søndag, februar 03, 2008

Friskolescrap og superbowl

I går var jeg til friskole scrap i Gislev! Det var som altid super hyggeligt og jeg fik rent faktisk lavet næsten 2 layouts, det ene af dem har jeg lige gjort færdigt og kan vise her, det andet mangler stadig lidt! Jeg har taget hul på mine ferie billeder som jeg egentlig havde planlagt at scrappe i kronologisk orden, men det blev det så ikke lige! Vi var nogle stykker som startede allerede fredag aften hos Heidi, som sin brækkede arm til trods, havde lavet en lækker gang aftensmad til os! Efter maden scrappede vi lidt i hendes skønne scraprum i kælderen og fik lov, at lege med hendes nye legetøj! Vi skulle jo også nå at sove lidt, så Flemming - Heidis søn - var så sød, at låne os sit værelse, hvor der står 3 boxmadrasser. Dem kaprede Karin, Susanne og jeg og stakkels Skrappedulle, som ovenikøbet blev syg og måtte tage hjem lørdag morgen, måtte tage til takke med en tynd madras på gulvet og sin datters junior sovepose, som hun i farten var kommet til at tage med! (Håber snart du er frisk igen søde Skrappedulle) Jeg skulle lige have en godnat smøg og da jeg kom tilbage lå Karin og Susanne og strittede med fødderne, som vendte ned mod den del af sengen, som jeg skulle sove i og jeg hev jo straks mit kamera frem og har nu fået min hævn....haha! Jeg skal lige sige, at jeg gik ud som et lys, godt bedøvet som jeg jo blev!!
I aften...eller rettere i nat.. er der super bowl (finalen i amerikansk fodbold) i fjernsynet og Stig, som er stor fan af det ene hold er begyndt at varme op! Han har lånt en projektor og skal have hotdogs, chips og øl. Deværre har hans gæster meldt afbud, så han kommer til, at sidde mutters alene den stakkel, så måske ofrer jeg mig lidt og holder ham lidt med selskab, selv om det ikke interesserer mig en døjt! Nå det blev et ret langt indlæg!! fortsat god søndag til alle jer, som kommer her forbi! Husk du har til i aften kl. 23.59 til, at lægge en kommentar, hvis du vil være med i min lille konkurrence om et sæt clearstamps...se tidligere indlæg



torsdag, januar 31, 2008

Mit bidrag til multiscraps konkurrence

Mit bidrag til 2. del af Multiscraps store konkurrence blev sådan her. Der skulle males med akrylmaling og der måtte ikke være mennesker på billedet og der skulle være noget håndskåret på layoutet . Det er det som stikker frem bag billedet i venstre side og er fra et gækkebrevs mønster! Jeg synes det var en svær opgave, så jeg er egentlig meget godt tilfreds med det, selvom det er meget anderledes end det jeg plejer at lave! Nå så er det videre til næste omgang, som er en skitse og det skal være noget med kærlighed...hmmmmmm må vist have hovedet lidt i blød! Husk at lægge en kommentar i foregående indlæg, hvis du vil være med i lodtrækningen om de søde clearstamps!



onsdag, januar 30, 2008

Blogcandy!!

Under min oprydning fandt jeg et sæt clarstamps, som jeg fik på Scrapevent sidste år. De er vildt søde, men jeg havde dem i forvejen, da de fulgte med Quickutz alfabetet Sophisticate. Da jeg sætter stor pris på alle de kommentarer jeg får her på bloggen, har jeg besluttet, at udlove dem som blogcandy, for at fejre at, besøgstallet nærmer sig de 20.000! Så vil du være med i lodtrækningen, som kommer til, at foregå med en "random number generator" skal du lægge en kommentar under dette indlæg inden søndag kl. 23.59! (Hvis vinderen allerede selv har stemplerne, finder jeg noget andet i mine gemmer!) Alle er velkomne til at deltage!

Selvom jeg ikke har noget nyt at vise, betyder det ikke at jeg ligger på den lade side. Jeg er i fuld gang med at lave nogle designopgaver til Scrapbookfun men dem kan jeg ikke vise endnu! Husk der er stadig nogle gode ting fra min oprydning til salg, se foregående indlæg! De bliver pillet af bloggen efterhånden, som de bliver solgt!

fredag, januar 25, 2008

Et par hyggelige dage!

Jeg har haft et par rigtig hyggelige dage sammen med Kirsten. Jeg har godt nok ikke været ret produktiv, men jeg fik da lavet mit bidrag til Multiscraps konkurrence og malet lidt stempel motiver, men det var nærmest også alt, så jeg har ikke rigtigt noget at vise frem fra de sidste dage!......... men så kan jeg jo vise et LO, som jeg lavede til My Scrap Corner inden det første nr. udkom. Det har åbentbart ikke fundet nåde for deres kritiske blik! Jeg har liftet LO'et fra http://peterlina.blogspot.com/ og doodlingerne øverst er gratis filer til roboen fra hendes butik http://peterlina.kauhale.com/shop.asp?what=6


Jeg har forøvigt også fået denne award fra flere forskellige, jeg vælger at give den videre til alle jer, som kommer her forbi og er så søde til, at lægge en kommentar! God weekend til alle

mandag, januar 21, 2008

Lidt af weekendens produktion!

Jeg har lavet kort her i weekenden og her er et par stykker af dem, alle med Magnolia stempler!

I morgen kommer Kirsten fra Holstebro og leger med mig et par dage, så det skal nok blive super hyggeligt og jeg er sikker på, at vi nok skal få scrappet og lavet nogle kort!


søndag, januar 20, 2008

Smykker i scrappestil?

Jeg fik et par øreringe af Stig i fødselsdags gave, men da de mindede for meget om stakken af dem jeg har i forvejen og heller aldrig bruger, besluttede jeg mig til, at de skulle byttes til noget andet! Jeg har så gået og tænkt og tænkt over hvad jeg skulle få i stedet (ville faktisk meget hellere have haft scrapsager, men det nægter han åbentbart at fatte...håber han læser her og har lært noget til næste gang!!) Pigerne på Scrapcat havde foreslået et Pandora armbånd, men dem havde de ikke derude! De havde en efterligning, hvor vedhængene sad løst på armbåndet og det kunne jeg forestille mig ville være irriterende! Så så jeg dette sæt med halskæde og øreringe og besluttede mig for, at det skulle det være, det kostede også næsten det samme! Stig mente bestemt, at de holder scrappestilen da han så dem og det kan han jo have ret i :)

torsdag, januar 17, 2008

Konkurrence bidrag

Så er første afdeling af Multiscraps store konkurrence ovre, der var helt fantastisk mange flotte bidrag , jeg er dybt imponeret over, at der er så mange dygtige scrappere her i lille DK!


Marianne havde taget fusen på mig og scrappet om mig, hun har altså bare den skønneste humor. Hun sad til tirsdags scrap og klagede sig over, at hun ikke vidste hvem hun skulle scrappe om, så for sjov smed jeg et billede af mig på bordet og sagde, at hun da skulle scrappe mig! Jeg burde jo efterhånden kende hende godt nok til, at vide, at hun ville lave et eller andet fis, men det kom meget bag på mig, at hun brugte det til konkurrencen! Selv om det nok mest var for sjov, så har hun forsikret mig, at hun ikke har skrevet noget hun ikke mener og i dag har hun skrevet så pænt om mig på sin blog i dag, at jeg er helt rørt og tudbrølede da jeg læste det! se hendes flotte bidrag, som hun også har liftet fra mig her på hendes blog http://ordetpaabordet.blogspot.com/ snøfter lige videre! Marianne du er et af de dejligste mennesker jeg kender!

Selv havde jeg store problemer med mit eget bidrag, da jeg absolut ikke er til glimmer og bling i større mængder end en enkelt perle hist og her. Jeg besluttede mig derfor til, at det skulle være noget helt enkelt, som jeg også kunne holde ud at se på bagefter og det kan jeg heldigvis....det gik egentlig også meget nemt, da jeg overbeviste mig selv om, at der er så mange dygtige med i den konkurrence, så jeg ville alligevel ikke have en chance for at vinde. Konkurrence eller ej, så er det jo vigtigst, at man laver noget man selv kan li' og ikke bare scrapper for at please andre! Jeg har været vild med Mel Gibson i mange år, så selvfølgelig skulle det da være med ham! Billedet er et jeg har snuppet fra nettet et sted! Jeg har liftet fra dette LO http://twopeasinabucket.kaboose.com/pg.asp?cmd=display&layout_id=1005337

onsdag, januar 16, 2008

Hørte en lille fugl synge....

Jeg fik ikke lavet så meget til tirsdagscrap i går, men jeg fik malet et par stempel motiver med mine dejlige Prisma penne og nu er et af dem så sat på et kort. Motivet er fra Magnolia, papir fra BG, prima blomster QK dies, teksten er printet på hvidt karton og sværtet med distress ink!

mandag, januar 14, 2008

Genbrug

Da jeg lavede min blogheader scrappede jeg den i papir og satte teksten på efterfølgende i photoshop, så nu jeg har genbrugt den scrappede del og lavet et dørskilt til mit lille scraproom :)
Bogstaverne er standset ud med min Bigshot og alfabetet er Lollipop fra Sizzix.Der er flere som har spurgt hvor jeg har købt stemplerne med de gamle damer og mænd. De er fra http://www.artimpressions.com/ og hedder Golden oldies! Vær obs på, at "unmounted on cushion" er beregnet til, at lime fast på en træklods og ikke til akryl klodserne! Jeg har købt unmounted og selv sat ezmount på!

lørdag, januar 12, 2008

En stor udfordring og et kort!

Jeg har meldt mig til Multiscraps store udfordring - Scrapbook Queen 2008. Jeg regner bestemt ikke med at vinde, men synes det er sjovt at være med uanset og en rigtig god anledning til, at få scrappet og måske afprøvet nogle ting, som jeg ellers ikke ville have gjort! Jeg satser på, at hænge på hele vejen igennem, men nu må vi se hvordan det går! I går blev jeg færdig med mit bidrag til første udfordring! Den var svær synes jeg, for jeg er slet ikke til glimmer og bling, men jeg synes jeg fik lavet et ok LO, som jeg selv kan lide...til trods for glimmeret! Nu er det så spændende om det er til at få taget et ordentligt billede af det inden fristen udløber, for sollys er der jo ikke meget af for tiden! Jeg kan af gode grunde jo ikke vise det her endnu, så der kommer lige et kort i stedet!
Stempel fra Artimpressions, BG papir og en ternet rest, som jeg ikke kan huske hvor er fra, diverse dims, teksten er printet og tillykke er Stilletto fra QK! God weekend til alle jer som kommer her forbi!

torsdag, januar 10, 2008

Keep smiling

Mads har bare de flotteste tænder, han har aldrig haft et eneste hul, heller ikke i mælketænderne. Mon det er fordi han var 14 mdr. før den første tand kom, at de er så stærke? Han var så heldig, at være i gang med tandregulering, da vi flyttede til USA. Derovre retter de ikke kun bidefunktionen, men gør også meget ud af det kosmetiske. Så selv om han havde bøjle på 1 helt år længere end han skulle have haft herhjemme (og det kostede en formue, som vi heldigvis ikke selv skulle betale) så kan han da kun være glad for det i dag! Bare han så ikke var for nærig til, at gå til ½ års eftersyn, den slyngel!
Jeg har liftet lidt her og der hos Webmoster Helene! Materialer: Bazzill, BG papir, thickers bogstaver, chipboard stjerner, journaling lap fra Prima og knapper.

onsdag, januar 09, 2008

Nyt legetøj

http://www.scrapbookfun.dk/ har fået nogle fede sy skabeloner fra Bazzill og en masse lækkert tråd i Bazzil farver hjem og det måtte jeg jo bare eje noget af! Jeg er jo Bazzill-o-man.....Godt jeg ikke har lavet nogle nytårsløfter om shoppe stop i år!!!......Det er ret smart med de skabeloner (selvom jeg først tænkte, at jeg da bare selv kunne prikke huller til at sy efter) for det gør det nemt og hurtigt, at sy på sit layout og sine kort og uden skabelon er det ret svært, at få det til at blive ligeså nøjagtigt, især hvis man ikke gider sidde og bruge en masse tid på at måle op. Der er 4 forskellige skabloner og 2 mønstre på hver skabelon i en pakke og der følger en scrappers ring med til at holde styr på dem! Her er mit nye legetøj!

tirsdag, januar 08, 2008

Kort uden stempler!

Kan man det? Altså lave kort uden stempler (næsten)? Det er efterhånden sjældent, at jeg gør det, men i går aftes lavede jeg nogle og her er et af dem! Papiret er fra Cosmo Cricket, ordbogsudklip lavet på samme måde som tidligere beskrevet, snoren er scrappers floss, konfirmation og tillykke er Orion stempler og den kinesiske mønt er fra en bluse min mor købte da hun var i Kina forrige gang. Hun samler på mønter og faldt derfor for blusen, som havde en hel masse af disse mønter syet på, men da hun kom hjem var hun lidt i tvivl om hun egentlig synes den var pæn......jeg var hurtig til, at overbevise hende om, at den var meget pænere uden mønterne, som jo rent tilfældig lige kunne bruges til mine kort hihi! (slemme mig, undskyld mor!)
God tirsdag til alle, som kommer her forbi!

søndag, januar 06, 2008

Flere konfirmationskort



Det var lækkert, at få nogle flere farver, at lege med, de ser bare lysere ud her på pc'en, end de gør irl! ! Jeg synes de 2 motiver her fra Magnolia passer så fint til konfirmations kort, disse har jeg dog lavet, så de også kan bruges som alm. fødselsdagskort. Teksten er et Orion design stempel, som jeg har stemplet og derefter punchet ud med en oval punch og papiret er noget gammelt BG papir, jeg har jo planer om, at få bragt mit lager lidt ned....man har vel lov at håbe! De små lapper bag stempel motiverne er fra en æske jeg har købt hos Multiscrap.

lørdag, januar 05, 2008

Nye Prisma penne og konfirmations kort

Jeg har længe gået og snakket med mig selv, om hvad jeg skulle/ikke skulle mht. til flere Prisma penne, for de 48 farver jeg startede med, er selvfølgelig ikke nok, når man nu ved, at der er 132!! Måske kunne jeg have bestilt dem enkeltvis, de farver jeg ikke havde, men enden på det blev, at jeg bestilte den store æske, som så kom igår....hundedyr æske, hundedyr i porto og selvfølgelig hundedyr i told!! Jeg nægter at skrive her, hvad de kom til at koste mig!! :) Nå men nu har jeg dem, så nu skal jeg have fundet en smart opbevaring til dem, for den er ikke så praktisk den her metalæske...måske et stort penalhus, eller en kuffert beregnet til akvarel blyanter eller noget lignede. Man kunne faktisk have fået sættet i en flot opbevarings kuffert i træ, men jeg blev bange for, at den blev for dyr at få sendt...måske skulle jeg bare have bestilt den alligevel?? Hvis nogen af jer ved hvor man kan få fat i sådan noget opbevaring, må i meget gerne fortælle mig det.De sidste par dage har jeg lavet konfirmations kort, så her er lige et par stykker! Jeg har brugt BG papir på begge 2. "Til konfirmanden" på det øverste er en del af et Orion design stempel! Teksten på det nederste er scannet fra en ordbog, sværtet med distress ink og klippet med en mønstersaks! Stemplerne er fra Magnolia, malet med Prisma penne og som sædvanligt, ser de meget lysere ud her, end de gør i virkeligheden! God weekend til alle, det er jo det perfekte scrappevejr!




onsdag, januar 02, 2008

Ny header og godt opdraget familie!

Så blev julepynten smidt ud fra bloggen og en ny header kom til! Jeg kan stadig ikke få den til, at passe helt i den blog skabelon, som jeg har valgt, så det skal jeg lige have fundet ud af, men nu er den kommet på!
Her den anden dag kom min svigerfar med en sort metalæske på ca. 11x11 cm, som der har været chokolade i! Da han havde tømt den, kom han til at tænke på, at den kunne jeg måske bruge til scrap.....weee WTG svigerfar, det var super godt tænkt, den kan helt sikkert bruges til et minialbum eller lignende!
Den er også sort indeni, så den er jo bare helt perfekt!

mandag, december 31, 2007

Den sidste dag i året

Godt nytår! Så blev det den sidste dag i 2007 og i morgen skriver vi 2008! Jeg plejer aldrig at overholde mine nytårsforsætter, så i år vil jeg overhovedet ikke ændre på en eneste af mine dårlige vaner!! Det er mit nytårsforsæt! Tak for året, som er gået og tak for alle jeres besøg her på bloggen og ikke mindst alle de søde kommentarer!

søndag, december 30, 2007

30. december

I dag har jeg af-julet...dvs. lyskæderne har fået lov at blive hængende lidt endnu, det er jo så hyggeligt med dem her i den mørke tid! Og så har jeg tømt min bogreol i soveværelset, for min halskæde var smuttet en tur ned bagved den for at hilse på alt støvet og den er for tung at skubbe med alle bøgerne i!! Hold da op der var meget støv, det er en rigtig dum ide at have bøger i soveværelset, godt vi ikke har astma!! Jeg glæder mig til vi får sat kælderen i stand, så kan de flytte derned! Jeg har rigtig mange bøger og dem i soveværelset er bare dem, som der ikke er plads til i stuen!! Jeg fik dog kasseret nogle få, bla. Lademanns leksikon, som jo fylder temmelig meget.... det bruger vi jo aldrig mere, for man kan jo slå alting op på nettet nu om dage! Jeg kan dog ikke skille mig af med de fleste af mine bøger, selvom jeg jo har læst dem og så må man jo bakse med støvet en gang i mellem, selvom rengøring absolut ikke hører til min yndlingsbeskæftigelse!!

Jeg får jo ikke rigtig scrappet noget for tiden, men kom lige i tanke om et gammelt LO, som jeg ikke har vist før, så det kan jeg jo vise nu. Jeg har lige forstørret teksten, da den jo er ret væsentlig!


lørdag, december 29, 2007

En ræv i haven og nogen har ikke været særligt søde i år!

Så var der lige en lille pause i min december føljeton! Jeg har ikke fået lavet hverken kort eller scrap, men det bliver vel hverdag igen engang, så jeg kan få tid til det! I går var vi til en smadder hyggelig brunch hos Stigs bror og det trak ud, så vi var ikke hjemme igen før kl. 21! Da jeg stod i terassedøren og fik min godnat smøg kl. "lidt sent", fik jeg selskab af en ræv! Den spankulerede overlegent hen over min græsplæne og værdigede mig ikke et blik! Vi har før set og hørt den, især når naboen har haft en pose affald til at stå ved siden af skraldspanden, men det er første gang jeg har set den inde i min have! Det er lidt underligt, den sådan holder til i et parcelhus kvarter, men den synes vel det er et godt sted at bo?
I dag har Stig fødselsdag og fordi han ikke har været særlig sød (bare se vejret!) tog vi ud i storcenteret og Bilka og fik købt ind til nytårsaften....en rigtig god straf, selv om det jo også går ud over mig.............hold da op, der var mange mennesker! Hvis jeg synes det var slemt før jul, så var det da helt vildt nu! Nå det gik nu fint nok, jeg var kun ved at eksplodere et par gange og jeg blev slet ikke sur på fødselsdagsbarnet! I aften får vi gæster, så jeg må vel hellere se om der skulle være et eller andet i fryseren! God lørdag aften til alle, som kigger her forbi!

onsdag, december 26, 2007

26. december

I dag har jeg lavet absolut ingenting! Ikke noget fornuftigt altså, men jeg har hygget mig og slappet af og det trængte jeg nok til! Ikke engang en travetur blev det til! Her til aften satte jeg mig og lavede et par kort og her er et enkelt af dem! Stemplet er fra Artimpressions, QK bogstaver og indextab, papiret er blush fra BG, blomst og karton er fra bazzill.
Vil prøve at tage mig sammen til en blogrunde i morgen og få lagt nogle kommentarer til alle jer, som er så søde til at kommentere her! Glædelig 2. juledag....det der er tilbage af den!

tirsdag, december 25, 2007

25. december

Så blev det 1. juledag og nu er jeg jo så godt i gang med at blogge hver dag, så her er endnu et indlæg! Vi havde som altid en rigtig hyggelig juleaften og jeg fik nogle skønne gaver og ikke en eneste, som skal byttes!......2 pæne bluser - en transistor med cd-afspiller til mit scrapværelse, så nu kan jeg høre radio og lydbøger, når jeg scrapper - en QK taske og Bazzill blomster - og af Charlotte fra Scrapbookfun, fik jeg en kæmpe stak Bazzill karton i alle mulige forskellige farver, vildt skøn julegave for en Bazzilloman :) I eftermiddag skal vi ind til mine svigerforældre til julefrokost, så kommer man jo nok igen til, at æde sig en pukkel til!! Måske skulle jeg se om jeg kan lokke Stig med på en god travetur i morgen, så man måske kan få forbrændt nogle af alle de kalorier igen?
Her er et billede af mit julebord, som det så ud i år - de runde gulddækkeservietter og de små guldengle er fast inventar på mit julebord!
Glædelig 1. juledag til alle, som måtte lægge vejen her forbi!

mandag, december 24, 2007

24. december

Så blev det den 24 og i aften går det løs med masser af god mad, slik og julegaver...ih jeg glæder mig, det bliver man vel aldrig for gammel til! :)
Rigtig glædelig jul til alle og tak fordi i har fulgt med her i min nedtælling til jul. Det har været sjovt at følge med hos de af jer, som også har været med på Charlies udfordring om at blogge hver dag i december!
Min store guldengel, som min familie elsker at hade, jeg synes hun er sød og jeg lavede faktisk et LO med hende sidste år, så det viser jeg lige igen :)




søndag, december 23, 2007

23. december

Nu er det dagen før og bortset fra lidt småtterier, såsom at pille kartofler og sætte et par pakkemærker på, er jeg helt færdig med alle forberedelserne. Jeg fik en meget glædelig overraskelse i eftermiddags! Min dejlige søn kom hjem og sagde "hva' så mutter, skal vi se at få pyntet det træ!" Jeg havde slet ikke spurgt ham om han ville være med, for det troede jeg ikke han gad! Der kan man bare se, man skal ikke tage alting for givet! Det var bare så hyggeligt og vi fik også lige en gang æbleskiver og en god snak. Han lovede også at komme tidligt i morgen eftermiddag, så nu behøver jeg slet ingen julegaver........øh..... jo måske alligevel hihi! Her er lige et billede fra i eftermiddags, desværre blev de uskarpe alle dem jeg tog! Ved ikke lige hvad der gik galt?
Rigtig glædelig lillejuleaften til alle!

lørdag, december 22, 2007

22. december

Så fik jeg lige tid til dagens indlæg!

Det perfekte juletræ!................ja det blev det jo så ikke til i år!! Vi har ellers brugt en del tid på at jagte rundt efter det, men til sidst blev jeg træt og så skulle det bare være NU, at vi fandt et træ! Nå pyt, en masse pynt og lys hjælper vel på det og desuden skal det jo ud igen inden nytår! Vi fik da vores hyggelige travetur i skoven (granplantagen) og vores årlige diskussion om hvad der er et pænt træ! Bagefter tog vi hjem og fik gløgg og æbleskiver og en lille "morfar" foran fjerneren. Så var det juledepressionerne/rædslerne som stod for tur, de blev lavet og dem får i ikke at se! Nu mangler jeg bare, at pakke de sidste gaver ind, pynte juletræet, vise Stig hvor støvsugeren står og så er jeg klar til at holde jul!


Jeg vil også lige vise jer det fine julekort, som scrappemafiaen har fået fra fra vores kjøvenhavnske "hangouts/wannabees" Majer og Diana. Det er så flot et kort og det var utroligt sødt af jer, det blev vi alle meget glade for. Jeg er sikker på at det er Majer, som er mesteren bag kortet og det skal helt sikkert liftes til næste års julekort! Tak igen i skønne tøser!
Glædelig 22. december til alle!

fredag, december 21, 2007

21. december

Et lille hurtigt indlæg bliver det vist kun til i dag, jeg har travlt med at få de sidste ting færdige. Jeg faldt over en side med flettede hjerter, hvis nogen skulle få lyst til, at lave sådan nogle, der er masser af skabeloner! http://www.haabet.dk/users/julehjerter/index.html det kan jo være der sidder nogen, som har været lidt bedre end mig til at blive færdige til jul og nu bare sidder og keder sig :)
Glædelig 21 december!

torsdag, december 20, 2007

20. december

Jeg havde egentlig 117 andre ting jeg skulle have lavet, men jeg måtte først lige færdiggøre det LO jeg startede på i tirsdags. Billederne er 20 år gamle og fra den første jul, som Mads rigtig forstod. Papiret er Reminisce og BG periphery, som jeg har klippet med mønstersaks og brugt til bogstaver skåret ud på min robo (fonten hedder fontdinnerdotcom), brune brads fra papirmuseet, bånd - det brune zigzag bånd var i en af mine pakker tirsdag aften og Bazzill broderigarn (som scrapbookfun lige har fået hjem i farver, som passer til bazzill papiret)
Glædelig 20. december til alle

onsdag, december 19, 2007

19. december

Vi havde en rigtig hyggelig aften i går, med guf, gløgg, æbleskiver og pakkespil! Susanne og jeg satte os til, at scrappe igen efter at de andre var taget hjem og kom først i seng ved 1.30 tiden! Trods det, blev jeg alligevel ikke færdig med det LO, jeg begyndte på tidligere på aftenen!
I dag har vi så været på papirmuseet og powershoppe, det var også rigtigt hyggeligt! Jeg købte bla. 2 hollandske scrapbøger, 2 hollandske blade, en masse brads og nogle æsker, en notesbog og en kalender, som skal alteres! Her er et par stemningsbilleder fra vores hyggeaften
Stig fik lov til at være med til at spise æbleskiver og drikke gløgg, men pakkespillet takkede han pænt nej til :) Han mente vist ikke, at der var noget i pakkerne han kunne bruge!!Karin forsøgte at gemme sine pakker, så vi ikke skulle opdage dem og hugge dem fra hende igen!
Læg lige mærke til hvordan jeg forsøger at holde fast i mine pakker! hihi
Glædelig 19. december!

tirsdag, december 18, 2007

18. december

Det bliver et hurtigt indlæg i dag, for jeg har været barnepige for naboens lille Noah på 2 år hele dagen. Jeg har simpelthen bare nydt det, børn i den alder er jo herlige og selvom han var lidt småsløj med dårlig mave og hoste, har han bare været sød og sjov hele dagen! Man får selvfølgelig nogle sandheder! ....bla. "Du har tykke mave!" ....nå ja, det har jeg jo også!.. lol
I aften kommer scrappemafiaen og så skal vi have gløgg og æbleskiver og spille pakkespil, det skal nok blive hyggeligt! Susanne bliver her og sover og så skal vi en tur på papirmuseet i morgen. Så jeg når ikke lige min blogrundfart før i morgen aften, men så tager jeg også revanche! og forhåbentlig har jeg også noget at vise i morgen....om ikke andet så nogle billeder af pakkespillende, æbleskivespisende og gløggsjove scrappequinder! Glædelig 18. december

mandag, december 17, 2007

17. december

Jeg startede i fredags med, at rydde op på mit scrap værelse! Der var efterhånden blevet så rodet og ufremkommeligt, at det ikke var hyggeligt at sidde derinde! Det har fået den helt store tur og nu er jeg endelig færdig og kan holde ud at være derinde igen.......gad vide hvor længe det så holder denne gang, før der er kaos derinde igen?? Jeg mangler kun min høje kommode med bla. stempler, men den må vist vente til efter jul! Jeg har endnu ikke fået lavet juledepressioner eller juleforskrækkelser eller hvad man nu skal kalde det jeg plejer at frembringe med en klump ler, lidt gran og et par lys!! Jeg har heller ikke fået skrevet julekortene eller pakket gaver ind.......men der er jo god tid ;)

Jeg håber mine julegaver er lidt mere velvalgte end denne hihi! Glædelig 17. december og tak til alle jer, som stadig hænger på denne jule marathon!

søndag, december 16, 2007

16. december

Hihi gad vide om vi får et juletræ i år? Vi plejer selv, at køre ud og fælde et, men i år havde Stig set, at man kunne få et i Bauhaus for 149 kr, som man så fik igen på et tilgodebevis = gratis juletræ! Så jyder, som vi jo er, den ene af os rigtigt meget....spændte vi traileren efter bilen (sagde jo vi er jyder!) og kørte til Bauhaus i Kolding! Hmmmm, kønne var de ikke de træer og ingen af dem fandt nåde for mit kritiske blik - gratis eller ej! Så vi kørte igen og blev enige om, at vi da kunne kigge hos vores lokale juletræs sælger og se hvad han havde! Han havde da også ca. 4 juletræer, at vælge imellem, men vi måtte da gerne gå ud og selv fælde et! Jo tak, nu er det jo pi... koldt idag og vi var ikke rigtigt klædt på til skovtur, så det opgav vi og kørte hjem igen! Klokken er nu blevet for meget til, at vi kan nå, at klæde os lidt bedre på og køre igen, før det bliver mørkt, så i dag blev det ikke til noget træ!!! Næste chance for at finde et i dagslys, bliver på lørdag den 22............... det skal nok blive sjovt! Jeg foretrækker nu altså også, at vi selv fælder det, for med den rigtige påklædning, er sådan en skovtur jo noget så hyggelig! Kryds lige fingre for, at det ikke står ned i stænger på lørdag! God 3. søndag i advent til alle!

lørdag, december 15, 2007

15. december

Holder hekse jul? Tjaaa! hvem har sagt, at det kun er nisser, snemænd, mus, bamser og engle, som holder jul? Hekse gør vel også! For nogle år siden, lavede jeg temmelig mange af disse små hekse og selvfølgelig også nogle julehekse. Her er et billede forfra og bagfra, de hænger i mit stuevindue og af en eller anden grund, vender de næsten altid bagdelen til :)
Glædelig 15. december!

fredag, december 14, 2007

14. december

Julepynt hele året? Ja på min troldegren, har der været jul hele året. Jeg har aldrig fået taget pynten fra sidste år ned....ikke fordi jeg er doven (hehe hvem prøver jeg at narre!) men jeg synes det var så diskret, det jeg havde hængt på, at det godt måtte blive der og jeg havde ikke lige noget andet, som jeg havde lyst til at hænge på den i stedet for. Valnødderne har min mor sprayet med guldmaling og stjernerne har jeg selv lavet. Jeg har brugt nogle laser udskårne stjerner fra Karen Marie Klip, som jeg har embosset med "fine detail guld embossing pulver" og sat en lille halvperle i midten på begge sider. Billederne er ikke så gode, for grenen er svær at fotografere...den bevæger sig jo hver gang jeg jeg trækker vejret!! (mit nytårs forsæt er, at sætte mig ordentlig ind i funktionerne på mit kamera og så få øvet mig meget mere i at tage nogle bedre billeder!!!!) Jeg kan se, nu jeg kom tæt på, at edderkopperne også godt kan li' min gren ;) Glædelig 14. december til jer alle!


torsdag, december 13, 2007

13. december

Vi havde en hyggeligt fødselsdag for min lille musling i går, selvfølgelig her hjemme hos mor!.. Han bor meget småt og har ikke rigtig plads til gæster....så er han jo også fri for at rydde op før de kommer og vaske op når de er gået ;) Han så indlægget i går og siger tak for alle hilsenerne :)

En af de ting jeg husker bedst fra min barndoms jul er kravlenisserne! Jeg var ret vild med dem, da jeg var lille og klippede rigtig mange ud og de hang alle vegne! I dag har jeg ikke en eneste tilbage og har faktisk heller ikke lyst til at have dem hængende! Sjovt som man kan ændre sig! Jeg faldt lige over et link med nogen man kan printe ud http://www.kravlenisser.1go.dk/ hvis nogen af jer med børn skulle være interesseret, man kan også printe dem ud til at farvelægge selv!


På lørdag skal jeg til 50 års fødselsdag hos en af naboerne (regner ikke med hun kigger her!) og jeg har lavet et kort med en af de skjønne quinder fra Artimpressions. Bogstaverne er skåret ud på min robo og motivet er farvelagt med Prisma penne!
Glædelig 13. december

onsdag, december 12, 2007

12. december

I dag skal det ikke handle om jul! For i dag for 22 år siden, blev jeg mor til en lille rynket rosin på 21oo gram og 45 cm! Det er slet ikke til at forstå, at det lille myr i dag er en flot fyr på 185 cm, med brede skuldre og str. 45 i sko! Hvor blev min baby af?.......og hvor blev de 22 år af?........ jeg blinkede da bare lige!!
Sådan ser han ud i dag!
I sidste uge lavede jeg dette LO efter mandags skitsen på SWE bloggen, men jeg glemte at sende det ind! Chipboard hjerterne har jeg fået i fødselsdagsgave af Skrappedulle, de og bogstaverne (som er fra Bazzil) er malet med akrylmaling og prikket med en gelpen rundt i kanten. Papiret er fra My minds eye og karton fra Bazzil! Glædelig 12. december!

tirsdag, december 11, 2007

11. december

Svar på nogle spørgsmål fra i går:

Min julebamse er ca. ½ meter høj som han sidder der, så det er en ordenlig bamse hihi. Han er en han, for han har vest på... der var også en pigebamse med kjole! Jeg overvejede et kort øjeblik, at købe begge to, men jeg besindede mig! Han kostede...hold lige godt fast...kun 95 kr!

Dagens juleindslag er et link til nogle julefonte, hvis nogen lige står og mangler sådan et par stykker http://www.jul.kobaekgaard.dk/fonte/index.htm Glædelig 11. december

mandag, december 10, 2007

10.december

Jeg kunne bare ikke stå for ham her igår, da jeg var i Bilka, han sad og råbte " Tag mig med hjem!" Stig sukkede godt nok højlydt over endnu mere julepynt at slæbe op og ned fra loftet, men det lod jeg bare, som om jeg ikke hørte! :) Han skal vel også mærke det er jul!

Nu er der 14 dage til juleaften og i dag har jeg planer om at få det sidste julepynt op! Jeg havde 114 hits her på bloggen i går, det er bare rigtigt dejligt, at så mange har lyst til at følge med, husk endelig at skive en lille kommentar til mig i ny og næ, så bliver jeg så glad. Glædelig 10. december til alle!

søndag, december 09, 2007

9.december

Det bliver lige et sent indlæg i dag! Stig og jeg vovede os ud i storcenteret i eftermiddags og vi overlevede!! Jeg havde ellers besluttet mig for, at klare juleindkøbene på en hverdag, men vi tog alligevel chancen og fik det overstået i dag! Vi hader begge, at komme i forretninger, når der er mange mennesker og bliver som regel møgsure begge to! I dag havde vi aftalt, at den som først blev sur, skulle give den anden en ½ times massage når vi kom hjem og selv om Stig gjorde nogle ihærdige forsøg på at irritere mig, lykkes det os at gå smilende ud derfra! Klapper os lige på skulderen!! Så nu mangler vi kun julegaver til hinanden og en lille ting til Mads kæreste......hvad synes 18-årige piger er sejt i år?


Dagens juleindslag er min lille hund SuzziQ, som vi jo fik aflivet i sommers. Hun var så tålmodig og fandt sig pænt i sin skøre mors underlige indfald....uh ind i mellem savner jeg hende altså!


lørdag, december 08, 2007

8. december

Det var en super hyggelig julefrokost hos Heidi igår, men puh hvor er jeg træt idag! Vi kom først i seng kl. 3.30 (de af os, som holdt ud til det sidste) efter en del snak, grin, lækker mad, rødvin, portvin på nogle mystiske flasker, brandbiler (drinks) og pakkespil uden ret meget snyd!!
Vi glemte helt at afprøve nogle af mine opskrifter på juledrinks!....nå det var vist meget godt, vi skulle jo køre hjem idag! Jeg sov mellem Susanne og Gurli, som begge snorkede lystigt i kor! De påstår, at det gjorde jeg også, men det kan ikke passe!!
Tak for en dejlig aften til Heidi og alle som deltog!

Og så en lille information om vejret

Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt at mere end 90% af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en ½ cm. Julesneen eller noget af julesneen kan godt være faldet op til mange dage i forvejen.
Med denne definition af hvid jul har der kun været 7 tilfælde siden 1900 i Danmark, og der går således statistisk set i gennemsnit 14 år imellem de hvide jul. De 7 landsdækkende hvide jul var i årene:
Julen 1915
Julen 1923
Julen 1938
Julen 1956
Julen 1969
Julen 1981
Julen 1995
I 1915, 1923 og i 1981 faldt der sne over store dele af landet selve juleaften, endda som forrygende snestorm i 1915 og 1923. Fra 1915 berettes om lukkede veje og jernbaner på grund af sne fra den 22.-29. december, især i Nordvestjylland, hvor Thy-banen var lukket en uge. Her sneede det med mindre ophold i næsten en uge og det var meget blæsende, nu og da storm fra øst og nordøst. Da det var koldest i denne periode var der kuling og 12-14 frostgrader i Nordjylland.
Chancen for en landsdækkende hvid jul er således i al almindelighed kun 7%. I 2 ud af 3 tilfælde eller i 67% af tilfældene er julen den 24. december sidst på eftermiddagen grå og mild. I de resterende tilfælde, ca. 25%, forekommer flere forskellige overgangsformer mellem den landsdækkende hvide jul og den grå, milde jul. Fx kan vejret juleaften være gråt og mildt over de sydlige egne af landet, mens der er frost og sne over de nordlige egne, eller f. eks., som i 1996 hvor det var frostvejr og ingen sne overhovedet om aftenen den 24. december.

Kilde: DMI

Det må altså meget gerne blive en hvid jul i år, der er næsten ikke noget mere hyggeligt end sne juleaften, 1. og 2. juledag......men så må vinteren også godt være overstået for min skyld!Glædelig 8. december til alle jer som kigger forbi!

fredag, december 07, 2007

7.december

I dag er vist en af de store julefrokost dage, så meget passende, har jeg fundet nogle opskrifter på forskellige sjove juledrinks (jeg har ikke selv afprøvet dem........endnu!)
Jeg skal selv til julefrokost hos Heidi i Gislev i aften! Jeg var også med sidste år og det var rigtigt hyggeligt, så jeg glæder mig.

Hvad er der inden i et rensdyr?
Til 1 - 2 personer:
6 cl. Amaretto
3 cl. Vodka2 -
3 cl. Cacaomælk,
1 teskefuld Grenadine
Ryst det hele i en shaker eller et tømt (og renvasket rødkålsglas) med is.
Cacaomælken kan erstattes med Bailey´s.

Cold Christmas
10 is terninger,
2-3 dl hindbær eller jordbær,
2 dl vodka
Det hele puttes i en blender, og serveres i long drinks glas..... Is koldt.

Ild i huen
6 dele Rødvin
1 del Coca Cola
4 dele Tequila
3 dele Appelsinjuice
3 spiseskefulde finhakket banan
1 kopfuld rosiner
6 dele Dom Perignon (eller den billige champagne fra Fakta)
¼ teskefuld chilikerner
Varm vinen, tilfør rosiner og lad det koge op. Kom Coca-Cola, appelsinjuice og tequila i. Rør bananerne sammen med chilikernerne. Hæld champagnen over. Hæld det hele sammen i en stor glasskål, og sæt det i køleskabet i 8 timer.

Pyrus og Kandis elskovsdrink
5 appelnsiner u/skræl
1 flaske rom
½ flaske tequila
1 ltr. rød sodavand
Knuste isterninger
NB. Bør nydes is kold

Julemandens pausekop
1 kop god kaffe
1 cl baileys
1 cl cognac
2 kugler vanilie-is
Mængden af alkohol kan øges eller mindskes alt efter hvor mange pauser julemanden allerede har haft.

Opskrifterne er lånt fra http://www.julidanmark.dk/

og så lige et enkelt kort, som ikke har noget med jul at gøre. Min mor ville gerne have nogle kort, som havde noget med bowling at gøre! Stemplet er fra Artimpression og malet med Prisma color penne.
Rigtig glædelig fredag d. 7. december til alle jer, som kigger forbi, I må meget gerne lægge en lille kommentar!

torsdag, december 06, 2007

6.december

Jeg har fået en masse spørgsmål, som jeg vil prøve at besvare.

Først ang. mønster til mine snemænd! Jeg har ledt efter det, men jeg kan ikke finde det, det ligger ikke lige der hvor jeg troede det lå. Jeg skal nok sige til hvis det dukker op!! (jeg har da ikke ret meget rod i mine sager *host*


Dernæst min header...Jeg har scrappet den på et stykke 12x4 karton, atså en 3. del af et Bazzill ark, målene fik jeg på Cecilies blog http://chezcecilie.blogspot.com/) troede så, at hvis jeg resizede den til 930 pixels, som hun gør, at den ville passe på min blog!........men fandt ud af, at det kommer helt an på hvilket layout man har valgt til sin blog, hvilken str. den skal have og jeg fik den ikke til at passe helt! Her på min blog har jeg sat den til 700 pixel på den lange side. Så man må nok prøve sig frem, for at få den rigtige str.
Papiret jeg har brugt, er Cosmo Cricket Wonderland collection, fra sidste år og bogstaverne er skåret ud på min Robo, fonten hedder signature.
Håber jeg har fået det hele med, ellers må i bare spørge igen!




Jeg bliver altså nødt til, at vise min fødselsdagsgave fra min søde scrappeveninde Susanne Meltesen. Hun har lavet tasken og blomsterne efter nogle skabeloner, man kan købe hos Karen Marie klip og det er bare så sødt. Blomsterne er gavekort på bla. 3 af hendes smukke håndskrevne overskrifter, klippet ud og klar til brug. Aftensmad en dag hun kommer for tidligt til tirsdags scrap (det gør hun heldigvis tit og det er bare så hyggeligt) og retten til at mobbe hende en hel aften (hun er ski modig) og flere andre gode ting! Jeg er bare så glad for den, tak igen søde Sus! Jeg fik også en anden gave i tirsdags, fra Linda Sørensen (en anden af mafioserne) en skraldespand til at stille på bordet om tirsdagen (super ide) en rigtig sød lille kaktus, som ikke skal vandes og en "gør det selv" juledekoration... lækre gaver. Jeg føler mig simpelthen så forkælet og så taknemmelig over at kende sådan nogle skønne piger, som vores lille tirsdags mafia er!

og så til en sørgelig nyhed (læs nedenstående)

Rigtig god 6. december :)

onsdag, december 05, 2007

5. december

Så har jeg fået julepyntet!......i alt fald her på bloggen med min nye header. Jeg har maset en del med, at få den til at passe! Cecilie havde på sin blog opgivet nogle mål for dem hun laver, men de passer jo ikke på det layout som min blog har! Øv! Så jeg har prøvet at ændre størrelsen på billedet flere gange og så prøvede jeg at finde et nyt layout til bloggen, som ikke laver om på mine side elmenter osv....Det blev ikke helt godt, men nu bliver det som det er, jeg gider ikke mase mere med det lige nu! God 5. december til alle jer, som kigger her forbi!