og det skal helt sikkert liftes til næste års julekort! Tak igen i skønne tøser!
Glædelig 22. december til alle!

fredag, december 21, 2007

21. december

Et lille hurtigt indlæg bliver det vist kun til i dag, jeg har travlt med at få de sidste ting færdige. Jeg faldt over en side med flettede hjerter, hvis nogen skulle få lyst til, at lave sådan nogle, der er masser af skabeloner! http://www.haabet.dk/users/julehjerter/index.html det kan jo være der sidder nogen, som har været lidt bedre end mig til at blive færdige til jul og nu bare sidder og keder sig :)
Glædelig 21 december!

torsdag, december 20, 2007

20. december

Jeg havde egentlig 117 andre ting jeg skulle have lavet, men jeg måtte først lige færdiggøre det LO jeg startede på i tirsdags. Billederne er 20 år gamle og fra den første jul, som Mads rigtig forstod. Papiret er Reminisce og BG periphery, som jeg har klippet med mønstersaks og brugt til bogstaver skåret ud på min robo (fonten hedder fontdinnerdotcom), brune brads fra papirmuseet, bånd - det brune zigzag bånd var i en af mine pakker tirsdag aften og Bazzill broderigarn (som scrapbookfun lige har fået hjem i farver, som passer til bazzill papiret)
Glædelig 20. december til alle

onsdag, december 19, 2007

19. december

Vi havde en rigtig hyggelig aften i går, med guf, gløgg, æbleskiver og pakkespil! Susanne og jeg satte os til, at scrappe igen efter at de andre var taget hjem og kom først i seng ved 1.30 tiden! Trods det, blev jeg alligevel ikke færdig med det LO, jeg begyndte på tidligere på aftenen!
I dag har vi så været på papirmuseet og powershoppe, det var også rigtigt hyggeligt! Jeg købte bla. 2 hollandske scrapbøger, 2 hollandske blade, en masse brads og nogle æsker, en notesbog og en kalender, som skal alteres! Her er et par stemningsbilleder fra vores hyggeaften
Stig fik lov til at være med til at spise æbleskiver og drikke gløgg, men pakkespillet takkede han pænt nej til :) Han mente vist ikke, at der var noget i pakkerne han kunne bruge!!Karin forsøgte at gemme sine pakker, så vi ikke skulle opdage dem og hugge dem fra hende igen!
Læg lige mærke til hvordan jeg forsøger at holde fast i mine pakker! hihi
Glædelig 19. december!

tirsdag, december 18, 2007

18. december

Det bliver et hurtigt indlæg i dag, for jeg har været barnepige for naboens lille Noah på 2 år hele dagen. Jeg har simpelthen bare nydt det, børn i den alder er jo herlige og selvom han var lidt småsløj med dårlig mave og hoste, har han bare været sød og sjov hele dagen! Man får selvfølgelig nogle sandheder! ....bla. "Du har tykke mave!" ....nå ja, det har jeg jo også!.. lol
I aften kommer scrappemafiaen og så skal vi have gløgg og æbleskiver og spille pakkespil, det skal nok blive hyggeligt! Susanne bliver her og sover og så skal vi en tur på papirmuseet i morgen. Så jeg når ikke lige min blogrundfart før i morgen aften, men så tager jeg også revanche! og forhåbentlig har jeg også noget at vise i morgen....om ikke andet så nogle billeder af pakkespillende, æbleskivespisende og gløggsjove scrappequinder! Glædelig 18. december

mandag, december 17, 2007

17. december

Jeg startede i fredags med, at rydde op på mit scrap værelse! Der var efterhånden blevet så rodet og ufremkommeligt, at det ikke var hyggeligt at sidde derinde! Det har fået den helt store tur og nu er jeg endelig færdig og kan holde ud at være derinde igen.......gad vide hvor længe det så holder denne gang, før der er kaos derinde igen?? Jeg mangler kun min høje kommode med bla. stempler, men den må vist vente til efter jul! Jeg har endnu ikke fået lavet juledepressioner eller juleforskrækkelser eller hvad man nu skal kalde det jeg plejer at frembringe med en klump ler, lidt gran og et par lys!! Jeg har heller ikke fået skrevet julekortene eller pakket gaver ind.......men der er jo god tid ;)

Jeg håber mine julegaver er lidt mere velvalgte end denne hihi! Glædelig 17. december og tak til alle jer, som stadig hænger på denne jule marathon!

søndag, december 16, 2007

16. december

Hihi gad vide om vi får et juletræ i år? Vi plejer selv, at køre ud og fælde et, men i år havde Stig set, at man kunne få et i Bauhaus for 149 kr, som man så fik igen på et tilgodebevis = gratis juletræ! Så jyder, som vi jo er, den ene af os rigtigt meget....spændte vi traileren efter bilen (sagde jo vi er jyder!) og kørte til Bauhaus i Kolding! Hmmmm, kønne var de ikke de træer og ingen af dem fandt nåde for mit kritiske blik - gratis eller ej! Så vi kørte igen og blev enige om, at vi da kunne kigge hos vores lokale juletræs sælger og se hvad han havde! Han havde da også ca. 4 juletræer, at vælge imellem, men vi måtte da gerne gå ud og selv fælde et! Jo tak, nu er det jo pi... koldt idag og vi var ikke rigtigt klædt på til skovtur, så det opgav vi og kørte hjem igen! Klokken er nu blevet for meget til, at vi kan nå, at klæde os lidt bedre på og køre igen, før det bliver mørkt, så i dag blev det ikke til noget træ!!! Næste chance for at finde et i dagslys, bliver på lørdag den 22............... det skal nok blive sjovt! Jeg foretrækker nu altså også, at vi selv fælder det, for med den rigtige påklædning, er sådan en skovtur jo noget så hyggelig! Kryds lige fingre for, at det ikke står ned i stænger på lørdag! God 3. søndag i advent til alle!

lørdag, december 15, 2007

15. december

Holder hekse jul? Tjaaa! hvem har sagt, at det kun er nisser, snemænd, mus, bamser og engle, som holder jul? Hekse gør vel også! For nogle år siden, lavede jeg temmelig mange af disse små hekse og selvfølgelig også nogle julehekse. Her er et billede forfra og bagfra, de hænger i mit stuevindue og af en eller anden grund, vender de næsten altid bagdelen til :)
Glædelig 15. december!

fredag, december 14, 2007

14. december

Julepynt hele året? Ja på min troldegren, har der været jul hele året. Jeg har aldrig fået taget pynten fra sidste år ned....ikke fordi jeg er doven (hehe hvem prøver jeg at narre!) men jeg synes det var så diskret, det jeg havde hængt på, at det godt måtte blive der og jeg havde ikke lige noget andet, som jeg havde lyst til at hænge på den i stedet for. Valnødderne har min mor sprayet med guldmaling og stjernerne har jeg selv lavet. Jeg har brugt nogle laser udskårne stjerner fra Karen Marie Klip, som jeg har embosset med "fine detail guld embossing pulver" og sat en lille halvperle i midten på begge sider. Billederne er ikke så gode, for grenen er svær at fotografere...den bevæger sig jo hver gang jeg jeg trækker vejret!! (mit nytårs forsæt er, at sætte mig ordentlig ind i funktionerne på mit kamera og så få øvet mig meget mere i at tage nogle bedre billeder!!!!) Jeg kan se, nu jeg kom tæt på, at edderkopperne også godt kan li' min gren ;) Glædelig 14. december til jer alle!


torsdag, december 13, 2007

13. december

Vi havde en hyggeligt fødselsdag for min lille musling i går, selvfølgelig her hjemme hos mor!.. Han bor meget småt og har ikke rigtig plads til gæster....så er han jo også fri for at rydde op før de kommer og vaske op når de er gået ;) Han så indlægget i går og siger tak for alle hilsenerne :)

En af de ting jeg husker bedst fra min barndoms jul er kravlenisserne! Jeg var ret vild med dem, da jeg var lille og klippede rigtig mange ud og de hang alle vegne! I dag har jeg ikke en eneste tilbage og har faktisk heller ikke lyst til at have dem hængende! Sjovt som man kan ændre sig! Jeg faldt lige over et link med nogen man kan printe ud http://www.kravlenisser.1go.dk/ hvis nogen af jer med børn skulle være interesseret, man kan også printe dem ud til at farvelægge selv!


På lørdag skal jeg til 50 års fødselsdag hos en af naboerne (regner ikke med hun kigger her!) og jeg har lavet et kort med en af de skjønne quinder fra Artimpressions. Bogstaverne er skåret ud på min robo og motivet er farvelagt med Prisma penne!
Glædelig 13. december

onsdag, december 12, 2007

12. december

I dag skal det ikke handle om jul! For i dag for 22 år siden, blev jeg mor til en lille rynket rosin på 21oo gram og 45 cm! Det er slet ikke til at forstå, at det lille myr i dag er en flot fyr på 185 cm, med brede skuldre og str. 45 i sko! Hvor blev min baby af?.......og hvor blev de 22 år af?........ jeg blinkede da bare lige!!
Sådan ser han ud i dag!
I sidste uge lavede jeg dette LO efter mandags skitsen på SWE bloggen, men jeg glemte at sende det ind! Chipboard hjerterne har jeg fået i fødselsdagsgave af Skrappedulle, de og bogstaverne (som er fra Bazzil) er malet med akrylmaling og prikket med en gelpen rundt i kanten. Papiret er fra My minds eye og karton fra Bazzil! Glædelig 12. december!

tirsdag, december 11, 2007

11. december

Svar på nogle spørgsmål fra i går:

Min julebamse er ca. ½ meter høj som han sidder der, så det er en ordenlig bamse hihi. Han er en han, for han har vest på... der var også en pigebamse med kjole! Jeg overvejede et kort øjeblik, at købe begge to, men jeg besindede mig! Han kostede...hold lige godt fast...kun 95 kr!

Dagens juleindslag er et link til nogle julefonte, hvis nogen lige står og mangler sådan et par stykker http://www.jul.kobaekgaard.dk/fonte/index.htm Glædelig 11. december

mandag, december 10, 2007

10.december

Jeg kunne bare ikke stå for ham her igår, da jeg var i Bilka, han sad og råbte " Tag mig med hjem!" Stig sukkede godt nok højlydt over endnu mere julepynt at slæbe op og ned fra loftet, men det lod jeg bare, som om jeg ikke hørte! :) Han skal vel også mærke det er jul!

Nu er der 14 dage til juleaften og i dag har jeg planer om at få det sidste julepynt op! Jeg havde 114 hits her på bloggen i går, det er bare rigtigt dejligt, at så mange har lyst til at følge med, husk endelig at skive en lille kommentar til mig i ny og næ, så bliver jeg så glad. Glædelig 10. december til alle!

søndag, december 09, 2007

9.december

Det bliver lige et sent indlæg i dag! Stig og jeg vovede os ud i storcenteret i eftermiddags og vi overlevede!! Jeg havde ellers besluttet mig for, at klare juleindkøbene på en hverdag, men vi tog alligevel chancen og fik det overstået i dag! Vi hader begge, at komme i forretninger, når der er mange mennesker og bliver som regel møgsure begge to! I dag havde vi aftalt, at den som først blev sur, skulle give den anden en ½ times massage når vi kom hjem og selv om Stig gjorde nogle ihærdige forsøg på at irritere mig, lykkes det os at gå smilende ud derfra! Klapper os lige på skulderen!! Så nu mangler vi kun julegaver til hinanden og en lille ting til Mads kæreste......hvad synes 18-årige piger er sejt i år?


Dagens juleindslag er min lille hund SuzziQ, som vi jo fik aflivet i sommers. Hun var så tålmodig og fandt sig pænt i sin skøre mors underlige indfald....uh ind i mellem savner jeg hende altså!


lørdag, december 08, 2007

8. december

Det var en super hyggelig julefrokost hos Heidi igår, men puh hvor er jeg træt idag! Vi kom først i seng kl. 3.30 (de af os, som holdt ud til det sidste) efter en del snak, grin, lækker mad, rødvin, portvin på nogle mystiske flasker, brandbiler (drinks) og pakkespil uden ret meget snyd!!
Vi glemte helt at afprøve nogle af mine opskrifter på juledrinks!....nå det var vist meget godt, vi skulle jo køre hjem idag! Jeg sov mellem Susanne og Gurli, som begge snorkede lystigt i kor! De påstår, at det gjorde jeg også, men det kan ikke passe!!
Tak for en dejlig aften til Heidi og alle som deltog!

Og så en lille information om vejret

Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt at mere end 90% af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en ½ cm. Julesneen eller noget af julesneen kan godt være faldet op til mange dage i forvejen.
Med denne definition af hvid jul har der kun været 7 tilfælde siden 1900 i Danmark, og der går således statistisk set i gennemsnit 14 år imellem de hvide jul. De 7 landsdækkende hvide jul var i årene:
Julen 1915
Julen 1923
Julen 1938
Julen 1956
Julen 1969
Julen 1981
Julen 1995
I 1915, 1923 og i 1981 faldt der sne over store dele af landet selve juleaften, endda som forrygende snestorm i 1915 og 1923. Fra 1915 berettes om lukkede veje og jernbaner på grund af sne fra den 22.-29. december, især i Nordvestjylland, hvor Thy-banen var lukket en uge. Her sneede det med mindre ophold i næsten en uge og det var meget blæsende, nu og da storm fra øst og nordøst. Da det var koldest i denne periode var der kuling og 12-14 frostgrader i Nordjylland.
Chancen for en landsdækkende hvid jul er således i al almindelighed kun 7%. I 2 ud af 3 tilfælde eller i 67% af tilfældene er julen den 24. december sidst på eftermiddagen grå og mild. I de resterende tilfælde, ca. 25%, forekommer flere forskellige overgangsformer mellem den landsdækkende hvide jul og den grå, milde jul. Fx kan vejret juleaften være gråt og mildt over de sydlige egne af landet, mens der er frost og sne over de nordlige egne, eller f. eks., som i 1996 hvor det var frostvejr og ingen sne overhovedet om aftenen den 24. december.

Kilde: DMI

Det må altså meget gerne blive en hvid jul i år, der er næsten ikke noget mere hyggeligt end sne juleaften, 1. og 2. juledag......men så må vinteren også godt være overstået for min skyld!Glædelig 8. december til alle jer som kigger forbi!

fredag, december 07, 2007

7.december

I dag er vist en af de store julefrokost dage, så meget passende, har jeg fundet nogle opskrifter på forskellige sjove juledrinks (jeg har ikke selv afprøvet dem........endnu!)
Jeg skal selv til julefrokost hos Heidi i Gislev i aften! Jeg var også med sidste år og det var rigtigt hyggeligt, så jeg glæder mig.

Hvad er der inden i et rensdyr?
Til 1 - 2 personer:
6 cl. Amaretto
3 cl. Vodka2 -
3 cl. Cacaomælk,
1 teskefuld Grenadine
Ryst det hele i en shaker eller et tømt (og renvasket rødkålsglas) med is.
Cacaomælken kan erstattes med Bailey´s.

Cold Christmas
10 is terninger,
2-3 dl hindbær eller jordbær,
2 dl vodka
Det hele puttes i en blender, og serveres i long drinks glas..... Is koldt.

Ild i huen
6 dele Rødvin
1 del Coca Cola
4 dele Tequila
3 dele Appelsinjuice
3 spiseskefulde finhakket banan
1 kopfuld rosiner
6 dele Dom Perignon (eller den billige champagne fra Fakta)
¼ teskefuld chilikerner
Varm vinen, tilfør rosiner og lad det koge op. Kom Coca-Cola, appelsinjuice og tequila i. Rør bananerne sammen med chilikernerne. Hæld champagnen over. Hæld det hele sammen i en stor glasskål, og sæt det i køleskabet i 8 timer.

Pyrus og Kandis elskovsdrink
5 appelnsiner u/skræl
1 flaske rom
½ flaske tequila
1 ltr. rød sodavand
Knuste isterninger
NB. Bør nydes is kold

Julemandens pausekop
1 kop god kaffe
1 cl baileys
1 cl cognac
2 kugler vanilie-is
Mængden af alkohol kan øges eller mindskes alt efter hvor mange pauser julemanden allerede har haft.

Opskrifterne er lånt fra http://www.julidanmark.dk/

og så lige et enkelt kort, som ikke har noget med jul at gøre. Min mor ville gerne have nogle kort, som havde noget med bowling at gøre! Stemplet er fra Artimpression og malet med Prisma color penne.
Rigtig glædelig fredag d. 7. december til alle jer, som kigger forbi, I må meget gerne lægge en lille kommentar!

torsdag, december 06, 2007

6.december

Jeg har fået en masse spørgsmål, som jeg vil prøve at besvare.

Først ang. mønster til mine snemænd! Jeg har ledt efter det, men jeg kan ikke finde det, det ligger ikke lige der hvor jeg troede det lå. Jeg skal nok sige til hvis det dukker op!! (jeg har da ikke ret meget rod i mine sager *host*


Dernæst min header...Jeg har scrappet den på et stykke 12x4 karton, atså en 3. del af et Bazzill ark, målene fik jeg på Cecilies blog http://chezcecilie.blogspot.com/) troede så, at hvis jeg resizede den til 930 pixels, som hun gør, at den ville passe på min blog!........men fandt ud af, at det kommer helt an på hvilket layout man har valgt til sin blog, hvilken str. den skal have og jeg fik den ikke til at passe helt! Her på min blog har jeg sat den til 700 pixel på den lange side. Så man må nok prøve sig frem, for at få den rigtige str.
Papiret jeg har brugt, er Cosmo Cricket Wonderland collection, fra sidste år og bogstaverne er skåret ud på min Robo, fonten hedder signature.
Håber jeg har fået det hele med, ellers må i bare spørge igen!




Jeg bliver altså nødt til, at vise min fødselsdagsgave fra min søde scrappeveninde Susanne Meltesen. Hun har lavet tasken og blomsterne efter nogle skabeloner, man kan købe hos Karen Marie klip og det er bare så sødt. Blomsterne er gavekort på bla. 3 af hendes smukke håndskrevne overskrifter, klippet ud og klar til brug. Aftensmad en dag hun kommer for tidligt til tirsdags scrap (det gør hun heldigvis tit og det er bare så hyggeligt) og retten til at mobbe hende en hel aften (hun er ski modig) og flere andre gode ting! Jeg er bare så glad for den, tak igen søde Sus! Jeg fik også en anden gave i tirsdags, fra Linda Sørensen (en anden af mafioserne) en skraldespand til at stille på bordet om tirsdagen (super ide) en rigtig sød lille kaktus, som ikke skal vandes og en "gør det selv" juledekoration... lækre gaver. Jeg føler mig simpelthen så forkælet og så taknemmelig over at kende sådan nogle skønne piger, som vores lille tirsdags mafia er!

og så til en sørgelig nyhed (læs nedenstående)

Rigtig god 6. december :)

onsdag, december 05, 2007

5. december

Så har jeg fået julepyntet!......i alt fald her på bloggen med min nye header. Jeg har maset en del med, at få den til at passe! Cecilie havde på sin blog opgivet nogle mål for dem hun laver, men de passer jo ikke på det layout som min blog har! Øv! Så jeg har prøvet at ændre størrelsen på billedet flere gange og så prøvede jeg at finde et nyt layout til bloggen, som ikke laver om på mine side elmenter osv....Det blev ikke helt godt, men nu bliver det som det er, jeg gider ikke mase mere med det lige nu! God 5. december til alle jer, som kigger her forbi!

tirsdag, december 04, 2007

4.december

20 dage til juleaften! Jeg har ikke fået ret meget pynt op, for jeg plejer, at vente lidt med alt for meget pynt, til efter Mads' fødselsdag den 12. men nu bor han jo ikke hjemme mere, så måske skulle jeg bare få det overstået! Det er jo så hyggeligt, når det kommer op... Han har nu aldrig været ked af at det hele går op i jul til hans fødslesdag....tror han er ret ligeglad, bare han får nogle gaver og sin jordbær lagkage! Det er vist mest hans mor, som synes det ikke skal være for meget jul til hans fødselsdag!
Disse snemænd lavede jeg en del af for 5-6 år siden, nu er der ikke tid eller lyst til at lave den slags mere! De er lavet over et mønster jeg købte i USA da vi boede derovre, jeg har dog ændret en del på det. Stoffet er quiltebatting og næserne er lavet i cernit. De er ca. 25 cm høje.
Glædelig 4. december!

mandag, december 03, 2007

3. december

Dagens jule indslag er en opskrift på brændte mandler i mikrovn!

200 g mandler
4 spsk. sukker
1½ tsk. kanel
1½ spsk. vand
Blandes i en skål eller en dyb tallerken (brug ikke plastik skål, den smelter bare, ved jeg af erfaring hihi)
Sættes i ovnen 2 min. ved 700 w
tag skålen ud og rør rundt
og 2 min igen ved 700 w
PAS PÅ DET BLIVER MEGET VARMT
bagefter hældes mandlerne ud på bagepapir og skilles med en gaffel.
Der er forskel på mikroovne, så det er muligt de skal have en lille smule mere eller mindre, men prøv dig frem!


og så lige et kort til de julestressede!

søndag, december 02, 2007

2. december

Glædelig 1. søndag i advent til jer alle. Jeg har endnu ikke fået lavet en adventskrans, så det skal jeg vist lige i gang med, så vi kan få den tændt i aften. I går fik jeg lavet en julegave - en fotobog til min mors kæreste med billeder fra deres Kina tur - det tog hele aftenen, at få den til at blive som jeg ville have den, for der er jo mange muligheder for layout, baggrunde osv. Jeg lavede den hos http://foto.tdconline.dk/ og den kommer til at koste knap 300 kr incl. porto for 42 sider indbundet i hard cover 21x28 cm. Det synes jeg faktisk ikke er dyrt, så nu er jeg bare spændt på at se den IRL!

Dagens jule indslag bliver en lille vittigheds tegning fra crazy-jokes.com!

lørdag, december 01, 2007

Nedtælling til jul! 1. december

Jeg har besluttet mig for, at tage min kære navnesøsters http://hjemmehoscharlie.blogspot.com/ udfordring om at blogge hver dag til jul op, så her er 1. decembers indlæg. Det bliver nok ikke store indlæg og noget at vise hver dag, evt. kommer der bare et juletips eller et link, men det vil jo vise sig, hvad jeg finder på!

Sidste tirsdag viste Susanne Meltesen http://meltesens.blogspot.com/ den super dygtige Quinde, os hvordan man kan folde nogle kanon søde kræmmerhuse af et stykke scrappapir i 6x6 (eller 12x12 for de synshandicappede, som den str. straks blev døbt! Plat mafia humor!) det skal bare være kvadratisk, så er str. ligemeget.

Jeg har lavet en lille billedserie, som viser hvordan man folder dem! God fornøjelse og tak til Susanne! Først de færdige kræmmerhuse, pyntet med bånd.

Et par kort mere med Landstokens stempler

Jeg har lavet et par kort mere med de stempler jeg fik fra http://www.landstoken.se/shop/
det første er med en de sjove bubbar.... ved ikke lige helt om det passer med en skrigende baby og så den overskrift, men sådan blev det ;) Det andet er med en sød bamse, som jeg også fik nogle stykker af!
I dag skal jeg have lavet juledekoration med kalenderlys og en adventskrans, det er slet ikke til at forstå, at det allerede er 1. december!